Læsetid: 8 min.

I den svenske zone

I Skåne stormede det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna frem ved kommunalvalgene i søndags. Pizzabagere, motorcykel-kvinder og lokalpolitikere fik lov at forklare hvorfor, da Information krydsede sundet
22. september 2006

"I har indvandrerstop i Danmark, ikke?" spørger Sanna på 29. Hun holder en pause fra den pizza, hun er ved at putte fyld på, læner sig frem og dæmper stemmen:

"Det synes jeg er bra. Der kommer for meget skit her og udnytter systemet."

Sanna er født og opvokset i Sverige som datter af jugoslaviske indvandrere. Hun stoler ikke på politikere, og derfor har hun ikke stemt - men det er der andre med indvandringskritiske holdninger, der har.

I Skåne-kommunen Svedala, hvor Sanna arbejder bag disken i Intermezzo Deli på Stortorget, stemte 12,7 procent af vælgerne på Sveri-gedemokraterna - et nationalistisk parti, som kæmper for at gøre sig fri af sin nazifortid og drømmer om indflydelse og magt på linje med forbilledet Dansk Folkeparti på den anden side af sundet.

Sverigedemokraterna er det parti, de andre partier ikke vil lege med, men det har ikke forhindret skåningerne i at bakke dem op. I næsten alle skånske kommuner blev partiet i søndags stemt ind i kommunalbestyrelserne på deres hovedbudskab: Her i kommunen skal vi ikke tage imod flygtninge.

Selvom 1.473 mennesker i Svedala har stemt på Sverigedemokraterna, er det ikke let at finde en erklæret vælger - omend flere kender til nogen, der har stemt på partiet.

"Det bliver tysset lidt ned," siger Kalle Persson, der arbejder i Svedala som gartner.

"Mange er bange for at blive opfattet som racister."

Aftenens eneste spisende gæster på Intermezzo Deli er kvindemotorcykelklubben MC Qvinns: "Sverigedemokraterne? Nej, dem snakker vi ikke om. Der er ingen her, som har stemt på dem. Eller ... ?" spørger Brigitta Persson og ser rundt på de syv andre læderklædte, midaldrende damer. De ryster på hovederne og afviser højlydt.

"Når folk stemmer på Sverigedemokraterna, er det nok en måde at protestere over de andre partier på," funderer Brigitta Persson, som har klubbens navn skrevet på ryggen med lilla neglelak. Men der er også racister iblandt, påpeger de andre kvinder, inden de buldrer ud af den øde by i samlet flok.

Ved et kryds lidt uden for byen går en kvinde tur med sin sortbrogede hundevalp. Hun vil ikke oplyse sit navn, men hunden hedder Gizmo.

Indvandrerbander gør hende utryg, fortæller hun.

"Jeg synes, der sker alt for meget hernede. Jeg tager ikke ind til Malmö længere. Jo, måske om dagen, men ikke om aftenen - og da slet ikke med ham her," siger hun og trækker den nysgerrige hvalp lidt tættere på med snoren.

"Jeg er bange for, hvad der kan ske."

Mislykket integration

I nabokommunen Trelleborg er Sverigedemokraterna også gået markant frem - tre gange så mange stemmer fik partiet i søndags som ved sidste kommunalvalg.

På avisen Sydsvenskans redaktion i Trelleborg har to af de lokale journalister et bud på hvorfor.

"Integrationen i Sverige er totalt mislykkedes. Indvandrerne bor ét sted, svenskerne et andet; indvandrerne har ikke job, men svenskerne har," siger reporter Tommy Lindstedt.

Han mener ikke, at myndighederne har været gode nok til at få indvandrere i arbejde. Alt for ofte løber de panden mod en mur af regler eller bliver pacificeret på socialhjælp, forklarer han.

Dertil kommer den politiske korrekthed. Ingen svenske politikere - bortset altså fra Sverigedemokrater - vil diskutere indvandrernes medansvar for integrationsproblemerne. De etablerede partier skyder i stedet skylden for problemerne på 'systemet', forklarer hans kollega, Svedala-reporter Göran A. Jonsson.

"Det er der jo også flere danske politikere, som har påpeget," siger han.

Göran A. Jonsson forventer heller ikke, at Sverigedemokraternes succes vil ændre på de etablerede partiers holdning.

"Indtil videre har de andre partier ikke engang villet møde Sverigedemokraterne i debatter. De bliver behandlet som noget, katten har slæbt med ind," siger han.

Ifølge de to lokaljournalister er der ingen, der helt har overblik over, hvem der stemmer på Sverigedemokraterna. Men vælgerskaren menes at tælle en del ældre og især helt unge førstegangsvælgere.

"Mange skoler har holdt prøvevalg, hvor Sverigedemokraterna kom højt op," siger Göran A. Nilsson.

Tommy Lindstedt supplerer: "Jeg har en søn på 16 år, der går i skole i Ystad. Ved deres prøvevalg blev Sverigedemokraterna det største parti."

'Jeg er ikke racist, jeg synes bare...'

Det er aften, og i et hjørne af det ellers øde og halvmørke brostenstorv midt i Trelleborg står en lille gruppe unge mænd samlet ved deres store biler - en bordeauxrød Volvo 850 GLT og en sort BMW 5-serie, begge med tonede ruder og alufælge. Torvet foran kirken er deres faste mødested, for på en hverdagsaften i Trelleborg er der ikke mange andre steder at gå hen.

For 20-årige Mats Persson er der heller ikke meget andet at stå op til. Han er arbejdsløs og lever af de cirka 5.000 svenske kroner, han hver måned modtager i understøttelse fra kommunen. Ved valget i søndags stemte han på Sverigedemokraterne, men det er ikke noget, han er meget for at tale om.

"Han er racist, han vil bare have alle indvandrerne ud," griner hans jævnaldrende kammerat Anders Alkvist og skubber til ham.

"Nej, jeg er ikke racist, jeg synes bare, her er for mange indvandrere," siger Mats Persson og bøjer hovedet, så hans kasket skygger for piercingen i hans underlæbe.

- Har du noget særligt imod indvandrere?

"Nej, det har jeg vel ikke." Han og tripper lidt fra den ene fod til den anden.

"Der er bare for mange, og indvandrere får penge, selv om de ikke arbejder."

Den svenske zone

Anders Alkvist, der arbejder som lastbilchauffør, supplerer:

"Der er jo efterhånden flere indvandrere end svenskere. Man kan snart ikke kalde det Sverige længere," siger han. Selv stemte han ikke på Sverigedemokraterna, men på sin gamle folkeskolelærer fra Kristdemokraterna, der havde lovet at sætte skatten på benzin ned. Men han er enig i, at indvandringen er et problem.

"Man skal selvfølgelig ikke skære alle over én kam, for der er mange indvandrere, som passer deres job. Men vi gider ikke have dem, der bare driver den af på socialen," siger han, inden han afbrydes af en Volvo, der i høj fart drøner forbi på gågaden med hornet i bund.

"Det var en udlænding, han har bevæget sig ind i den svenske zone," griner Anders Alkvist.

Drengene fortæller, at der er stor opdeling mellem unge indvandrere og svenskere i Trelleborg. Man holder sig væk fra hinandens territorier. Torvet foran kirken er "svensk zone", mens indvandrerne har deres særlige tilholdssteder - som smugkroen Balkan længere nede af gaden.

"Hvis I går derhen, får I stryk, og så må I sove på hospitalet i stedet for på hotellet," siger Anders Alkvist.

En ung andengenerationsindvandrer, Michael Uzon, slår sig til følget. Tilsyneladende gælder zoneopdelingen ikke for ham, for de andre hilser kammeratligt på ham. Michael Uzon har sin egen forklaring på, hvorfor Sverigedemokraterne er gået så meget frem i netop Skåne.

"Der er mange indvandrere her, derfor er der også mange racister. Sådan er det jo.

Men det er ikke indvandrerne, der er problemet, det er systemet," siger han.

"Mange folk, som har boet her hele livet, føler sig uretfærdigt behandlet. Måske er de også arbejdsløse, og så er det jo let at skyde skylden på indvandrerne," siger Michael Uzon.

At flere i hans egen vennekreds har stemt på Sverigedemokraterne tager han ikke så tungt, selv om han er ked af valgresultatet.

"Enhver har jo ret til at have sin holdning," siger han og uddyber:

"Jeg synes den her bil er flot, og du synes den der er flot. Alle har en subjektiv mening, og det respekterer jeg."

De andre drenge er ved at gøre klar til at tage hjem. På vej over torvet bliver speederen trykket helt i bund, så motorlyden runger over hele byen.

I Wreesvijks gamle hus

I Svedala kommune fik Sverigedemokraterna seks mandater, en tredobling i forhold til valget i 2002. En succes så stor, at partiet nu mangler en kandidat til den sidste plads, så en stol i kommunalbestyrelsen må stå tom. Det samme problem må Sverigedemokraterne slås med i adskillige andre skånske kommuner - i Tommelilla er der hele fire tomme sæder.

To af partiets kommende kommnalbestyrelsesmedlemmer i Svedala har været med siden 2002 - den ene hedder Tom Thörnquist, den anden Per Uvgård. Begge bor mellem bakkerne i det grønneste grønne Skåne, som ligner et ponyfyldt postkort fra det dejligste Danmark. Og der er ligeså dårligt skiltet, så man må spørge om vej.

"Tom Thörnquist, sverigedemokraten?"

Ronny Jönsson lyser op i et smil. Han kommer ud fra sit hus med Harley Davidson-lædervest og bare tæer.

"Jeg har stemt på ham - han er en rigtig mand," siger han og fortæller, at Thörnquist bor i den afdøde nationalskjald Cornelis Wreesvijks gamle hus lidt længere oppe ad vejen.

Thörnquist er ikke hjemme - men det er det andet kommunalbestyrelsesmedlem Per Uvgård, hvis nærliggende gård er omtrent lige så svær at finde.

Uvgård byder indenfor i sin træbeklædte stue og fortæller straks, at den seneste fintælling giver Sverigedemokraterna hele tre procent af stemmerne ved Riksdagsvalget. Det er stadig en procent fra spærregrænsen, men et stort skridt fremad. For når et parti når over to en halv procent på landsplan, udløser det ifølge loven partistøttekroner fra staten.

"Ja, det slipper de ikke for," smiler Per Uvgård. Han gik for seks år siden ind i politik, fordi han var imod Sveriges åbne indvandrerpolitik, og det er stadig den altoverskyggende dagsorden for Sverigedemokraterna i Svedala.

"Indvandringen er det første problem, som skal løses, resten må komme siden hen," forklarer Per Uvgård.

Han finder nogle lokalaviser med partiets annoncer frem fra en plasticlomme i vindueskarmen.

"Med vores flygtningepolitik bliver der flere penge til overs til pensionisterne," står der.

Flygtningepolitikken går ud på, at der ikke skal flygtninge til Svedala, selv om regeringen har bedt kommunerne tage imod dem. Der er hverken boliger eller job til dem, mener Per Uvgård.

Nogle af de lidt ældre annoncer, han finder frem, viser Sverigedemokraternas gamle logo - en hånd, som knuger en højt hævet fakkel med et svensk flag i flammen.

"Vi skiftede det ud henover sommeren, fordi vi var bange for, det skulle blive associeret med nogle af højrebevægelserne nede i Europa," forklarer Per Uvgård. Et led i partiets bestræbelser på at blive mere stuerene, medgiver han.

Sverigedemokraterna er udsprunget af partiet Bevara Sverige Svensk, og har tidligere haft tætte bånd med nazister - det image slås partiet stadig med.

"Vi har slebet alle kanter af og smidt dem ud, som har kommet med racistiske udtalelser - vi kan ikke gøre mere," siger Per Uvgård.

"Men når flere stemmer på os, bliver det også mere acceptabelt. Det er en proces, som tager tid. Måske kan vi med tiden komme til at spille samme rolle som Dansk Folkeparti i Danmark - det er det, vi håber på."

Den kulturelle og geografiske nærhed til Danmark er - kombineret med traditionel skånsk modstand mod centralmagten i Stockholm - med til at give Sverigedemokraterna særligt godt fodfæste i den skånske muld, mener Per Uvgård. Og med tiden kan partiet ifølge kommunalpolitikeren meget vel komme til at sprede sig nordover, hvad der allerede ses i for eksempel Värmland.

"Kan vi holde sammen i de næste fire år uden at begå store dumheder, så kommer vi i Riksdagen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu