Læsetid: 3 min.

Den svære heling

Krig er et helvede, men tiden efter er også en kamp, viser den bosniske Guldbjørnvinder 'Sarajevo - håbets sang' om en mor og en datters trængsler med hverdagen og fortiden i en by præget af tab og traumer
20. april 2007

Kameraet bevæger sig langsomt fra ansigt til ansigt. Bag hvert gemmer der sig en egen historie, og til den ledsagende sang får man i de første minutter af Jasmila Zbanics drama Sarajevo - håbets sang tid til at studere de forskellige ansigtstræk og spekulere over, hvilke drømme og hemmeligheder de dækker over.

Vores hovedperson er en af de mange. En af de mange kvinder i Sarajevo-bydelen Grbavica, der opsøger en terapigruppe. Esma (Mirjana Karanovic) gør det imidlertid ikke for at snakke om fortiden. Hun nægter at snakke om, hvad der skete under den brutale borgerkrig, selv om omgivelserne opfordrer hende til at få de smertefulde minder ud.

Esma kommer kun, når der uddeles økonomisk støtte, og ved historiens start har hun hårdt brug for pengene. Hendes 12-årige datter, Sara (Luna Mijovic), kan komme gratis med på studietur med skolen, hvis hun kan præsentere et bevis på, at hendes afdøde far var en krigsmartyr. Esma er af tragiske årsager ikke meget for at grave i sin datters baggrund, og en stor del af historien i Zbanics film skildrer hendes forsøg på at skaffe pengene til turen på anden vis.

Masser på hjertet

Hun får aftenarbejde på en natklub, låner og tigger til sidst hos sine kolleger på skofabrikken, hvor hun arbejder om dagen. Imens går hendes stædige datter hende stadig mere på klingen om farens fortid, og Sarajevo - håbets sang skildrer gribende, hvordan to mennesker, der elsker hinanden, kan havne i forfærdelige konflikter, når nogle ting helt enkelt er for svære at snakke om.

Sarajevo - håbets sang vandt Guldbjørnen i Berlin sidste år, og indholdsmæssigt er der tale om en stærk og vigtig historie om, hvordan den svære helingsproces efter en krig fyldt med barbari og overgreb tager tid. Lang tid. Esma har oplevet krigen og reagerer stadig omgående ved den mindste antydning af vold eller sex i sine omgivelser. Esmas datter lever med de psykologiske efterdønninger såvel som konkrete levn fra krigen.

Hendes bedste ven har arvet en pistol fra sin afdøde far, og sådan er det ikke kun traumer, som lever videre mellem generationer, men helt konkret våben, der farligt skifter hånd fra død til levende.

Sarajevo - håbets sang har masser på hjertet, men dens historie er ujævnt fortalt. Det er efterhånden sjældent, man ønsker, at en film var længere, men her måtte Jamila Zbanic gerne have brugt mere end de 90 minutters spilletid på at give karaktererne og konflikterne mere spillerum. Især den endelige konfrontation mellem mor og datter virker for melodramatisk og forjaget til sidst. Den viden, Sara får leveret, er stof til en hel film i sig selv, og den monolog, som den fremragende Mirjana Karanovic har til allersidst, giver virkelig lyst til en mere udførlig behandling af filmens centrale problemstillinger.

Videre eller væk

Mirjana Karanovic er især kendt fra Emir Kusturicas Underground fra 1995, og hun bliver bare bedre og bedre med årene (som i sidste års Das Fräulein, som måske en dag kommer til Danmark) og får her imponerende modspil fra den unge Luna Mijovic, som sikrer, at der også er lune midt i den hårde hverdag.

Pga. det amputerede klimaks sidder man lidt frustreret tilbage, da filmen pludselig slutter, men det uforløste portræt af mor-datter-konflikten kompenseres der for af filmens tankevækkende portræt af Sarajevo efter krigen, hvor alle nu kæmper med at komme videre eller væk.

Det sidste lykkes for Esmas ellers mulige kæreste, Pelda (Leon Lucey). Som reaktion på hans udmelding om at emigrere, kan Esma kun tørt konstatere, at hvem skal så lede efter hans forsvundne far i byens lighuse, der stadig jævnligt fyldes af kroppe fra de omkringliggende massegrave. Da Jamila Zbanic til sidst igen vender kameraet mod de mange kvinder, er man uhyggeligt meget mere bevidst om, hvilke hemmeligheder deres ansigter gemmer.

Sarajevo - håbets sang. Instruktion og manuskript: Jasmila Zbanic. Bosnisk (Grand, København og Øst for Paradis, Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu