Er Svanesøen så blevet endnu flottere, nu hvor den er flyttet over på Operaens kæmpescene?
Nej, desværre ikke. Jo, Per Kirkebys fortæppe og de malede kulisser kommer mere til sin ret her i det moderne rum, hvor de orange lysfelter bag de blå streger ikke længere skal kæmpe mod rødt plys og guld. Men kostumerne bliver ganske væk i det store rum. Per Kirkeby og Kirsten Lund Nielsen burde godt nok have haft mulighed for at omdesigne kostumerne fra 1996, så førsteakten kunne været blevet til en visuel fest. Nu danser prinsens venner rundt, som om de var klædt ud til høstbal.
Nå, men essensen er naturligvis, at selve dansen har svært ved at nå ud over rampen i slotsscenerne. Der er for lidt drama og alt for lidt magi i Peter Martins genopsatte koreografi. Handlingen holder simpelthen op flere gange undervejs, for den findes kun, når svaneprinsessen er på scenen.
Her bliver forestillingen til gengæld vidunderlig. Caroline Cavallos trippede ind med sine avancerede bølgearme og rykkede sin hage nervøst i luften, netop som en svane vagtsomt drejer sit elegante hovede. Hendes arme kantede sig pludseligt, som om kun vind og trolddom ville kunne få hendes vinger til at blafre. Bevægende. Og hendes erotiske, sorte svane viste, at hun kan mere end sit høflige smil. Netop derfor var det også så ubegribeligt, at Cavallo var blevet castet sammen med den unge solodanser Kristoffer Sakurai som prinsen. For Sakurai afslører ingen dramatisk nådegave. Han træder ædelt frem i 1. akt med brede skuldre, men det er det. Selv forelskelsen i svaneprinsessen må man selv digte som tilskuer.
Siljas blødhed
Naturligvis præsenterer Den Kgl. Ballet også sin hvide svanedronning, Silja Schandorff. Og hun forløste igen partiet med suveræn værdighed og næsten overnaturlig elegance. Hendes blødhed var fuldstændig som den bugtede ynde i en svanehals, og hendes fingre strittede af rædsel som blafrende vingefjer, da hendes prins lod sig forblænde og valgte forkert. Han kastede sig til gengæld rundt i de længste spring i Kenneth Greves overrumplede smidige skikkelse. Og hans sammenbrud til sidst var frygteligt - det gav forestillingen en opløftende, eksistentiel kvalitet.
Flere andre svanepar venter de kommende uger. Men derudover var solisten Tim Matiakis i sit es som Narren - den danser snurrede så mange piruetter, at man slet ikke kunne nå at tælle dem, og så grinte han endda flabet imens! Og Ulrik Birkkjær imponerede som Benno i pas de trois'en med en naturlig frasering, der løftede førsteakten op fra dansevinylen.
Svaner og ørne
Skulle man ikke have økonomi eller ork til Operaen, er der dog noget af duften at hente i Frantz Howitzs entusiastiske tv-udsendelse Svaneprinsesserne på DK4. Her viser Heidi Ryom, hvordan hun prøver at overføre sine egne erfaringer fra ti år siden til solodanserinderne i dag - ved at give dem en ramme, som de så selv må fylde ud med deres egen fortolkning. Og både Caroline Cavallo, Silja Schandorff og Gitte Lindstrøm fortæller om, hvorfor det er så svært at danse svane. Cavallo beskriver for eksempel levende, hvordan forskellen på den hvide og den sorte svane kan sammenlignes med at danse en svane - og danse en ørn.
Så hvad kan man ønske sig? At både fortryllet svane og en forhekset ørn fløj hen over Operaen de kommende uger og kastede lidt magi ind gennem gitteret.
* Svanesøen. Koreografi: Peter Martins efter Petipa & Ivanov og Balanchine. Musik: Tjajkovskij. Scenografi: Per Kirkeby. Kostumer: Per Kirkeby og Kirsten Lund Nielsen. Lys: Jørn Melin. Iscenesættelse: Peter Martins med Petrusjka Broholm, Kenneth Greve, Russell Kaiser og Heidi Ryom. Dirigent: Tadeusz Wojciec-howskij. Det Kgl. Kapel og Den Kgl. Ballet på Operaen. 2 t 35 min. Til 30. dec. I aften og mandag: Gitte Lindstrøm og Andrew Bowman, i morgen og lørdag: Silja Schandorff og Kenneth Greve, fredag: Yao Wei og Sebastian Michanek. www.kglteater.dk
* Svaneprinsesserne. Instruktøren Heidi Ryom fortæller om at videregive partiet som svaneprinsessen til Caroline Cavallo, Gitte Lindstrøm og Silja Schandorff. Tilrettelæggelse: Frantz Howitz. 45 min. DK4. I dag kl. 11.15, i morgen kl. 17, lør kl. 12.45. http://www.dk4.dk
