Læsetid: 2 min.

Det syge Danmark - en nation af arbejdsbulimikere

9. juni 2006

Hver femte dansker på arbejdsmarkedet er udbrændt. Stressrelaterede sygdomme er i stigning på grund af samfundets og arbejdsmarkedets udvikling med øget krav til effektivisering, flydende grænser mellem job og privatliv, skiftende og skæve arbejdstider, hyppige forandringer og nye organisations- og ledelsesformer. Tre ud af fem beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned, og stress er nu en folkesygdom, der ødelægger liv. En fjerdedel af alt sygefravær skyldes stress. Jo mere stresset, des længere sygefravær og med store menneskelige, sociale og samfundsmæssige omkostninger. Sygefraværet i Danmark svarer til, at 150.000 personer ikke er på arbejdsmarkedet i et helt år, og det koster samfundet 34 milliarder kroner om året.

Sygefraværet blandt de offentligt ansatte er næsten dobbelt som højt som hos de privatansatte, og alligevel mistænkeliggøres de og bliver yderligere presset med nye lovkrav, kontrol og nedskæringer. Problemerne bliver individualiseret og ansvaret lagt på individet på trods af, at forskningen viser, at 80 procent af sygefraværet skyldes dårlig eller mangelfuld ledelse (kilde: erhvervspsykolog Bertolt Stein). Der skal rationaliseres i bureaukratiet, siger VK-regeringen, samtidig med nye nedskæringer på de kommunale budgetter og større krav til kontrol, der igen øger omfanget af de bureaukratiske opgaver. Der skal rationaliseres i arbejdsgangene på kerneydelser som børne-, ældre- og sundhedsområdet, samtidig med, at VK stiller krav, der reducerer mængden af tid på hele området. Der stilles krav om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, samtidig med, at belastningerne øges, så folk i 50'erne kun ser frem til at blive pensionister. Vi udstøder og undgår at efteruddanne, indføre seniorordninger og opkvalificere de ældre medarbejdere, som arbejdsgiverne ellers siger, de gerne vil holde på. I stigende omfang brænder vi ud. Vi får mindre velfærd, og de ansvarlige burde meldes til Arbejdstilsynet. Det er grotesk, umoralsk, tvetunget og forkasteligt. Intet mindre.

Livsstilsmedicin

I dag er vi en nation af arbejdsbulimikere, hvor vi med titler iscenesætter os selv og får bekræftelse, status og prestige. I dagens Danmark er det vigtigere, hvad man er, end hvem man er. 'Det udfordrende arbejde' har gjort os til arbejdsjunkier.

På nedsat arbejdstid skal vi producere mere på kortere tid, og mennesker tvinges ud i et arbejdsmæssigt maratonløb i et arbejdsmiljø, der gør os syge. En tredjedel af alt sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø, og for at klare presset er vi blevet en nation af pillemisbrugere på livsstilsmedicin. Det er vigtigt, at vi skaber betingelser for et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har tid til at udføre deres opgaver ordentligt uden at risikere sygdomsskabende stress. Med mangel på veluddannet arbejdskraft vil et psykisk godt arbejdsmiljø være et konkurrenceparameter, og det kan aflæses på virksomhedernes bundlinje.

Kommunerne, de ledige, de syge, børnene, de ældre skal kigges efter i sømmene, lyder det konstant fra VK-regeringen. VK-regeringen skulle kigge på nogle af de søm, som de selv har slået i velfærdsstatens ligkiste, og som forringer menneskers arbejds- og livsvilkår. Alle er blevet en tilbudsvare i VK-regeringens effektivitets- og privatiseringsbod.

Arbejdsmiljø er højt prioriteret, sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ved Folketingets afslutningsdebat den 1. juni 2006, og han har nedsat endnu en kommission af eksperter.

Ingen handling, men igen syltekrukker, hvor de udbrændte brænder ud som et stykke træ på et bål, hvor ilden har fortæret alt levende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu