Læsetid: 3 min.

De svageste børnefamilier får endnu mindre

Regeringens kontanthjælpsstop rammer i 92 procent af tilfældene store børnefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, viser den første undersøgelse af den såkaldte 300 timers-regel
Langt størstedelen af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsstoppet, er kvinder med ikke-dansk baggrund, og 63 procent af dem har tre børn eller flere under 18 år. Det vækker bekymring hos Børnerådet, der frygter at kontanthjælpsstoppet i sidste ende vil gå ud over børnene.

Langt størstedelen af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsstoppet, er kvinder med ikke-dansk baggrund, og 63 procent af dem har tre børn eller flere under 18 år. Det vækker bekymring hos Børnerådet, der frygter at kontanthjælpsstoppet i sidste ende vil gå ud over børnene.

Kim Nielsen

9. juli 2007

Regeringens kontanthjælpsstop kommer stort set kun til at ramme familier med mange børn og med anden etnisk baggrund end dansk. Det viser den første undersøgelse af, hvem der bliver ramt af den såkaldte 300 timers- regel.

Ifølge reglen skal familier, hvor både mor og far er på kontanthjælp, fratages den ene kontanthjælp, hvis ikke en af forældrene har haft mindst 300 timers ustøttet arbejde inden for de sidste to år. Per 1. april i år er kravet kun 150 timer, stigende til 300 fra april 2008.

Bag undersøgelsen, som Ugebrevet A4 i dag offentliggør, står konsulentfirmaet LG Insight og Esbjerg Kommune. Den viser, at langt størstedelen af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsstoppet i Esbjerg, er kvinder med ikke-dansk baggrund, og 63 procent af dem har tre børn eller mere under 18 år.

Ifølge Lars Larsen, der har lavet undersøgelsen, giver resultaterne fra Esbjerg et realistisk billede af, hvordan 300 timers-reglen rammer i hele landet.

Næstformand i Rådet for Etniske Minoriteter og medlem integrationsrådet i Ishøj, Bayram Yüksel, mener, det er helt 'tilsigtet', at stramningen næsten udelukkende rammer indvandrerfamilier.

"Der er store helbredsmæssige og psykiske problemer i mange af de familier, så der er god grund til, at de ikke arbejder. 300 timers-reglen vil bare skabe andre problemer som skilmisse og manglende omsorg for børnene," siger Bayram Yüksel.

27 procent af dem, der i Esbjerg Kommune har fået varsel om, at de skal opfylde 300 timers-reglen, hvis de vil beholde kontanthjælpen, er syge og en del er allerede blevet flyttet til matchgruppe 5. Det vil sige, at de på grund af psykiske eller fysiske problemer ikke er i stand til at arbejde.

Det, at så mange børn indirekte bliver ramt af kontanthjælpsstoppet, bekymrer formanden for Børnerådet, Charlotte Guldberg. Hun opfordrer i dagens udgave af Ugebrevet A4 socialminister Eva Kjer Hansen til at holde et vågent øje med de berørte børns vilkår.

"De her børn er i forvejen i en højrisikogruppe med hensyn til at udvikle sig sundt. Når deres familiers økonomiske situation forværres, er der al mulig grund til, at det offentlige følger dem tæt," siger Charlotte Guldberg til ugebrevet.

Fattigdom passificerer

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, frygter, at kontanthjælpsstoppet vil stille kvinderne - og især børnene - endnu dårligere.

"Det er helt urealistisk for mange af kvinderne at komme i arbejde nu og her. De familier, vi taler om, er præget af flygtningetraumer, manglende uddannelse og sygdom, og de bliver ikke nødvendigvis hjulpet i gang med en trussel om, at de mister kontanthjælpen," siger Elisabeth Geday og henviser til USA, hvor resultatet af at sætte socialt dårligt stillede i en endnu mere presset økonomisk situation er, at de bliver passive.

Elisabeth Geday mener, det er langt vigtigere at hjælpe den enkelte familie i det sociale system for at sikre, at børnene kommer i skole, får lavet lektier og deltager i sociale arrangementer.

"Ellers risikerer vi at presse nogle af de svageste familier så langt ud, at det på længere sigt vil koste samfundet dyrt," siger Elisabeth Geday.

Også Socialforskningsinstituttet har i forhold til 300 timers-reglen anbefalet at tage hånd om de helbredsmæssige problemer blandt de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Argumentet er, at det på længere sigt vil være en bedre investering end at tvinge dem i arbejde.

Marion Pedersen, der er medlem af Folketingets arbejdsmarkedsudvalg for Venstre, er uenig i, at 300 timers reglen vil ramme børnene.

"Jeg tror, det vil gavne børnene, at forældrene kommer i arbejde og bliver integreret bedre i det danske samfund. Risikoen for, at børnene også ender i arbejdsløshed, er langt større, hvis de kommer fra familier uden arbejde," siger Marion Pedersen.

10 procent i arbejde

Elisabeth Geday er ikke imponeret over, at 10 procent i Esbjerg-undersøgelsen er kommet i arbejde - primært danskere og mænd.

"Der er det samme som med starthjælpen til flygtninge, at et lille mindretal kommer i arbejde. Jeg synes, det stiller langt hårdere krav til de svageste på arbejdsmarkedet. Krav, som ikke engang gælder for folk på dagpenge, som er veluddannede og har langt nemmere ved at komme i arbejde. Med 300 timers-reglen fratages mange kvinder deres værdighed - nemlig at have egen indtægt," siger Elisabeth Geday.

Marion Pedersen mener, at 300-timers reglen netop vil tilskynde kvinderne til at lære dansk og komme ud på arbejdsmarkedet.

"Mange af de kvinder har aldrig været på arbejdsmarkedet. Hvis manden så også mister arbejdet, så skal det offentlige forsørge to voksne plus børn, og det er da besynderligt, at dem, der arbejder, skal betale for det i en tid, hvor arbejdsgiverne skriger på al slags arbejdskraft," siger Marion Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu