Læsetid: 4 min.

Svenskerne slog hende på målstregen

En ny karakterbonus har gjort det væsentligt sværere at læse til læge i København. Maja Højgaard var en af dem, der ikke fik den eftertragtede plads på lægevidenskab
29. juli 2006

Klokken er 12.32.

"Årh, det er da helt sindssygt!" udbryder 20-årige Maja Højgaard.

Efter adskillige forgæves opkald til studieadministrationen på Københavns Universitet har hun besluttet sig for at bruge internettet til at tjekke, om hun er kommet ind på drømmestudiet over dem alle: Lægevidenskab.

Og her står den barske sandhed sort på hvidt: Kvotienten for kvote 1 og dermed det direkte adgangskort til en fremtid som læge er røget helt op på et tital - 0,2 karakter højere end Majas snit fra studentereksamen.

Maja er målløs. Med sit snit på 9,8 følte hun sig sikker på at komme ind - så sikker, at hun ikke engang søgte standby plads. Efter et enkelt sabbatår ville hun i gang med det samme.

"Alle har sagt, at jeg sagtens kunne føle mig sikker, fordi snittet sidste år var på 9,7. De sidste par år er det maksimalt steget med 0,1," siger hun.

Men i år har to nye faktorer gjort det væsentligt sværere at blive læge i Danmark. En karakterbonus til folk med tre højniveaufag har sat trumf på karaktererne, så det er blevet overordentligt meget sværere at komme ind på de populære studier.

Og på Lægevidenskab på Københavns Universitet har karakterbonussen haft en ganske særlig effekt; her er antallet af svenske studerende steget til 42 procent.

Langt flere svenskere end danskere har nemlig højniveaufag og kan derfor benytte sig af den ekstra bonus, hvor man kan gange sit snit op med 1,03.

"At snittet er kommet helt op på 10, er jo helt vildt. Man burde da kunne komme ind med et snit på 9,8 - men det betyder jo så bare, at man åbenbart ikke må have et liv ved siden af gymnasiet," konstaterer Maja.

At yde for andre

Klokken er 10.30, posten er netop kommet ind ad døren, og Maja griber bunken for at finde det brev, der fortæller, om hun er kommet ind.

Men brevet er der ikke. Ligesom hundredevis af andre studerende må hun vente endnu et par dage - KU's system er åbenbart ikke gearet til den store brevrunde.

Hos studieadministrationen er der optaget. Sidste mulighed er de officielle kvotienter på internettet, men Maja tøver. Hun vil hellere have klar besked end at sidde og gætte.

Lægestudiet var egentlig ikke hendes førstevalg, fortæller Maja. Hendes mor er læge, og hun har altid fået at vide af omgivelserne, at det var det, hun skulle. Men som en ægte teenager gik Maja i den stik modsatte retning: Hun ville være arkitekt eller kunstner. Lige indtil hun tog på kunstnerhøjskole for et år siden.

"Jeg synes slet ikke, kunsten er vigtig nok i forhold til, hvor skarpe albuer, folk har. Kunsten er selvudviklende og handler tit om det negative, ikke om, hvordan mennesket også indgår positivt i fællesskabet. Det, jeg kan yde for andre og hjælpe med, giver mere mening for mit liv end det, jeg kan yde for mig selv," siger Maja.

Ubevidst har hun altid stræbt efter medicinen, lige fra hun smugkiggede i sin mors Ugeskrift for Læger som barn, til hun tog studiejob i hjemmeplejen, blev matematisk student og endelig brugte en del af sit sabbatår på at læse ekstra kemi.

"Det var egentlig ikke nødvendigt at tage det for at komme ind på medicin, men jeg kan bare virkelig godt lide at gå i skole. Det er fint at arbejde, men jeg kan også bare mærke, at jeg savner at få ny viden, opdage noget og udvikle mig," siger hun.

Parallelt med studierne har hun været politisk aktiv gennem flere år og er netop blevet valgt til den øverste styrelse i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

I gennemsnit har hun brugt 20 timer om ugen på politiske aktiviteter, hvilket også var en af årsagerne til, at hun ikke valgte at tage et ekstra højniveaufag i 3.g.

"Jeg ville ikke havde fået mere ud af et tredje fag. Og jeg kan ikke se, hvordan et ekstra fag som fransk skulle gøre mig til en bedre medicin-studerende. Jeg kan ikke se, hvad der skulle diskvalificere mig."

Århus som udvej

Men det kan kvotienten - og svenskerne.

Efter at have ringet forgæves til Københavns Universitet hele formiddagen, kan Maja ikke vente længere og tjekker kvotienterne på nettet. Selvom hun føler sig rimeligt sikker med sit høje snit, lurer bekymringen. Hun er klar over, at karakterbonussen kan være med til gøre adgangen sværere og frygter, at nogle vælger at bruge deres høje snit på at komme ind på et studie, der giver prestige, frem for det studie, de virkelig gerne vil ind på.

Men det kommer bag på hende, at en svensker med høj sandsynlighed har fået hendes plads.

"Jeg kan da godt forstå, at man tager til København, hvis man bor i Malmø og lettere kan komme ind her. Men 42 procent svenske lægestuderende på Københavns Universitet! Det er da ret skørt. Jeg synes, det er ærgerligt både for mig og for Danmark, hvis det er en svensker, der har taget min plads," siger Maja.

Sidste udvej hedder Aarhus Universitet, og her er Maja rent faktisk kommet ind. Men hendes liv har ændret sig væsentligt, siden hun sendte ansøgningen, så nu virker Århus pludselig meget langt væk.

"Jeg har endelig fundet et sted at bo og har kun været sammen med min kæreste i to måneder. Jeg kender godt nok et par mennesker i Jylland, men hele mit netværk er her. Så kunne jeg ligeså godt flytte til udlandet," siger hun.

"Jeg er virkelig, virkelig ked af det og frustreret. Jeg tror næsten ikke på det. Nu er det ligesom at starte forfra. Jeg aner ikke, hvad jeg skal nu, hvor der er brug for mig. Jeg overvejer at bruge et år på at læse et andet fag og så søge ind igen. Det er selvfølgelig spild af min tid og statens ressourcer, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her