Læsetid: 3 min.

Svar til Maj Garde

Maj Garde retter i dagens avis kritik mod min bog, 'Drømmen om Gladsaxe - En krønike om forstaden der forandrede Danmark', hvor en af mange historier handler om ægteparret Frank og Birgith Mogensen, Maj Gardes forældre
22. november 2006

Ægteparret Frank og Birgith Mogensen drev frem til 1967 forretningskæden Franks Radio, og senere blev manden spindoktor for hustruen, mens hun var MF for Centrum-Demokraterne.

Parret er med i bogen for at belyse årsager til og virkninger af radikaliseringen af de politiske fløje i 1970'erne og frem. Birgith Mogensen erklærede sig som ivrig modstander af "flygtningeinvasionen" (hendes udtryk i Folketinget den 13. oktober 1987), og ved Rigsretten forsøgte hun at vidne til fordel for justitsminister Erik Ninn-Hansen, som blev dømt i Tamil-sagen.

Hvordan kom det så vidt?

Krøniken besvarer spørgsmålet ved blandt andet at skildre Frank Mogensens konkurs og hustruens rolle i det centrum-demokratiske partimiljø, som af pressen ofte er blevet kaldt "Gladsaxe-juntaen" og "familieforetagendet".

Krøniken sætter sin subjektive fortælling sammen af forløbsreferater og vurderinger med skiftende synsvinkler, citater, billedtolkninger mv. Som Garde selv påpeger, benyttes der også korte iscenesættelser.

Historiernes hovedtræk er dog forinden afdækket via research.

Garde hævder, at jeg bruger hendes bror som den væsentligste kilde. Det er ikke rigtigt. Jeg har, jævnfør bogens kildeliste, talt med talrige om Frank og Birgith Mogensen, heriblandt en nu 67-årig radiomekaniker, som i 1960'erne var nøglemedarbejder i Franks Radio.

Han beretter blandt andet om en virksomhedskultur i Franks Radio præget af selskabelige udskejelser, tilskyndet af indehaveren (min bog s. 96ff).

Hovedkilderne angående ægteparret Mogensen er imidlertid ikke mundtlige, men skriftlige og frit tilgængelige.

Især Frank Mogensen udtalte sig til og skrev gennem 30 år mange hundrede artikler eller debatindlæg i lokal-, uge- og dagspresse samt annoncer udformet som breve. Dertil kommer hustruens udtalelser i Folketinget.

Alkoholforbrug kendt

Parrets karriereforløb, politiske udvikling, debatform og privatliv kan herigennem følges i mange detaljer.

Frank Mogensens problemer med alkohol mener Garde, at jeg har opdigtet. Hvorledes vil hun da forklare denne udtalelse af Frank Mogensen:

"Lad mig da også bare indrømme, at jeg en overgang igen havde svært ved at holde mig fra flasken. Det blev let til, at jeg fik labbet 10-12 genstande i mig. Ja, tro nu ikke, at jeg gik rundt og væltede stolene. Men 2-3 snapse og en halv snes bajere kunne der godt glide ned i løbet af dagen" (Familie-Journalen nr. 36, 1980)".

Også børnene bringes i medierne. Forældrene søger at vinde troværdighed i debatten om metadon-anvendelse ved at fremstille sig selv, som om de har erfaring med at afvænne en narkoman. Et af deres egne børn (sønnen) krænkes gentagne gange ved offentligt af forældrene at blive betegnet som "narkoman" (Ekstra Bladet 26. maj 1980 samt B.T. 18. november 1980).

Maj Garde finder det i sit indlæg passende at kalde sin bror "misbruger". Denne karakteristik dømmer ham efter hendes mening ude som kilde!

Det er uklart, hvad Garde klager over i forbindelse med historien om faderens rolle, sammen med titusinder af andre danskere, som arbejdsmand ved byggerier for den tyske besættelsesmagt.

Denne historie fortalte faren "i familiens kreds" (min bog s. 64), og Maj Garde benægter den ikke i sit indlæg. Historien er blevet mig fortalt af begge de børn, jeg talte med under researchen.

Larsens og nuancerne

Hvad angår min omtale af Birgith Mogensens indsats fra Folketingets talerstol til fordel for datteren, drejer det sig om, at Birgith Mogensen i 1987 opfordrede sundhedsministeren til en for skatte-yderne bekostelig, landsdækkende husstandsomdeling af en bestemt pjece, uden samtidig at fortælle ministeren og resten af Folketinget, at den Maj Garde, hun sagde var medansvarlig for pjecen, var hendes datter (jf. Folketingstidende for 1987-88, spalte 2837-2839).

Garde påstår, at jeg i bogen skriver, at Garde derved ville få "økonomisk vinding".

Nej, det skriver jeg ikke, men derimod at moderen søgte at hjælpe datteren (s. 194). Det ville da være en fjer i hatten for mor og datter at få pjecen landsomdelt.

Til slut: Maj Garde spørger til bogens hr. og fru Larsen. Jeg kan fortælle, at de er mine forældre, genboere til familien Mogensen i 1950'erne.

I bogen tegnes et portræt af dette selvgode par kulturradikale, der afskyede Frank og Birgith, men alligevel selv endte med at stemme på CD (s. 209). Billedet af ægteparret Mogensen er også mere nuanceret, end Gardes læsning lader ane.

Blandt andet fortælles (s. 99), hvorledes Frank Mogensen holdt hånden over en ung medarbejder, der havde stjålet fra firmaet. For sådant et storsind besad Frank også.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her