Læsetid: 5 min.

Sympati fra et fremmed blik

Dansk kultur klarer sig glimrende, siger direktøren for Goethe-instituttet i Danmark, dr. Christoph Bartmann. Han mener, at dansk kultur er blomstret op under den borgerlige regering - og forstår ikke al den ballade om kulturkamp
5. oktober 2005

På en reol i det store, lyse kontor på hjørnet af Nørre Voldgade og Gothersgade står et stort foto af Dronning Ingrid flankeret af sine døtre ved siden af bogen Ingrid - Sønderjyllands dronning.

"Det er mit royale hjørne," smiler Christoph Bartmann. Han har fundet billedet fra 1960'erne i et antikvariat i Kiel - en original Rigmor Mydtskov.

"Hun var et bindeled mellem Tyskland og Danmark," tilføjer han.

Selv har Christoph Bartmann som direktør for Goethe-instituttet i København nogenlunde samme jobbeskrivelse. I seks år har han stået i spidsen for instituttets arbejde med at formidle tysk kunst og kultur og skabe forbindelser på tværs af grænsen via foredrag, debatter, kulturelle arrangementer, sprogundervisning og informationstjenester. I dag fylder han 50, og om et års tid udløber hans turnusperiode i København. Han kan da se tilbage på en begivenhedsrig periode i dansk kunst- og kulturliv med fremgang på næsten alle områder - og et regeringsskifte med en kampklar kulturminister. Fra Christoph Bartmanns stol ser fremtiden for dansk kunst - og kulturliv lys ud - og både første og anden runde af kulturkampen skal tages med et gran salt.

"Kulturkampen er jo bare retorik. Man kan ikke sige, at den har været et dominerende element i regeringens kulturpolitik," siger Christoph Bartmann.

Tværtimod er den nuværende regerings kulturpolitik en del af svaret på, hvorfor dansk kunst og kultur klarer sig så godt i øjeblikket, mener Bartmann.

"Der er mange mindre institutioner, der fungerer både godt og billigt. Kulturpolitisk er systemet pragmatisk bygget op med korte veje igennem. I Tyskland fungerer systemet mere føderalistisk - der er ikke mange centrale institutioner. Hvis man er kunstner i Danmark, har man alle chancer for at få støtte," siger han.

Bartmann peger også på den store rigdom i dansk kulturliv, både indholdsmæssigt og økonomisk. Han mener, at dansk kulturliv rider på sin anden investeringsbølge efter Kulturåret i 1996.

"Dansk kultur er inde i en nyinvesteringsperiode med Operaen, den nye DR-by, skuespilhus, koncertsal og så videre. Spørgsmålet er så, om der virkelig findes kultur og publikum nok i Danmark til at fylde alle disse huse."

Kamp uden resultat

Christoph Bartmann forstår godt, at kunstnere og kulturfolk følte sig provokeret, da Brian Mikkelsen tiltrådte i 2001 og lancerede kampen mod de kulturradikale.

"Man var ikke vant til en borgerlig kulturminister. Og han ville selvfølgelig gerne ud med nogle nye synspunkter for at brande sin borgerlige politik."

Men det er ikke lykkedes, mener Bartmann.

"Han provokerede nogle meningsdannere og fik et klart svar, men ingen nyorientering. I dag er der ikke nogen, der kan definere en 'borgerlig' kultur. Kulturkampen er forbi uden resultat - og uden en stor kløft mellem borgerlige og kulturradikale," siger han.

Han erkender dog, at der med Brian Mikkelsens udmeldinger om anden runde er lagt op til en ny dimension i kampen.

"Hvis man tolker kulturkampen som vores civilisation over for deres, er det selvfølgelig noget nyt. Men man kan ikke styre kunst - og kulturlivet med en ideologi, og en minister kan ikke bestemme en kulturel grundtanke. Så det bliver da interessant at se, hvordan han vil følge op på den polemik."

Det fremmede blik

Selv kommer Bartmann til at opleve ordkampen på afstand. Næste år er hans sidste år i København, hvorefter han rejser tilbage til München for at lede afdelingen 'Viden og samfund' i Goethe-instituttets hovedkvarter.

"Vi har en turnusordning, fordi man hele tiden skal være åben over for de byer og de kulturer, man kommer til. Man skal integrere sig, men man må ikke gro fast. Man skal bevare det 'fremmede blik', for så man er mere åben for inspiration. Jeg tror, at det kulturelt set altid er sundt, hvis man ser på tingene fra en distance, men med sympati," siger han.

Flere peger på, at Bartmann i sin tid som direktør har udviklet Goethe-instituttet fra at være en finkulturel institution til at være en spiller i den offentlige debat og et forum for de seneste tyske tendenser. Selv kalder han instituttet for en slags public service-institution.

"Vi arbejder med alle de ting, der ikke har et marked bag sig og dermed ikke en garanti for at komme til Danmark. Ny film, teaterstykker, debatter og så videre. Vi holder øje med, hvad der sker og investerer i det ikke-kommercielle," forklarer han.

Bartmann forlader det danske Goethe-institut i en periode, hvor den gensidige kulturelle interesse mellem Danmark og Tyskland er stigende. Danske kunstnere og kulturpersonligheder køber lejlighed i den Berlin, og der bliver flere og flere tyske studerende på Skandinavistik og Nordeuropastudier på de tyske universiteter.

"Da jeg startede her, var mit mål at overbevise den danske befolkning om, at det kan betale sig at interessere sig for Tyskland. Den interesse er der nu, hvor særligt Berlin som platform for aktuelle tyske tendenser er blevet en magnet."

Trendy Tyskland

Men det er ikke kun Berlins gallerier og teatre, der trækker. Tyskland er simpelthen blevet trendy, mener Bartmann.

"Hvis man spørger danskerne om Tyskland, vil de måske stadig nævne klicheerne, men de er også begyndt at fremhæve tysk kultur. Kultur er blevet Tysklands vigtigste eksportvare," siger han.

Men danske unge vil ikke lære tysk, og det ægrer Bartmann: "Lige efter krigen skulle alle danske skolebørn lære tysk, selv om det var med en vis aversion. I dag har de unge måske ingen aversion i mod det, men nærer heller ingen dyb interesse for sproget. De klarer sig fint med engelsk, mener de."

Men engelsk er ikke nok, påpeger Bartmann.

"Man afgrænser sig selv fra kommunikation med for eksempel mellemstore og mindre virksomheder og institutioner. Og så er det ganske enkelt mere kontaktskabende at kunne sproget."

Hvem der skal føre Goethe-instituttets sprogundervisning med mere videre, ved Bartmann endnu ikke, men det er en tilfreds direktør, der ser tilbage på sin tid i København.

"Jeg har set mit arbejde her som en avisføljeton, hvor det handler om at fortælle de mest spændende fortællinger og skabe netværk. Og det er lykkedes, føler jeg."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu