Læsetid: 5 min.

Svar på underskud i blogosfæren

Blogging er i eksplosiv vækst. Teenagere og samfundsborgere giver sig til kende og får deres stemme hørt. Bloggene præsenterer en løsning på en eksistentiel og demokratisk problem - samtidig med, at de bekræfter det. Bloggene udråbes som en trussel mod de traditionelle medier - som de ikke kan klare sig uden
1. september 2005

Blogosfæren udvider sig med høj hast. Blandt andet ind i andre sfærer. Hvis ikke alle tænkelige. En blog er kort form af web-log. Ifølge en enqu*te i det franske magasin Télérama vurderer eksperter, "at alt er bloggeligt", og at "alle blogger eller vil komme til at blogge." De videre virkninger af det kan man foreløbig kun gisne om. Og hvornår det begyndte, er der delte meninger om.

Den 7. oktober 1994 omtales gerne som et afgørende øjeblik. Hin mandag opretter programmør, softwaredesigner og guru i blogosfæren Dave Winer en blog, en slags log- eller dagbog på nettet, som alle kan kommentere på. Winers blog regnes idag for at være en af de første, men alt andet end sidste. Spørgsmålet er ikke blot, hvor mange blogge der er. Snarere hvor hurtigt antallet vokser.

Ifølge Tageszeitung er der nu 280.000 i Tyksland, tre millioner i Frankrig, 15 millioner i Sydkorea og 15-30 millioner i USA. Ifølge Wall Street Journal bliver 100.000 nye oprettet hver dag. Ifølge Svenska Dagbladet hvert sekund...

Den amerikanske ordbog Merriam-Webster har allerede udråbt 'blog' til "årets ord" og på radiokanalen France Culture er 'blog' blevet omtalt som et af de hurtigst optagne ord i den fransk ordbog, fra og med 2006 i både Le Robert og Larousse.

Frankrig er det land i Europa, hvor der for øjeblikket er flest bloggere. Her har blogosfæren massivt manifesteret sig som et nyt rum for teenagere, der hurtigt tilegner sig ny teknologi. På de yngre alderstrin finder bloggen mestendels anvendelse som dagbog, gerne illustreret med billeder fra det private fotoalbum og informationer om personlige interessefelter. Offentliggjort på nettet er dagbogen dog ikke kun intim.

I Frankrig kaldes den også 'extim'. Som Eric Nunès opsummerer i Le Monde i en anden fransk enquete om blogging: "På nettet har teenagerne fornemmelsen af at udstille sig mindre, og derfor falder det dem her lettere give sig til kende."

At blogge for at være

Blogging spiller nu en rollei socialiseringsprocessen.

"Brugen af internettet afslører en dobbeltbunden interesse: At indskrive sig i en gruppe altimens man unddrager sig de tvingende normer, der værner om mødet ansigt til ansigt," konkluderer sociolog Céline Metton i tidsskriftet Réseaux.

Flere bloggere forklarer, at bloggen bekræfter dem i deres eksistens. "Man vender sig mod sig selv for bedre at kunne gå de andre i møde og knytte bånd," vurderer underviser ved L'Université de Paris Nord Phillipe Lejeune i Télérama. Gennem bloggen bekræftes bloggerne også i deres sameksistens: "Jeg blogger, altså er vi," foreslår Eric Nunès i Le Monde.

Blogosfæren er totaliteten af blogge, forbundne i netværk gennem en bloggers henvisninger til andre. Visse web-log-værter er kollektiver, for eksempel med en politisk dagsorden. Som Libération reporterer er der et boom i blogge, der tematiseret lokalalmiljøet. Mange aner i bloggen muligheden for "deltager-demokrati."

Deltager-demokrati

Filosoffen Bernard Stiegler mener, at bloggings overvældende popularitet dog først og fremmest er et symptom på et generelt "tab af deltagelse."

Som sådan er blogging intet isoleret fænomen. Det er snarere ét symptom blandt mange andre så som reality-tv, karaoke, sampling og deejay'ing. Et symptom på et fundamentalt underskud, demokratisk såvel som eksistentielt, mener Stiegler.

Olivier Trédan, forsker i kommunikation og socialvidenskab, undlader at fælde samme dom, men fremhæver samme parallel: "Iscenesættelsen af sig selv på nettet hører under adfærdsformer udviklet blandt teenagere i forlængelse af reality-tv-modellen," forklarer han.

Stiegler mener, det er en fejltagelse at betragte bestemte tv-transmissioner som misèrens rod. At de udbygger misèren for at udnytte den i profittens navn er han dog ikke i tvivl om. Adskillige eksempler på nye marketingsstrategier i blogosfæren synes at bekræfte mistanken.

Stiegler vil dog ikke fordømme det ny fænomen, for "man fornemmer også her en mulig fremtid; måske gemmer denne misère også på noget revolutionært."

Som han konstaterer, kan man hverken være for eller imod blogging: "At levere en entydig udlægning af for eksempel et fænomen som 'bloggen', det er at hævde at kunne gribe dets essens, at kunne bestemme dets essens, og at dets bestemmelse beror på en begrebslig modsætning. Denne måde at tænke på er netop, hvad vi må frigøre os fra," skriver Stiegler i sin seneste bog De la misère symbolique II (Galilée), der udkom tidligere på året. I bogen tages favntag med den ny teknologi og kulturindustriens rolle i konstitueringen af jeg'et gennem vi'et.

Behovet for deltagelse er i Frankrig udtalt efter præsidentvalget i 2002. I sidste runde, hvor valget stod mellem højreekstremisten Jean-Marie Le Pen og en kompromitteret Jacques Chirac, mente mange ikke at have et reelt valg. 80 procent stemte på Chirac. Mange fordi de ikke ville stemme på Le Pen.

Traumet har Stiegler erklæret som afsæt for sit seneste forehavende. Traumet har også mærket en af socialistpartiets spidser, Dominique Strauss-Kahn: "I internet og reality-tvs epoke er deltagerdemokrati et krav, imens det repræsentative demokrati forekommer stift".

Ophævet mediemonopol

Politikerne har fået øjnene op for offentligheden i blogosfæren. Og dette på et tidspunkt, hvor de traditionelle medier ifølge undersøgleser i både USA og Frankrig er i miskredit. I USA blev bloggere under sidste præsidentkampagne anerkendt på linje med de traditionelle medier af både højre- og venstrefløjen. Og i foråret blev Garrett M. Graff, der plejer en blog om nyhedsmedierne i USA, noteret som første blogger inviteret til pressekonference i Det Hvide Hus.

Blogosfæren er ikke kun et sted, hvor man skal være for at være. Det er også stedet, hvor man kan få ordet. Bloggerne har brudt mediemonopolet. Nu betragtes de som en trussel. Bloggerne er konkurrencedygtige på informationsmarkedet. De traditionelle medier er tunge, hierarkiske strukturer, der møjsommeligt dobbelttjekker informationer. Anderledes er det i blogosfæren:

"Da han ikke har noget personale, forventes bloggeren ikke at være nøjagtig. Da han ikke har nogen annoncører (selvom dette er ved at ændre sig), er der ingen grund til at være tilbageholdende. Og da han ikke har behov for et stort oplag til at dække udgifterne, kan han ramme et meget smallere segment af den læsende offentlighed end en avis eller en tv-kanal," skriver dommer, universitetslektor og forfatter til The Becker-Posner Blog Richard A. Posner i New York Times Book Review. I USA ser journalister sig stadig oftere korrigeret i blogosfæren. Nok er der her ingen censur. Til gengæld er der heller ingen ventetid på offentliggørelsen af rettelser.

Som Posner anfører er der flere 'checks and balances' i blogosfæren end i de traditionelle medier. Han mener dog ikke, at bloggerne kan udkonkurrere de traditionelle medier - uden at save den gren over, de selv sidder på. Dertil er de for afhængige af links til den trykte presse: "Linkene sætter folk i stand til at læse artikler uden at købe avisen. De konventionelle mediers legitime klemme på bloggerne er ikke, at de underminerer nyhedsrapporteringens overordnede akkuratesse, men at de er fribyttere, som i det lange løb kan underminere de konventionalle mediers mulighed for at finansiere den raporrtering, som bloggerne er afhængige af."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her