Læsetid: 2 min.

'Svært for dommere at udpege terrorister'

Det er bekymrende, at domstolene bliver sat til at foretage politiske vurderinger af terror-beskyldninger, siger deltagere på konference om retssikkerhed
27. april 2006

De danske domstole er sat på "en meget vanskelig politisk rolle", når terrorlovgivningen fra 2002 pålægger dem at afgøre om dansk-indsamlede støttebeløb går til udenlandske terrorgrupper eller blot til grupper, der udøver 'modstandsret'.

Det påpegede den tidligere præsident for Højesteret Niels Pontopppidan i går på en konference arrangeret af Retssikkerhedsfonden.

Pontoppidan mente, at det er en uheldig udvikling, at lovgivningsmagten i stigende omfang henlægger meget politiske afgørelser til domstolene.

SF's retsordfører, Anne Baastrup, gjorde gældende, at det bør være muligt for danskere, der vil foretage indsamlinger, at opnå et forhåndstilsagn fra myndighederne gående på, om en udenlandsk gruppe betragtes som terrorister eller ej:

"Hvis nu for eksempel man vil indsamlede penge til børnehaver for indianerne i det nordlige Mexico. Den mexicanske regering opfatter deres organisationer som terrorister, men det behøver jo ikke at være rigtigt," sagde Anne Baastrup.

Justitsminister Lene Espersen (K) fastslog, at et sådant forhåndstilsagn ikke er muligt efter dansk lovgivning. Lene Espersen sagde:

"Et forhåndstilsagn lyder meget uskyldigt. Men hvad nu, hvis der er tale om nogen, der har ondt i sinde?"

Fejlagtige FN-lister

Til de konferencedeltagere, der udtrykte bekymring over upålideligheden af de internationalt udarbejdede lister over terrororganisationer, sagde justitsministeren:

"Man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på FN's terrorlister og EU's terrorlister. FN's har mange og store mangler. Og man kan ikke få at vide, hvorfor man står på den, og hvordan man kommer af den igen."

Det fik formanden for Retssikkerhedsfonden, tidligere S-justitsminister og juraprofessor Ole Espersen til at følge op med ordene:

"Danmark har som medlem af FN's Sikkerhedsråd protesteret mod FN's terrorlister, og EU vil ikke vide af dem. Men Danmark beklæder selv formandsskabet for FN's terrorkomite, og der har vi intet gjort for at tage sagen op. Det bør vi nødvendigvis gøre."

Ole Espersens ord fik Lene Espersen til at love, at hun ville tage dette spørgsmål op over for sin partifælle, udenrigsminister Per Stig Møller.

Uanset de danske domstoles ubehag ved at skulle tage stilling til rene politiske spørgsmål, kommer de ikke til at slippe uden om stillingtagen til, hvem der kan betegnes som terrorister. Det fastslog juraprofessor Vagn Greve.

Vagn Greve henviste til, at organisationen 'Oprør' har opnået procesbevilling til at få en domstolsprøvelse af, om myndighederne har været berettiget til at fjerne de dele af Oprørs hjemmeside, der opfordrer til økonomisk støtte til den palæstinensiske befrielsesfront PFLP og til FARC, en marxistisk-leninistisk bevæbnet gruppe i Colombia.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her