Læsetid: 6 min.

Det svære grundarbejde

'Priming' af politiske budskaber afgør succes med nye initiativer
24. juni 2005

Uanset kvaliteten af det sidste lag maling afhænger resultatet af det slidsomme forarbejde - grundingen. Det ved enhver maler, og i de senere år er begrebet priming rykket ind som væsentlig kommunikationsform og arbejdsmetode i det politiske liv.

Priming er, når man 'grunder' forud for et væsentligt politisk initiativ eller kursskifte. En forberedelse af befolkningen på den konklusion, man vil nå frem til. Eller når man forsøger at etablere en bestemt virkelighedsopfattelse, der skal svække modparten.

Spørger man eksperter i strategisk kommunikation, har Venstre haft åbenlyst mere held med arbejdsmetoden end hovedmodstanderne Socialdemokraterne.

På to planer kommer priming til at stå sin prøve, når Folketinget efter sommerferien tager fat på at diskutere velfærdsreformer, der kan munde ud i politiske aftaler i 2006. Det ene gælder indholdet - spørgsmålet om, hvorvidt regeringen med nedsættelsen af Velfærdskommissionen og sin øvrige ageren har skabt en forståelse i befolkningen for nødvendigheden af reformer. Det andet plan er strategisk og drejer sig om det socialdemokratiske image. Venstre er i fuld gang med det forarbejde, der skal sikre, at befolkningen til næste valg vil føle sig grundlæggende i tvivl om, hvorvidt man tør overlade landets ledelse til Socialdemokraterne. Og her indgår spørgsmålet om velfærdsreformer i et snedigt taktisk spil, bekræfter kilder med kendskab til regeringens strategi: Helle Thorning-Schmidt vandt det socialdemokratiske formandsvalg på at love indflydelse, fornyelse og mod til reformer.

Ondt på flere måder

Men det er velkendt, at dele af partiet er stærkt imod enhver forringelse af eksempelvis efterlønnen. Regeringens plan er derfor at presse partiet så meget, at den nye socialdemokratiske ledelse får problemer med dele af fagbevægelsen og det socialdemokratiske tillidskorps. Dermed kan regeringen bygge videre på det image, det i øjeblikket forsøger at skabe omkring Socialdemokraterne: At den nye ledelse er uerfaren og mangler autoritet - og ikke mindst, at der er tvivl om, hvad Socialdemokraterne egentlig står for.

Kommer Socialdemokraterne med i en aftale, skal prisen være så høj, at det skaber uro. Bliver Socialdemokraterne nødt til at stå af, vil Venstre slå på, at det store oppositionsparti alligevel ikke kan eller vil noget, når det kommer til stykket. Og at Helle Thorning-Schmidt ikke kan meget andet end overskrifter. Det skal, med andre ord, komme til at gøre ondt på Socialdemokraterne på den ene eller anden måde.

Forsmag

Allerede i den forløbne uge fik den socialdemokratiske ledelse en forsmag på, hvad der venter, da flere i partiets folketingsgruppe protesterede over den alt for forligsivrige linje, som blev udmøntet under forhandlingerne om integrationspakken, hvor Socialdemokraterne strakte sig langt for at opnå resultater og derfor gik med til at skære i kontanthjælp og børnecheck til indvandrerfamilier.

"Venstre bygger dygtigt og kynisk videre på det billede, som Frank Jensen-lejren tegnede af Helle Thorning-Schmidt under formandsvalget: At hun er uerfaren. Hver gang Venstre får muligheden for det, vil vi høre dem sige: Se, hun har ikke styr på tropperne," siger Peter Goll, der tidligere har arbejdet for SF og nu er daglig leder hos firmaet Geelmuyden-Kiese, der beskæftiger sig med strategisk rådgivning.

Han forventer, at regeringen vil lave en række set-ups med Helle Thorning-Schmidt, der skal udstille hende i offentligheden som én, der nok er køn og har gåpåmod - men som mangler evner og erfaring.

"Dermed spiller man også på en forestilling, som i nogen grad er der i forvejen - at man ikke både kan være klog og køn og dygtig på en gang," siger Peter Goll.

En slags sandhed

Den dag den socialdemokratiske leder skulle begå en eklatant fejl, vil det være lettere for Venstre at bruge det i en valgkamp, fordi det grundige forarbejde er gjort.

"Så er det blevet en slags sandhed, man slet ikke diskuterer. Succesfuld priming ligger pludselig implicit i, at sådan er det bare. At journalister uden at tænke så meget over det i saglige analyser begynder at beskrive det som et mønster, at Helle Thorning-Schmidts 'mangel på rutine viste sig'. Alle begår fejl. Men på grund af Venstres priming skal det ligne et mønster hos Helle Thorning-Schmidt. Og her regner Venstre med at få hjælp af den interne socialdemokratiske opposition, hvor for eksempel formanden for 3F spiller lidt samme melodi," siger Peter Goll med henvisning til Poul Erik Skov Christensens advarsler om "for meget facade og for lidt indhold" hos den nye S-ledelse.

Klangbund i befolkningen

Generelt afgør flere faktorer, om priming fører til succes eller fiasko:

Der må ikke være alt for stor afstand mellem den politiske dagorden og befolkningens opfattelse af den faktiske virkelighed. Budskabet skal stå lysende klart og kan ikke gentages for tit.

"Der skal være en klangbund. Det kan ikke lade sig gøre at presse en fortælling ned over hovedet på folk, der er alt for langt væk fra den virkelighed, de oplever," forklarer Hans Jørgen Nielsen, tidligere pressechef hos de konservative og nu direktør i Slotsholm a/s, der blandt andet har specialiseret sig i strategisk-politisk rådgivning.

Elementerne kan forklare, hvorfor Socialdemokraterne ofte har problemer - og Venstre tilsvarende succes med sin priming. Op til 2001-valget havde Venstre held med at puste til et billede af alenlange ventelister på sygehusene, udbredt kriminalitet blandt indvandrerunge - og ikke mindst, at skatter og afgifter steg i et væk, når Socialdemokraterne og de radikale havde magten.

Fornemmelse for folket

Ingen af delene var objektivt set helt rigtige - men de svingede godt sammen med den fornemmelse, der var i befolkningen. Selv om det samlede skattetryk faktisk ikke steg under Nyrup-regeringerne, havde mange familier en oplevelse af, at de nok blev plukket i skat. "Det følelsesmæssige skattetryk", som en politiker har kaldt det under en folketingsdebat.

Skattestoppets store succes som kommunikationsstrategi skal netop ses i lyset af, at Venstre gennem flere år havde gjort sit forarbejde, nemlig påvirkning af en i forvejen lydhør befolkning. Omvendt har Socialdemokraterne siden valgnederlaget i 2001 haft vanskeligheder med sin priming, der blandt andet er gået ud på at overbevise befolkningen om, at VKO var i gang med en grundlæggende massakre på det danske velfærdssamfund.

Som en kreds af LO-folk udtalte så sent som i marts i år som støtte til Frank Jensen i den socialdemokratiske formandsvalgkamp, "arbejder regeringen for en afvikling af velfærdssamfundet".

En virkelighed, de færreste danskere kunne genkende fra deres egen dagligdag med boliglånskonverteringer, fladskærme, samtalekøkkener og pasningsgaranti til børnene.

Men også andre elementer end afstanden mellem politisk dagsorden og virkelighedsopfattelse spiller ind, forklarer Hans Jørgen Nielsen.

Langsigtet plan

Han lægger vægt på to afgørende forudsætninger for, om priming lykkes:

Der skal være truffet en langsigtet strategisk beslutning om, hvor man vil hen. Og de interne magtstrukturer skal sikre, at ledelsen har evne og magt til at udstikke en kurs for de næste mange år, som man enten kan få resten af partiet til at tro på eller stiltiende bakke op om.

"Jeg mener ikke, at der er tale om udygtighed hos Socialdemokraterne. Men det er mangel på magt. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, om Anders Fogh Rasmussen har retten til at definere, hvor Venstre skal hen. Men hos Socialdemokraterne oplever vi stik modsatte meldinger. Der er mange sager, hvor det er svært at se det store billede. Det helt nødvendige i priming er, at nogen har magten til at udstikke en kurs, som alle bakker op om," siger Hans Jørgen Nielsen.

Begge rådgivere er enige om, at det haster for Socialdemokraterne, hvis partiet skal i gang med gøde jorden for den dagsorden, de agter at slå Anders Fogh på. I dag står det ikke lysende klart for vælgerkorpset, hvorfor man skal foretrække den ene frem for den anden.

"Men problemet med priming er, at det er grænser for, hvor meget man kan forcere processen. Det tager tid," siger Hans Jørgen Nielsen.

Peter Goll udtrykker det således: "Vi mangler at se klart, hvad der gør den grundlæggende forskel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her