Læsetid: 3 min.

Sympati for de skudrædde?

Vicepræsident Cheney vil formentlig aldrig afsløre, hvordan han ved en fejl blæste sin ven fuld af fuglehagl. Men Informations jagttekniske analyse viser præcis, hvad der skete
18. februar 2006

Da en ven først fortalte mig, at en mangeårig republikansk aktivist og advokat fra Texas var blevet skudt ned med en haglbøsse, undrede jeg mig egentlig ikke så meget.

"Det lyder da meget naturligt," svarede jeg. "Det sker sikkert hele tiden. Faktisk er jeg overbevist om, at 'død ved haglbøsse' er, hvad republikanske advokater i Texas kalder en 'naturlig død'."

At selveste vicepræsident Dick Cheney stod bag, var naturligvis en overraskelse. Og umiddelbart var jeg mest tilbøjelig til at tro på den nyhedsanalyse, som tv-kanalen Comedy Central bød på i 'the Daily Show':

Værten Jon Stewart: "Jeg får nu hjælp fra vores analytiker af vicepræsidentielle uheld med skydevåben. Det er jo en ulykkelig situation, hvordan klarer vicepræsidenten det?"

Reporter: "Jon, her til aften siger vicepræsident Cheney, at han står ved sin beslutning om at skyde Harry Whittington. Ifølge alle de efterretninger, som var til rådighed, var der vagtler, som gemte sig i buskene. Alle troede på daværende tidspunkt, at der var vagtler gemt i buskene."

"Og selv om vagtlen senere viste sig at være en 78-årig mand, så insiterer Cheney på, at han ville have skudt ham alligevel. Det er hans opfattelse, at verden er et bedre sted i dag, fordi han blæste Mr. Whittingtons ansigtsregion fuld af fuglehagl."

Vært: "Men hvorfor? Hvorfor ville Cheney skyde Mr. Whittington, selv om han vidste, at han ikke var en fugl?"

Reporter: "Jon, efter 11. september forventer den amerikanske befolkning simpelthen, at deres ledere er beslutsomme. Hvis ikke Cheney havde skudt sin ven i ansigtet, ville det have vist vagtlerne, at Amerika er svag."

Vært: "Det er jo forfærdeligt-"

En nuttet historie, helt i tidens toneklang, tænkte jeg. Men der var alligevel noget, som skurrede. 20 års jagterfaring fortalte mig, at når folk plaffer hinanden efter et par flasker Gammel Dansk og en halv rugbrød med spegepølse, er det, trods alt, mestendels et uheld.

Da jeg selv første gang skulle affyre en haglbøsse (Ikke den dame-skyder kaliber 28 som Cheney og Co. rendte rundt med, men en god jysk kaliber 12 haglbøsse), stak den rare jagtlærer mig røret, knækket og med to patroner i.

Jeg tog den ene ud og forklarede, at jeg med garanti kunne affyre ét skud i en kontrolleret retning, men næppe to- Da skuddet gik lukkede jeg øjene af bar skræk, tog tre skridt tilbage og var nær røget på røven.

Balancen fandt jeg hurtigt, men det tog faktisk et par år, før jeg kunne holde begge øjne åbne, når kanonen gik af.

Sådan har de fleste det. Et meget højt knald får os til at lukke øjnene.

Og det er en fornuftig reaktion i stort set alle situationer - undtagen når man affyrer et håndholdt skydevåben.

Jeg har set masser af jægere, der kniber de små blå sammen i skudøjeblikket, og de kan faktisk også ramme. Så længe svinget i bøssen er synkront med byttets bane, lerdue eller vagtel, så rammer man alligevel, med lukkede øjne. Imponerende!

Men jeg vil - under ingen omstændigheder hverken i dag eller i fremtiden - gå på jagt med folk, der ikke ser på det, de skyder. Eller dem, de skyder- Folk, der ikke til det sidste holder blikket på målet, bør ikke bære skydevåben og da slet ikke affyre dem.

Og det er så her vi når frem til vicepræsident Cheney. Han er skudræd.

Den største fortaler for Amerikas militær-industrielle kompleks kan ikke affyre et våben uden at knibe sine øjne sammen.

Således må vi gå ud fra, at Cheney på ingen måde var uvillig til at følge to af jagtsikkerhedens grundlæggende regler: 1) Undgå at affyre våbnet i vandret position, 2) Vær fuldstændig sikker på, at der er klar himmel bag det, du skyder til.

Selvom de fleste rimelige mennesker i den situation sikkert ville tænke: Hmm, han er republikaner og advokat-, så må vi formode, at Cheney var stand til at se noget positivt ved de egenskaber.

Det forlyder så også, at Cheney muligvis havde et problem med jagtregel nummer nul: Vær nogenlunde ædru.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her