Læsetid: 2 min.

Sven Ove Gade sjusker

13. januar 2006

Sven Ove Gade har skrevet et kampskrift - Tag et brækmiddel - Folkekirken og missionsbefalingen - om den danske folkekirkes knæfald for moderne management, og han har været til mange gudstjenester på land og i by.

Ingen steder har han truffet nogle af de aktivistiske præster, der efter sigende skulle betjene sig af åndelig glamour-snak og spindoktorer, men tro er som bekendt en fast overbevisning, om det man håber, så han tror alligevel fuldt og fast på at de findes.

På dette område er han i pagt med store dele af den kristne højrefløj. De hamrer løs på selvopfundne fjender, og ingen siger dem åbenbart imod. Sven Ove Gade kritiserer således noget, han kalder for "Det kirkelige Landskab," og som angiveligt skulle have det mål at få en selvstændig kirke, som kan tale med én stemme. Den slags er han imod.

Konfrontation

Han efterlyser til gengæld en stridbar kirke, og citerer missionsbefalingen, hvor Jesus siger: "Gå - hen og gør alle folkeslagene til mine disciple."

Jesus sagde imidlertid også, at man skulle tilgive sine fjender og vende den anden kind til, men det er ikke lige den udgave af Jesus, der er forbillede for Sven Ove Gade. Han vil konfrontation i stedet for, og han ser islam som den store udfordring.

Denne religion bør anskues som mørkets magt, så dialog med muslimer har alene værdi, hvis formålet er mission. Det anbefales endda at genoptage talen om dommedag og fortabelsens mulighed.

Som et ideal til efterfølgelse fremhæver Sven Ove Gade en dansk biskop ved navn Jens Christensen. Denne Jens Christensen er godt nok helt ukendt i dag, og biskop i Danmark var han aldrig, men derimod leder af en lille luthersk menighed på omkring et tusinde sjæle i Pakistan.

Klanleder

Det er mere end uforståeligt, at han af Sven Ove Gade skal fremhæves som et ideal, for han stod for alt det, som Sven Ove Gade vender sig imod.

I et nyligt udgivet missionshistorisk værk af den forhenværende generalsekretær i Danmission, Harald Nielsen, kan man læse, at Jens Christensen etablerede en central styrelse, så den lutherske kirke i Pakistan kunne tale med én stemme.

Han opførte sig desuden som en pakistansk klanleder med uindskrænket magt over sit gods og sin stamme, og den konfrontation, han praktiserede førte til opslidende konflikter og endte med splittelse af den lille menighed, der i løbet af få år måtte opgive sin selvstændighed.

Det skete i 1962. Denne mand peger Sven Ove Gade ikke desto mindre på som en kristen helt. Det er muligvis opbyggeligt for de troende, men for alle andre, er det ildevarslende, at man uimodsagt kan slippe af sted med at bygge den slags falske myter i dagens Danmark. Det varsler ilde for fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her