Læsetid: 3 min.

Sylt ikke husmoderen

2. marts 1999

Atamon: Populært tilsætningmiddel på flaske. Hindrer skimmelsvamp i at udvikle sig i bl.a. syltetøj. Blev opfundet i 30'erne, da skatterne steg på den rom, der hidtil var blevet benyttet til formålet. Består af natriumbenzoat og benzosyre tilsat mælkesyre.

Vanila: Populært sødemiddel i pulverform. Bruges bl.a. i kager. Består af dansk sukker tilsat ægte og kunstig vanille. Den ægte udvindes af orkideen, vanilla planifolia, der vokset på Madagaskar.

IKKE BARE Claus Meyers mormor, men alle mormormødre i dette land, mesterkokken selv og alle os, der giver den som amatør-producenter i køkkenværksteder af varieret størrelse, har med garanti jævnligt fingrene i et Tørsleff-produkt og profiterer dermed af gamle Valdemar Tørsleffs ambitioner. Købmanden på Skive-egnen, der i 1892 begyndte at lege grossist, og dermed lagde grunden til syltegiganten Tørsleff & Co A/S. Med bl.a. de to køkken-hits, atamonen og vanilaen, der siden er blevet suppleret med ikke bare asparges og champignons på glas, men med Toms Chokolade og en kundeservice, som op mod 15.000 danskere af begge køn ringer til hvert år. Tørsleffs Husmoderservice hedder den, vel vidende, at sådan kan man i princippet ikke hedde i 1999.
Men sådan har den altså heddet i nu 60 år - til lykke - og det gør den altså stadigvæk i erkendelse af, at Tørsleff er blevet selve symbolet på en husmor. Ord som forbruger og information er jo også langt værre. Til denne rådgivning ringer bl.a. den generation, der ikke kender forskel på juliennesuppe og syltede rødbeder, fordi deres mødre - som Claus Meyers - ikke gad interessere sig for noget så banalt som mad. Og som ikke har kunnet finde svar i diverse kogebøger eller for syltningens vedkommende i Tørsleff-sællerten Den Grønne Syltebog, købt i over to mill. eksemplarer - kun bestselleren Biblen har slået sylterekorden. Så godt nok er tiden løbet fra Tørsleffs kæmpematinéer for husmødre i Cirkusbygningen og Odd Fellow Palæet, som var almindelige i de vareknappe 40'ere, hvor desperate husmødre kæmpede for at bevare æren, men for Tørsleff, atamon og Vanila synes der stadig at være behov. Husmoderen som vidt begreb har nemlig fået en renæssance.

MEN HUN HAR ændret profil. F.eks. er hun oftere og oftere en mand. Så er der tale om en husmoder, der har det med at traktere dyrt rødt kød til gæster i weekenden. Det daglige står mor så for. Ifølge Socialforskningsinstituttets statistikker bliver f.eks. 57 pct. af familiens Danmarks aftensmåltider produceret af en kvinde. Mændene står for kun 9 pct. Resten klares af børnene eller familien i fællesskab.
Det generelt urimeligt nedvurderede og ofte også mærkværdigt nedprioriterede hus(moder)arbejde udfolder sig i en familie, der på hverdage ofte nøjes med junkfood, fordi man bilder sig ind ikke at have tid til
noget sundere. Familien Danmark har nemlig meget travlt. Det profiterer en daginstitution på Frederiksberg bl.a. af. Den har vind i sejlene med en serviceydelse, der indbefatter busafhentning og -bringning af børn. En servicemedarbejder fra institutionen kan købes til at vaske tøj og gøre indkøb for familien, og skulle en forælder glemme, hvordan den lille ser ud, kan vedkommende opfriske hukommelsen via Internettet. Klik, og purken er på. Tilbage er så bare, som formanden for Børnerådet, psykologen John Halse siger, at indrette sovesale i daginstitutioner og skoler, samt tilrettelægge en besøgsordning, så forældrene kan opleve børnene live eksempelvis hver lørdag.
90'ernes livs- og husmoderstil synes således at være præget af stress, tid-fattige måltider til daglig til gengæld for høj-kvalitet i weekenderne. Modsat et for bare 30 år siden stabilt, men også mere kedsommeligt madmønster. Men der var tid til at snakke. I dag arbejder 95 pct. af småbørnsfædrene og 75 pct. af småbørnsmødrene på fuld tid, selvom kun en tredjedel af os allesammen - ifølge en undersøgelse fra i sommer - ønsker at arbejde mere end 30 timer. Og vi næsten allesammen signalerer, at vi ikke har tid til det, vi drømmer om.

MÅSKE ER NOGET ved at tippe over. Måske nærmer vi os amerikanske tilstande, hvor endnu en undersøgelse, omtalt i Informations nylige tidsserie, viser, at folk ikke benytter familievenlige arbejdspladstilbud, hvor de tilbydes, fordi disse amerikanere, når alt kommer til alt, hellere vil arbejde end at være hjemme. Her er der nemlig masser af frustration og følelsesmæssige problemer, selv hvor der står en halv times kvalitetstid med børnene i timemanageren. Kan man nu forstå det?
Vi bevæger os tydeligvis mod kanten. Så afskaf pizza-vældet i tide, på med forklædet, tag børnene med i køkkenet, syng en sang og lad der gå Tørsleff i både dem og dig. dam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu