Læsetid: 3 min.

Svin på støtten

10. november 1998

HØR DEN KÆRE gamle sang fra dansk landbrug, her sunget til gårsdagens Radioavis af formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Kent Skolling: "Det, der er brug for, det er penge. Vi ønsker ikke statsstøtte, øehh. Vi er stolte af at være et selvhjulpent erhverv. Men der er en række punkter, hvor staten kunne give os en håndsrækning..."
Og så lod Skolling det ellers hagle med krav mod statskassen:
*"Tilbageførsel af de ekstraordinære miljø- og energiafgifter, vi har betalt de senere år".
*Lempelser af skat og moms for svineavlerne.
*Statshjælp til betaling af terminer - forklædt som "statsgaranti over for kreditforeningerne".
Som i al folkelig kunst er det gentagelsen, anknytningen til det kendte, der hos modtageren skaber en oplevelse af forbundethed. Det kan hensætte én i samme rørstrømske vi-er-alle-danske stemning som tv's Morten Korch-kavalkader.

AT SVINEAVLERNE endnu en gang søger at få trynen i statstruget, har noget med Morten Korch at gøre. Ikke bare fordi afregningsprisen pr. kilo svinekød er rutsjet ned til 6,20 kroner, en lavde, som prisen ikke har befundet sig på siden de fjerne 1930'ere, hvor Korchs bøger nød deres største læsergunst. Forbindelsen til Korch består navnlig i, at svineavlernes appel om skatteborgerbistand spiller på den sentimentalitet, som filmatiseringerne af Korchs romaner har efterladt i danske sind.
De 18 'klassiske' Morten Korch-film blev optaget i årene 1950-76. Det var samme periode, hvor dansk landbrug holdt op med at være det, det var, og som filmene viser. "Evigt ejes kun det tabte", som norske Ibsen forkynder. Det tabte i dansk landbrug var det overskuelige familiebrug med marker i vekseldrift og et alsidigt dyrehold.
Mekaniseringen og kemikaliseringen fremtvang sammenlægning af brug og specialisering af den enkelte bedrift: én slags dyr eller én slags afgrøder.
Netop svineavlen er et brutalt eksempel på denne udvikling. En nutidig svinefarm har ikke meget med landbrug at gøre: Det er en agro-kemisk installation. Af historiske årsager ligger den i landzonen, men hører snarere hjemme i de industriområder, som amterne
reserverer til "særligt forurenende virksomhed".
Miljøproblemerne er inæsespringende: Alt for megen gylle til alt for lille jordtilliggende. Faktisk har svineavlere på jagt efter jord til at udsprede gylle på spændt ben for de storstilede planer om ny skovrejsning i Danmark. Svineavlere har efter reglerne ret til jord forud for skovtilplantere.
Etisk og sundhedsmæssigt er den også gal: For mange svin på for lidt staldplads, for megen sygdom, for megen medicin.
Den er gal i et større perspektiv. Det kom frem på miljø- og udviklingsorganisationernes konference 'Mad til Milliarder' i sidste uge. Nok praler landbruget af at fremstille mad til meget mere end Danmarks befolkning, nemlig til 15 millioner mennesker. Men det tal overser, at landbruget til sin "animalske produktion" er afhængig af import af foder fra andre lande, især Brasilien og Argentina. Det areal, der i udlandet går til dyrkning af dansk dyrefoder, kunne brødføde 40 millioner mennesker - hvis det altså ikke lige tog omvejen over danske dyremaver, især svins.
Her i landet går tre fjerdedele af det dyrkede areal til dyrefoder. Inden det bliver menneskemad, er 80 procent af næringsværdien tabt. Mens vi nu er ved tallene, så dækker danskerne hele 45 procent af deres kalorieforbrug med kød - en verdensrekord!

SÆRLIGT SUNDT ser helhedsbilledet ikke ud. Nu har sygeligheden altså bredt sig ind i svineavlernes økonomi. Det må overraske andre, at prisfaldet på svinekød kan overraske svineavlerne. Priserne har de sidste år været stigende. Det har lokket en fluesværm af ny producenter på markedet, både ude og hjemme. Svineavlerne har scoret, mens det gik godt. Når nu udbud og efterspørgsel slår den modsatte vej, så skal skatteborgerne pludselig træde hjælpende til. Vel vil vi ej!
Hvis ikke svineproducenterne finder tilstrækkelig beskyttelse i skattereglerne om udjævning af overskud, kunne de overveje, om de stadig finder kraft nok i andelstanken til selv at lave en fælles udligningsfond til polstring mod konjunkturudsving.
Svineavlerne undskylder deres overfald på statskassen med, at "andre EU-lande nu giver tilskud". Også den er hørt før. Rent faktisk er det indtil videre kun Frankrig, der er gået på grisestien - med tilskud på 190 millioner kroner og kredit på 480 millioner. Det er EU-Kommissionen ved at kigge kritisk på.
Svineavlerne skal nu alligevel have tak for at have sat vore tryner på den rette fært: Det er det større opgør med EU's landbrugspolitik, der er vejen ud af svineriet. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu