Læsetid: 5 min.

'Det er svært ikke at blive optimist'

Mens olieprisen stiger, og isen smelter, har de danske energiplanlæggere genfundet troen. 'Vi har nu teknologien til at sadle om, og den politiske vilje vokser,' siger en af landets førende energieksperter
1. juni 2006

De så skriften på væggen længe før vi andre: De danske energiplanlæggere, der i uendeligt mange år har gjort opmærksom på, at vores overdrevne forbrug af olie, gas og kul ville ramme os som en boomerang. Det budskab blev længe afvist som dommedagssnak. I dag får de tidligere 'alternative' stemmer taletid på Christiansborg og ørenlyd hos giganterne i dansk erhvervsliv.

"Det blev tidligere betragtet som en langhåret utopi at forestille sig et samfund, der ikke var baseret på fossile brændstoffer. Men oliepriser og en bred erkendelse af miljøkonsekvenserne har i dag gjort den vision til noget nær mainstream," siger ingeniør Klaus Illum, der siden midten af 60'erne har præsenteret en række alternative bud på Danmarks energifremtid.

Poul Erik Morthorst, energiekspert ved forskningscenteret Risø, ser også nye tendenser. Han var med til at udarbejde en energiplan for Teknologirådet, der blev fremlagt ved en konference i folketinget i starten af måneden. Planen sigter på at halvere både olieforbruget og CO2-udslippet i løbet af de kommende 20 år.

"Vi syntes, at det var meget vidtgående planer, og var ærlig talt lidt nervøse for modtagelsen. Så det var en utrolig positiv oplevelse at se politikerne nikke hele vejen rundt. Det er absolut nye toner, og det er svært ikke at blive optimist," siger Morthorst.

Teknologien er der

Helge Ørsted Pedersen, energikonsulent i Ea-Energianalyse, var også med til at udarbejde Teknologirådetsenergioplæg. Han deler sin kollegas optimisme.

"Lige fra EU-kommissionen til Dansk Industri er der nu voksende interesse for at tænke anderledes og fremsynet omkring vores energiforbrug. Og vi er som planlæggere i dag bedre rustet til at komme med konkrete bud," siger Ørsted Pedersen, der bl.a. fremhæver de nye muligheder i it-udviklingen.

"Vi har alternative og bæredygtige måder at fremstille energi på, og vi har computerprogrammer, der kan sikre, at vi udnytter den energi, som vi producerer, optimalt. Vi har altså nu teknologien til at sadle om, og der er noget, der tyder på, at den politiske vilje vokser," siger Ørsted Pedersen.

Poul Erik Morthorst er enig i, at holdningsskiftet blandt andet handler om, at vi i dag faktisk har de alternativer, der er nødvendige for at vinke farvel til afhængigheden af de knappe og forurenede fossile brændstoffer.

"De alternative energiplaner, der blev udviklet i 70'erne og 80'erne, havde karakter af visioner, da teknologierne endnu ikke var tilstrækkeligt udviklet," siger Morthorst, der mener, at vi i dag er nået langt videre på den tekniske front. "Det, som vi nu fremlægger, er ikke forhåbninger og løse fremtidsscenarier. Det er reelle planer. Teknologierne er mere eller mindre køreklare, og vi har de planlægningsmæssige rammer i orden. Nu handler det bare om at træffe et politisk valg," siger Morthorst og tilføjer:

"Vi står over for en alvorlig udfordring med klimasituationen, de høje oliepriser og den politisk ustabile naturgas, men man kan sige, at det er et godt skub til at få gang i de alternativer, som ligger klar."

Op ad bakke

Ifølge Hans Henrik Lindboe, mangeårig konsulent i el-sektoren og i dag partner i Ea-Energianalyse, er synet på Danmarks succes indenfor vedvarende energi og energibesparelse ved at ændre sig.

"I mange år blev det fra erhvervslivet og dele af det politiske liv opfattet, som om Danmark gik heroisk enegang. Nu er der efterhånden bred enighed om, at vi bare gik forrest. Den erkendelse tror jeg igen vil sætte investeringer i de teknologier højt på dagsordenen," siger Lindboe.

Og det er ifølge RUC-professor Bent Sørensen på tide, at den danske regering vågner op, da den har bragt den førerposition i fare.

"Der har været en så blind tiltro til, at markedskræfterne nok skulle klare alle vores problemer, at al planlægning og styring blev lagt på hylden. De fremskridt, vi havde gjort inden for vedvarende energi, var ved at ryge ud med badevandet," siger Bent Sørensen.

Han var med til at udarbejde den første alternative energiplan i 1974, og han registrerede et stemningsskift op igennem 90'erne.

"De folk, der havde alternative bud på samfundsudviklingen, oplevede, at det var spildte kræfter at kæmpe imod regeringens linje. Mange opgav simpelthen at råbe op, og de svære energispørgsmål blev effektivt fjernet fra både medierne og den politiske dagsorden," siger Bent Sørensen, der også glæder sig over de nye vinde.

"Vi er nået til et mætningspunkt, og resten af verden er vågnet op. Virkeligheden er ved at indfinde sig: Vi kan ikke engang komme tæt på at opfylde de beskedne Kyotomål, og skadevirkningerne er ikke længere til debat. Selv regeringen har nu indset, at vi ikke bare kan lade stå til, men må planlægge for fremtiden," konkluderer Bent Sørensen.

Ikke bare pyntegrønt

Ifølge Hans Henrik Lindboe er der nu en helt ny politisk dagsorden på bedding.

"Det er ikke særlig længe siden, at man - også inden for planlæggerkredse - kunne møde folk, der mente, at alt det der med miljøet og klimaet var en and. De er væk. I dag er der bred konsensus om, at man skal gøre noget. Det er ikke bare pyntegrønt," siger Hans Henrik Lindboe.

Han mener, at der i modsætning til tidligere nu også er politisk vilje til faktisk at forpligte sig. Det forventer han afspejlet i regeringens næste energiudspil.

"I den tidligere energiplan ville man ikke binde sig til konkrete målsætninger. Den var nærmere en række retningslinjer. Nu er der noget, der tyder på, at man er villig til at sætte tal på vores fælles energi- og miljøfremtid. Og forpligte sig til dem. Det er et markant skift," konkluderer Lindboe.

Hans kollega Klaus Illum er dog langt fra så fortrøstningsfuld.

"Der er nu langt større lydhørhed, end der var for bare to år siden, men vi mangler stadig at binde os til en konkret plan for, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid. Visioner er vigtige politiske drivkræfter, men der skal praktik og handling til. Lige nu står vi og peger over på den anden flodbred. Vi skal i gang med at bygge den flåde, der kan få os der over. Og vi har travlt," konkluderer Illum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her