Læsetid: 3 min.

Syg af arbejdet

6. januar 2001

GODT NOK får vi flere og flere penge til at leve livet. Til gengæld bliver vi syge af at gøre det, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårsformaning.
Bortset fra en portion god og nærende kost til børnene og de gamle – og en temmelig tvivlsom garanti for ’dokumenteret’ behandling mod livstruende sygdomme, enten i Danmark eller i udlandet – sagde han ikke meget om, hvad regeringen egentlig vil (og hvad den mon kan) gøre ved det.
Det gjorde til gengæld de to traditionelt socialdemokratiske bastioner i fagbevægelsen, Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund, da de i forgårs holdt konference om kræft i arbejdsmiljøet sammen med Kræftens Bekæmpelse.
Budskabet fra de tre organisationer var klart og enkelt: Lad os gøre noget mere og noget bedre for at forebygge kræft i arbejdsmiljøet. Det drejer sig om op til 1.000 tilfælde af kræft, der kunne undgås, sagde overlæge Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

ALLE kræftårsager kan naturligvis ikke fjernes fra arbejdsmiljøet eller det ydre miljø med et snuptag. Men man kunne i det mindste fremskynde indsatsen, skærpe kravene og forske mere i årsagerne, sagde specialarbejdernes formand, Poul-Erik Skov Christensen. Han harcelerede i kraftige vendinger over, at man bruger et milliardbeløb på at bekæmpe kogalskaben, mens udviklingen står i stampe, når det gælder kræft og arbejdsmiljø.
Indtil nu har ingen danskere fået konstateret Creutzfeld Jacobs syge. 28.000 får konstateret kræft hvert år. Det uhyggelige ved kogalskaben er, at mange mennesker i England og i resten af Europa kan være blevet smittet, så får Creutzfeld Jacobs syge om nogle år. Den risiko er en god grund til at gøre en stor indsats mod kogalskaben.
Men præcis det samme er tilfældet med kræft. Endda med den forskel, at vi ved der sker påvirkninger hver eneste dag, som vil føre til konstatering af kræft om nogle år. Overdødeligheden i bestemte brancher er veldokumenteret. Problemet med de mange kemiske stoffer, der ikke er undersøgt, er erkendt.
Og senest kom det frem på konferencen, at kvinder, der arbejder om natten har 50-70 procents øget risiko for at få brystkræft.

LILLIAN KNUDSEN, Kvindeligt Arbejderforbunds formand, var hurtig til at erkende, at så må hun skifte politik: Hidtil har hun, af hensyn til kvindernes ligestilling med mænd, været åben over for skiftehold og skæve arbejdstider, men den holdning vil hun nu ændre, sagde hun.
Men lur os om det lykkes. I tilfældet med kogalskaben er der stærke økonomiske interesser i at genoprette forbrugernes tillid til oksekød. I tilfældet med kvinders arbejde om natten er der stærke økonomiske interesser i at fortsætte natarbejdet.
Dertil kommer at hele det system, der skal befordre indsatsen for at forebygge sygdomme i arbejdet lider under en træghed og sløvhed, der nærmer sig lammelse.

TRÆGHEDEN er især tydelig i Arbejdsskadestyrelsen og den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Antallet af anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede lidelser fungerer i høj grad som rettesnor for det forebyggende arbejde.
Men selv om lægerne i næsten 20 år har haft pligt til at anmelde både de sikre og de formodede arbejdsbetingede lidelser (netop for at få et godt grundlag for at prioritere den forebyggende indsats) bliver der kun anmeldt cirka en femtedel af de arbejdsbetingede kræfttilfælde. Og Arbejdsskadestyrelsen er endda så konservativt forsigtig i sin praksis, at den kun anerkender halvdelen af disse anmeldelser.
Hvis man har været udsat for asbest men også været ryger, skal man ikke regne med at få sin kræftsygdom anerkendt – selv om kendsgerningen er, at de to ting forstærker hinanden.
Når det drejer sig om de meget udbredte lidelser i kroppens bevægeapparat er styrelsen endnu mere tilbageholdende. Faktisk holder den så meget igen, at folk i stort tal har mistet tålmodigheden:
Forsikringsselskabet Tryg-Baltica siger, at salget af private ulykkesforsikringer er steget med 40-50 procent efter at de har indført dækning for pludseligt opståede skader på kroppen, uanset om man får sin rygskade og sin tennisalbue på arbejde eller i fritiden. I princippet er det dobbeltforsikring. I praksis har alt for mange oplevet, at de ikke fik noget ud af at kæmpe i halve eller hele år for at få anerkendt en arbejdsskade.
Godt for forsikringsselskabet. Godt for dem, der har forsikret sig selv i tide. Men skidt for tilliden til det sociale sikkerhedsnet. Der var engang et Socialdemokrati, der sagde ’tryghed for alle’.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu