Læsetid: 6 min.

Symbolet og magtmennesket Hugo Chavéz vinder valget

Indhyllet i et slør af revolutionstaler og med det ultimative trumfkort: Olie,masser af olie - vil Venezuelas Hugo Chavéz ifølge alle meningsmålinger genvinde sit præsidentembede søndag. Et valg, der i høj grad afspejler det latinamerikanske klassesamfunds nye tidsalder
1. december 2006

Efter kort at have hilst på hver og en af de tilstedeværende repræsentanter for de internationale olieselskaber, der opererer i Venezuela, indtog Hugo Chavéz i januar 2006 talerstolen i det statslige olieselskab PDVSA's hovedsæde i Venezuelas hovedstad, Caracas.

"Ærede repræsentanter. Gennem mere end 100 år har man hevet olie op af den venezuelanske undergrund. Olie, der aldrig er kommet folket til gode. Det er hermed slut. Olien tilhører den venezuelanske befolkning."

Og sådan er det blevet. Men slaget om olien har været en lang og voldelig kamp. Og med god grund.

Den, der kontrollerer olien fra verdens femte største olieeksporterende land, holder også nøglen til at kontrollere landet. Efter en flere måneder lang blokade i slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003, afsatte Hugo Chavéz ledelsen i det statslige olieselskab, indsatte egne folk og lod sin højre hånd i regeringen, energiminister Rafael Ramírez, indtage posten som leder af PDVSA.

Olien er ét af Hugo Chavéz to våben i kampen for hans revolutionære kamp. Et våben, der er blevet stadigt mere potent.

Fra Hugo Chavéz vandt magten i 1998 til i dag, er prisen på en tønde olie steget fra syv til 54 dollar.

Hugo Chavéz' andet våben er ham selv som iscenesat frihedskæmper - et lyslevende ikon for underklassens kamp mod oligarkiet. Derfor er valget på søndag udråbt til at være et valg mellem klasser i et samfund, der oplever den største interne rivalisering nogensinde.

Eller som politisk kommentator i Caracas, Alberto Garrido, siger: "Pakket ind i en revolutionær proces oplever vi et socialistisk projekt. Derfor er dette ikke et valg mellem to kandidater - men mellem to systemer."

Ikon og symbolisme

Hugo Chavéz selv arbejder bevidst på konstruktionen af hans egen person som et ikon.

Han spiller på samme tangenter som Fidel Castro, der kalder ham sin "åndelige søn" og bruger samme referencerammer om frihed, latinsk lighed og latinsk broderskab.

Hans mission kalder han for den bolivanske revolution - opkaldt efter Simon Bolivar; Latinamerikas store frihedshelt fra de 19. århundredes revolutioner.

En mand, der alle steder i Latinamerika fejres som helt, dels fordi han stod bag en række af de frihedskampe, der i årene 1820-21 gav selvstændighed til de fleste latinamerikanske lande, dels fordi Simon Bolivar havde en vision om ét samlet broderfolk - et integreret Latinamerika.

Den vision bærer Hugo Chavéz aktivt videre i en kamp, der i høj grad er defineret af en indre fjende - det eksisterende kapitalistiske oligarki - og en ydre: USA, der siden Anden Verdenskrig har fjernet adskillige demokratiske regimer og støttet elitære diktatorer i adskillige landet i Cental- og Sydamerika. Eller som Hugo Chavéz selv beskriver sin fjende og den kamp, som han mener at stå i spidsen for:

"Det amerikanske imperium gør, hvad det kan for at konsolidere sit hegemoniske system baseret på dominans - det kan vi ikke tillade. Vi kan ikke tillade, at de konsoliderer deres globale diktatur."

Og selv om Hugo Chavéz i enhver henseende lader USA indtage rollen som den ydre fjende skarpt personificeret i den aktuelle præsident George W. Bush, så bliver USA og Bush samtidig årsagen til, at Hugo Chavéz kan føre sig frem som mod-ikonet.

Det har han blandt andet gjort ved at spille på USA's egen hjemmebane, som når han tilbyder billig olie til Bronx og New Orleans, eller som da han den 21. september indtog talerstolen i FN i New York og talte til verdens ledere:

"I går kom djævlen hertil. Djævlen selv var her. Lugten af svovl hænger stadig ved denne plads, hvorfra det er mig pålagt at tale. Og i går, mine damer og herrer, fra dette samme sted stod USA's præsident - som jeg kalder djævlen - og talte, som om han ejer hele verden."

Retorikken kører på Bush' egen antagonisme mellem det gode og det onde. For ligesom USA's præsident, er Hugo Chavéz også religiøs. For ham var Jesus Kristus "verdens første socialist og Judas verdens første kapitalist".

Venstresvinget på kontinentet udbredes

I Latinamerika opleves et decideret venstresving. I hvert fald på papiret. Foruden Venezuela, er betydningsfulde latinamerikanske økonomier som Brasilien, Argentina og Chile i dag ledet af socialdemokratiske eller socialistiske regeringer, ligesom det fattige Bolivia med de store forekomster af gas har fået en socialistisk leder.

I USA's dårlige samvittighed fra 1980'erne, Nicaragua, har den tidligere revolutionære leder Daniel Ortega genvundet magten efter 16 år i opposition - og senest oplevede Ecuador, der tillige er righoldigt på både gas og olie, en overraskende stor sejr til venstrefløjens kandidat, den kommende præsident Rafael Correa.

Spørgsmålet er, om det er et udtryk for, at klassekampen lever lige så godt andre steder i Latinamerika, som den tilsyneladende gør i Venezuela.

For mens der i Venezuela er ord bag Hugo Chavéz' systemskifte - blandt andet i form af sundheds- jord- og arbejdsmarkedsreformer - kan det ofte være meget svært at se farveforskellene på det ene eller andet styre andre steder i Latinamerika.

Men Hugo Chavéz har defineret sit politiske korstog som et forsvar for underklassen i et samlet Latinamerika, hvor USA efter tidligere tiders stærke engagement må se sig på vej ud.

En af deres sidste bastioner er deres militærbase i Ecuador. Men den nye venstre-regering har allerede bebudet, at kontrakten med USA om deres ret til at have militæranlæg i Ecuador ikke bliver fornyet ved udløbet i 2007.

Derfor skal USA enten placere deres fremtidige militære baser i Colombia, der er en af de få allierede USA har tilbage i Sydamerika - ellers må de acceptere udelukkende at have en fod inde i Centralamerika, hvor de p.t. er i gang med at genopbygge deres militærbase i Honduras, så den når op på samme niveau som under kontra-krigen mod den netop nyvalgte Daniel Ortega i Nicaragua.

Måske er det derfor, at Hugo Chavéz netop har åbnet for endnu et samarbejde - et caribisk oliesamarbejde - der skal forsyne Caribien og Centralamerika med billig olie.

Tilbudet er favorabelt, da Hugo Chavez tilbyder landene i Caribien og Centralamerika - lande, der for de flestes vedkommende hører til i den fattige ende af latimamerikanske nationer - olie til ca. det halve af den officielle markedspris.

Potentiel konflikt

Så mens genvalget af Chavéz synes sikkert, hvorfor selve valgdagen sandsynligvis intet nyt vil bringe - så afventes dagene efter valget med spænding. Det frygtes, at tilhængere af oppositionen vil benytte momentum - at der endelig er en relativt samlet opposition - til at gå i gaderne og erklære valget for ugyldigt pga. snyd.

Og såvel Hugo Chavéz selv som hans tilhængere har meddelt, at de vil forsvare deres sejr og demokratiet. Om nødvendigt med vold.

"Chavéz tror på revolutionens principper om et væbnet folk. Og han tror på, at han aldrig kan fjernes fra magten så længe hans tilhængere er væbnede," siger den ansete politisk kommentator Alberto Garrido.

Derfor er spørgsmålet også, hvor langt vil Hugo Chavéz gå.

Holder han sig på demokratiets smalle sti - noget mange politiske ledere i Latinamerika har haft overordentligt svært ved. Og i fraværet af en egentlig opposition er der flere gange rejst tvivl om Hugo Chavéz metoder: Eftersom oppositionen har boykottet parlamentet pga. beskyldninger om magtmisbrug, så råder Hugo Chavéz i dag over samtlige 167 pladser i parlamentet.

Efter regionsvalgene tidligere på året nyder Chavéz politisk støtte fra 22 ud af landets 24 regioner. En nye medielov har givet den siddende præsident øget indflydelse på landets medier - en indflydelse, der i praksis betegnes som fuld kontrol. Venezuela ligger ifølge Transparency International på andenpladsen over de mest korrupte nationer i den vestlige verden, kun overgået af Haiti.

Og Hugo Chavéz selv har bebudet, at han efter valget vil ændre forfatningen, så han kan sikre genopstilling til præsidentembedet frem til minimum 2021.

Som en tidligere guerillasoldat, der arbejdede med Hugo Chavéz, Douglas Bravo, siger:

"De er i gang med at skabe rammerne for sovjetgørelse af revolutionen."

Derfor mener de fleste kommentatorer - pro eller contra Hugo Chavéz, at det er vigtigt, at oppositionen efter valget indtager sin plads. Intet demokrati fungerer som et et-parti-system.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu