Læsetid: 4 min.

Svindel og humbug

Italien går på banen midt i den alvorligste fodboldskandale i mange år, men sidst det skete blev de verdensmestre
12. juni 2006

Der kun en ting, der er sværere end at holde med Italien. Det er at holde af dem. Med mindre man er italiener eller lider af italiamani, selvfølgelig. Det italienske foldboldlandshold er spillets krukker, som under en slutrunde engang gjorde sig berømte ved at klage over, at der ikke var hårtørrere på hotelværelset, og det er spillets kynikere, der kan spille rædselsfuldt og uafgjort og alligevel fedter sig igennem til de afgørende kampe.

Med undtagelser selvfølgelig. I en lys finsk sommernat i 1970 så jeg på fjernsynet Riva og Rivera og de andre banke Tyskland med 4-3 i VM-semifinalen i Mexico i en af historiens mest mindeværdige kampe. Nævn cifrene 4-3 for en italiener, og han ved øjeblikkeligt, hvad du mener, og en populær filmkomedie fra 1990 hedder ikke andet. At de så tabte til Brasilien i finalen har de fleste italienere glemt. Da holdt jeg både med dem og af dem.

Ved VM i Spanien i 1982 var jeg i Madrid, og på en bar over en margarita underholdt Ebbe Traberg det lille selskab med nedladende vittigheder om de italienske fedtspillere, der i puljen med Polen, Peru og Cameroun ude i Galizien lige akkurat havde sneget sig videre i turneringen efter tre uafgjorte kampe ved at score et mål mere end Cameroun. Traberg havde boet det meste af sit liv i Spanien, og hans foragt gjorde lidt ondt på mig. Jeg kunne stadig huske eventyret fra 1970. At italienerne i mellemrunden slog et svinsk spillende argentinsk hold med deres egne rå midler, var kun retfærdigt, men at de i en brandkamp så slog de brasilianske favoritter med 3-2 - alle tre scoret af Paolo Rossi - og gjorde sig semifinaleklar, var en sensation, som fik Trabergs foragt til næsten at forstumme. Det gjorde den helt, da Italien uden dikkedarer bankede Tyskland 3-1 i finalen.

Rossi blev udelukket

Paolo Rossi blev både verdensmester og turneringens topscorer, kåret til årets fodboldspiller i Europa det år, og han har siden nydt status som national legende. Og den historie fra 1982 kan italienerne godt finde på at tage varsler af for de næste tre uger, for omstændighederne forud for det italienske verdensmesterskab dengang ligner dem, der er gået forud for holdets optræden i Tyskland nu.

I 1979 blev italiensk fodbold ramt af en skandale. Endnu én. Der blev afsløret aftalt resultat i mange fodboldkampe i en omfattende tipssvindel, og storklubberne Milan og Lazio blev tvangsnedrykket til næstbedste række. Mange spillere fik års karantæne for deres medvirken, og en af hovedpersonerne var Paolo Rossi, der bevisligt havde været med til at fikse kampe. Han blev idømt tre års udelukkelse fra spillet, men landstræner Bearzot ville gerne have ham på holdet til Spanien, så straffen blev belejligt nedsat til to. Paolo Rossi kunne uden synderlig kamptræning springe direkte fra vanære til spillets største hædersbevisninger.

Samme skæbne kan i disse uger vente Italiens og Juventus' målmand Gigi Buffon, der af mange regnes for verdens bedste. Han er under politiefterforskning for at have spillet hundredtusinder euro på resultatet af sine egne klubkampe, og som målmand er han jo vigtig i begge former for spil. "Jeg spiller," har han indrømmet, "men kun på udenlandske kampe."

Men større end efterforskningen af enkelte spillere er fire statsadvokaturers undersøgelse af systematisk svindel i italiensk topfodbold. Fiksede kampe og manipulerede dommere. Flere klubber er involverede, men i centrum står Italiens mest vindende klub Juventus og dens magtfulde direktør Luciano Moggi. Han er sammen med resten af direktionen trådt tilbage efter tunge beviser for, at han med pisk og gulerod har sørget for at kunJuventus-sympatiserende dommere kom til at dømme klubbens kampe.

Luciano Moggi er den måske mest magtfulde mand i italiensk fodbold. Han var engang en underordnet jern-banefunktionær, der i sin fritid så lokale fodboldkampe for at finde talenter, han for en skilling til sig selv kunne formidle videre. Han laver det samme i dag, blot i størst tænkelige målestok, med samarbejdsvillige kontakter i fodboldens organisationer, i massemedierne, blandt politikere og i langt ind i Berlus-conis afgåede regering.

Hans søn Alessandro er direktør for Italiens største spilleragentur GEA World, hvor også landstræneren Marcello Lippis søn Davide er ansat, og også det forhold er under efterforskning på mistanken om, at Moggi skal have presset landstræneren til at udtage spillere, der er repræsenteret af GEA.

Dommer måtte trække sig

Fodbolddommeren Massimo de Santis, der skulle have dømt ved VM, er impliceret i skandalen, og har måttet trække sig. I den latterlige ende har den aldrende tv-vært Biscardi med det gulerodsfarvede hår og de måske velbetalte Juventus-sympatier også nedlagt sit århundredgamle program "Mandagsprocessen", hvor der er blevet holdt højtråbende rettergang over søndagens kampe. Det skulle han have gjort for mange år siden.

Fra Tyskland siger Franz Beckenbauer: "Det er den alvorligste fodboldskandale, jeg har set nogensinde, og Italien kommer til at betale på banen under VM. Det er en psykologisk svær byrde at spille under." Men Der Kaiser kender åbenbart ikke italienerne. Sidst de spillede under anklager og domme for svindel og humbug, blev de verdensmestre. Men de kan i puljen med Tjekkiet, Ghana og USA få det svært med fedtspillet, og de kan under omstændighederne være svære at holde med. Og af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her