Læsetid: 3 min.

Hvis svin kunne tale

29. januar 1999

BABE, DEN KÆKKE GRIS, er hos os igen. I dag er der biografpremiere på film nummer to om grisen, der besidder talens brug og derfor kan sige sine tobenede medskabninger én og anden sandhed. For eksempel om den pris, en gris må betale, når tidernes ugunst presser bondemanden i retning af tvangsauktion. For Babe drejer det sig i den ny film om den tort at måtte optræde sammen med cirkusartister som 'fåregris' - en gris med evner som hyrdehund - for at tjene penge hjem til den truede bedrift. Så vidt vi forstår, går Babe til opgaven med kækt humør og kommer nogenlunde helskindet igennem strabadserne - uden for mange svær-slag.
Hvis man på Internettet søger under 'Babe' (bliver man først voldsomt distraheret af en hel masse griseri af en helt uventet slags, men derefter) kan man finde filmselskabet Universals hjemmeside om den kække gris. Og her kan man i ægte, elektronisk grise-menneskelyd hører Babe udtale hjertegribende sætninger som My tummy hurts, I'm hungry og sågar I'm still hungry.

HVIS SVIN kunne tale. I disse dage er der med garanti én og anden grisebasse rundt om i det danske bondeland, som gerne ville kunne oplade sin røst over for sine tobenede beherskere. Og sige: "Jeg har ondt i maven. Jeg er sulten. Jeg er stadig sulten."
Det er ikke dyremishandling, sagde to dyrlæger forleden, da trykte og elektroniske medier bragte tekst og billeder om danske svin, der er så sultne, at benene ekser under dem. Det er ikke dyremishandling, men det ligner. "For mig at se er det meget tæt på vanrøgt. Flere søer end sædvanligt har liggesår, fordi de ikke har kræfter til at rejse sig," sagde overdyrlæge Anna Wolf, statens kødkontrol ved Vestjyske Slagterier, til Jyllands-Posten onsdag. "Vi ser virkelig mange radmagre søer, som landmændene ikke har villet fede på," supplerede hendes kollega, ledende embedsdyrlæge Jens Lyhne Christensen, der følger grisene hos Danish Crown i Skærbæk, landets største soslagteri.
Misèren - som Babe sikkert ville tillade sig at kalde både tragedie og skandale - er ikke noget at bekymre sig om, mener direktør Orla Grøn Pedersen, Landsudvalget for Svin. Det er nemlig helt normalt, at to-tre procent af søerne er magre, siger han. Det eneste problem er, at landmændene ikke kan tage sig sammen til selv at aflive deres udslidte søer, men i stedet sender dem til slagterierne, hvor de vækker opmærksomhed hos dyrlæger som Wolf og Lyhne Christensen.
Årsagen til de ikke særlig kække grise er ifølge dyrlægerne de lave svinenoteringer. Efter flere fede år med rekordoverskud er de internationale svinepriser nu helt i bund, og det presser svineproducenterne. Med den lave notering kan det formentlig ikke betale sig for dem at bruge foder på dyrene, siger Jens Lyhne Christensen.
Witness to insanity, vidne til vanvid, siger den elektroniske grise-stemme på Babe's hjemmeside. Men det stopper ikke dér. Samtidig med rapporterne om de sultne grise med liggesår udsendte Ritzau torsdag et telegram med følgende start: "30 procent af de danske slagtesvin får anmærkninger på grund af skader som navlebrok, halebid, bylder eller brysthindear."
Tendensen til at slagtesvinene får anmærkninger fra dyrlægerne er desværre stigende, siger vicedirektør i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Christian Hermansen, i en kommentar.

HVIS DÉT ER et resultat af levevilkårene for svin i dagens industrialiserede og konkurrencepressede landbrug, så forstår man godt, at en klog gris som Babe søger en alternativ levevej. Ikke alle grise har imidlertid anlæg for at optræde som hyrdehund, og derfor er det stærkt opmuntrende og egnet til igen at skabe krølle på halerne (hvis de ikke var bidt eller - det er det normale - klippet af), at dagbladet Politiken i går kunne formidle en ny beskæftigelsesmulighed i svinebranchen.
"Gode chancer for at skabe dansk donorgris" lød den entusiastiske overskrift på en artikel om en gruppe danske læger, der i samarbejde med statslige veterinærer og virksomheden Novo Nordisk vil lave en gris med indsplejsede menneskelige gener. Det skal gøre dyret egnet til at fungere som donor af hjerte, nyrer og bugspytkirtel til danske patienter og dermed give grisen et mere meningsfuld mål med tilværelsen end blot at ende som kotelet eller liggesår.
You're my lucky pig, siger Babe på hjemmesiden og afslører, at grise enten er voldsomt naive eller udstyret med en veludviklet morbid humor. I gamle dage - da George Orwell skrev Kammerat Napoleon - gjorde grisene oprør mod slavelivet og udbytningen på bondegården. I dag smiler grisen kækt, mens den går i knæ af sult, bylder eller overvægt af menneskelige gener.
Og hvad gør vi mennesker? Grynter og trækker på skuldrene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu