Læsetid: 4 min.

Det svælgende dyb

19. januar 1998

"I øvrigt mener jeg, man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er kompetencen, der er den største trussel mod højskolerne i dag, eller om det ikke snarere er det frie marked, som tvinger højskolerne til at indrette sig på et mere glittet indhold."
Formanden for Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark og højskoleforstander Søren Bald

BUREAU-STOF nederst på en avisside er det ydmygste, den glittede medieverden opviser i disse farvelade og glade tider, da A-holdene rundt om på jorden har det bedre end nogensinde. Sådan et lille telegram fra Ritzaus Bureau trykkede sig nederst på side 6 i vores lørdag-søndags avis - men indeholdt i al beskedenhed dog en information, som burde ryste hele medieverdenen og et par verdener mere:
"Danmark er delt op i en A-offentlighed bestående af fagfolk, visse mere elitære medier så som Ugebrevet Mandag Morgen samt dem, der i øvrigt er mere direkte deltagere i den politiske beslutningsproces, samt en B-offentlighed, der består stort set af resten af os.""
Den information er bureauets sammenfatning af tesen, hvormed professor Ove Kaj Pedersen nu indleder et forskningsprojekt i den politiske journalistiks vilkår, hvortil allerede en million kroner er bevilget. "Allerede inden forskningen er gået i gang, er Ove Kaj Petersen nemlig af den opfattelse, at journalister og medier er ude af stand til at hamle op med den akademiske ekspertise, der er samlet i ministerier og interesseorganisationer," refererer selvpinerisk journalisten på medievirksomheden Ritzaus Bureau den akademiske ekspertise, som Ove Kaj Petersen må forventes at repræsentere. "Derfor er journalister og medier ikke i stand til selvstændigt at vurdere den evige strøm af rapporter, betænkninger og redegørelser - og de deraf følgende udvalgsarbejder og ekspertdiskussioner - der danner baggrund for vigtige dele af den politiske debat og de politiske diskussioner."
At Ugebrevet Mandag Morgen udtrykkeligt regnes til den elitære A-offentlighed, kan skyldes at professorens forskningsprojekt udføres i samarbejde med journalist Erik Meier Carlsen fra just dette ugeblad, men det skal ikke skille os ad. Ove Kaj Pedersen har jo ret, vurderer vi ganske selvstændigt: Hvor et flertal på to tredjedele eller mere af den vestlige verdens befolkninger optræder på A-holdet i materiel forstand som sunde, raske og rige, befinder et mindretal på en tredjedel eller meget mindre sig samtidig på et andet A-holdet, hvad offentlig indsigt og indflydelse angår. Denne lille besluttende magtelite (A1) tilhører naturligvis også den store materielle overklasse (A2). Man kunne kalde den A1A2-eliten.

RET et svælgende dyb, kaldte Grundtvig i sin tid denne kløft mellem den eksklusive A1A2-elite på den ene side og på den anden side både A2B-flertallet af sunde, raske og rige, men uden væsentlig politisk oplysning og indflydelse og den helt udstødte BB-tredjedel, som hverken kan prale af speciel sundhed eller rigdom og som heller ingen indflydelse har. Grundtvigs ønskede med sin højskole udtrykkeligt at slå "bro over det svælgende dyb, som hierarki, aristokrati, latineri og honet ambition har befæstet mellem hartad hele folket på den ene, og dets ledere og lærere, med en håndfuld såkaldte dannede og oplyste, på den anden side, dette svælgende dyb, hvori ellers snart hele det borgerlige selskab (den borgerlige offentlighed, el) og al rolig, historisk fremskridende udvikling måtte gå til grunde."
Med Ove Kaj Pedersens (og Erik Meier Carlsens?) diagnose af det politiske demokratis elendige tilstand skulle den grundtvigske folkehøjskole have en eksistensberettigelse som aldrig før. Alligevel måtte Folketinget - som refereret på også side 6 i vores weekendudgave - på grundlag af en redegørelse fra den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen i fredags i flere timer diskutere højskolernes situation på baggrund af faldende elevtal og skolelukninger.
Hverken minister, folketingsmedlemmer eller ovennævnte Søren Bald er afklaret på spørgsmålene om, hvorvidt højskolen er i materiel krise og i bekræftende fald hvor stor. Derimod kan der ikke herske tvivl om berettigelsen af Balds frygt for den åndelige armod, som det frie marked truer højskolerne med i form af "et mere glittet indhold." I mangel af virkelig oplysning om og indflydelse på den politiske debat og de politiske beslutninger.
Hvad der gælder for journalister og medier - med undtagelse af "visse mere elitære medier" - gælder også for højskolelærere og højskoler: De "er ude af stand til at hamle op med den akademiske ekspertise, der er samlet i ministerier og interesseorganisationer. Derfor er de ikke i stand til selvstændigt at vurdere...". Men kan i stedet søge overlevelse i badutspring, becifringer, selvrealisering på fuld tid og eksistentiel navlepilleri.
Folkehøjskolernes krise udtrykker folkestyrets kritiske tilstand. Og omvendt.

OMSORGEN for højskolerne, som Folketinget, fra Enhedslisten til Fremskridtspartiet lægger for dagen, er rørende. Med undtagelse af Socialdemokratiets ordfører beklagede alle - dog med vidt forskellige praktiske konklusioner - at konkurrenceforvridende tilskudsordninger og traditioner i arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidlinger kunne udelukke dele af befolkningen (BB-tredjedelen) fra et højskoleophold.
Men at fredagen blev et oplysende drama skyldtes
alene den radikale ordfører Elsebeth Gerner Nielsens forslag om at give højskolerne ret til forsøg med direkte kompetencegivende undervisning. Pludselig blev det klart, at højskolerne står for noget så anderledes, at den dag de virkelig igen rykker ind i samfundets faktiske kompetencer, sker det noget. Samfundet kvæler højskolerne eller højskolerne ændrer samfundet.
Lad det komme an på en prøve. el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her