Læsetid: 3 min.

I Sverige er den politiske adel socialdemokratisk

5. september 2006

Det svenske socialdemokrati er en særdeles velsmurt maskine - uden et partimedlemskab når du ikke til tops i Sverige, påpeger historiker Håkan Arvidsson

Når det er interessant at hacke sig ind i det svenske socialdemokratis databaser ved partiets valgstrategi, skyldes det, at man hermed får adgang til det mest magtfulde apparat i svensk politik. Det svenske samfund er gennemsyret af 80 år med socialdemokratisk styre, og partiet har en stærk alliance med såvel fagbevægelse som den betydningsfulde svenske storindustri.

Desuden har de et enormt og særdeles velsmurt partiapparat, påpeger lektor i Historie ved Roskilde Universitetscenter, Håkan Arvidsson.

Han skildrer forskellen mellem det danske og det svenske socialdemokratis effektivitet ved en anekdote om en kollega, der arbejdede for både den danske og den svenske fagbevægelse: "Når partiet i Sverige modtog brochurer fra fagbevægelsen, blev de omgående delt ud. I Danmark kunne man finde dem i en eller anden garderobe flere dage efter."

Med bare to korte afbrydelser har de svenske socialdemokrater siddet på regeringsmagten siden 1932. Det har givet fast indflydelse på offentlige ansættelser, og ingen bliver hverken generaldirektør for de svenske jernbaner eller kontorchef i centraladministrationen uden et partimedlemskab i baglommen, påpeger Arvidsson.

"I Sverige har vi en politisk adel, som profiterer af deres job, og som giver partiet fast opbakning. Eliten i Danmark har altid været mere blandet. Den borgerlige fløj har indimellem kunnet tage magten, og det danske socialdemokrati har typisk skulle samarbejde med andre partier, mens man i Sverige har haft S-ledede flertalsregeringer."

Mindre dansk kolos

Historikeren er bosat i sin hjemland, mens han siden 1973 har været ansat på RUC. Her er Arvidsson blandt andet den førende formidler af forskelle og ligheder mellem Sverige og Danmark. Om det socialdemokratiske partier, siger han:

"De er begge store kolosser, men den danske lidt er mindre. Fælles for de to partier er lighedstegnet mellem industrialisering og modernisering."

Men en af de helt afgørende forskelle er den svenske storindustri, hvis lige ikke findes i Danmark. Og politisk opbakning fra virksomheder som Volvo og Ericsson med over 100.000 ansatte skal man ikke kimse ad.

I Sverige er lykkedes for socialdemokratiet at finde frem til en enighed med industri-mastodonterne, som ifølge Arvidsson har ført til en enorm succes.

"Med profitterne og beskatningen har man kunne føre en vældfærdpolitik, som har været enestående."

Men her mindre end to uger før det svenske valg er den socialdemokratiske dominans truet. Den meget høje indkomstbeskatning og det faste arbejdsgiverbidrag, som hidtil har dannet rammen om den stærke alliance med virksomhederne, møder kritik i en tid, hvor Sverige trods højkonjunktur fortsat kæmper med en arbejdsløshed på mellem syv og otte procent. Modsat herhjemme er det i Sverige nærmest umuligt at afskedige folk, hvilket afholder især de mindre virksomheder fra at ansætte til trods for en god økonomi. Samtidig flytter flere job til Polen og Baltikum, hvor lønningerne er lavere og fyringerne lettere.

"Deri består krisen i det svenske socialdemokrati. De borgerlige har overtaget dagsordenen om arbejdsmarkedet og ønsker lettelser i ansættelsesreglerne samt et mindre statsligt bureaukrati," siger Håkan Arvidsson.

Uholdbare bidrag

I Danmark har der længe været politisk konsensus om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men til trods for, at overførselsindkomster og endog meget høje indkomstbeskatninger også har været sat til debat på den anden side af Sundet, har de svenske socialdemokrater med held afvist nødvendigheden af justeringer. Men i dag lever omkring en million svenskere på overførselsindkomst, og manglen på arbejdskraft truer.

"Og på lang sigt er bidragsydelserne uholdbare, for når de udgør 80 procent af en normal indtægt, skal der et særdeles godt job til, før folk vælger det i stedet. Socialdemokraterne er nødt til at omtænke deres vurderinger," siger Arvidsson.

Samtidig er de tre borgerlige partier i Sverige nået til en sjælden enighed om mindre skattejusteringer samt en bevarelse af velfærdsstaten.

"Og hvis de svenske vælgere opdager, at velfærden ikke forsvinder med en borgerlig regering, kan det være slut på socialdemokraternes gode dage."

Ifølge Arvidsson skal der dog mere til end et enkelt valgnederlag til, før de svenske socialdemokrater for alvor er truet på eksistensen.

"De har en stor dødvægt, som de måske kan leve videre på en 10-20 år endnu," siger han med henvisning til den svenske adel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her