Læsetid: 2 min.

Sympatisk bedrager

For Jesper Skibby er der endda tale om bekendelser, som ligefrem kan have en positiv effekt på den forkætrede cykelsport - måske - man har da lov at håbe - sætter de en lavine af bekendelser i gang, som kan ende med en ny begyndelse - nye etiske standarder for en sport, som er ved at sande helt til i skandaler. For man kan efter hæderlige Skibbys erindringer ikke lade være med at spørge, hvor mange i sådan et Tour de France felt der i grunden er dopet. Er det dem alle sammen? Halvdelen? Eller hver fjerde? Rent videnskabeligt er det mest sandsynlige, at langt størstedelen af dem er det på den ene eller anden måde. Konkurrencen går i desværre i høj grad går på, hvem der er bedst til at sammensætte de rigtige kemikalier, og hvem der er bedst til ikke at blive opdaget. Skibby valgte selv at tilstå.
22. november 2006

"Det eneste jeg har tilbage er min ærlighed."

Jesper Skibby, cykelrytter

Cykelrytteren Jesper Skibby har levet på en løgn i det meste af sin karriere, forklarer han i en ny bog. Siden begyndelsen af 90'erne har han fyldt sig med doping af enhver art for at fremme præstationerne på landevejene. Nu står han frem med hele sin hemmeligholdte historie og fortæller om EPO, kortison, koffeintabletter, væksthormoner og anabole steroider. Årligt brugte han omkring 140.000 kroner på dopingen. Og den virkede - omend Jesper Skibby mener, at dens effekt har en tendens til at bliver overvurderet. Men nu skal sandheden frem, og hans døtre og alle andre skal vide besked. Slut med at leve på løgnen og med maskerne, som han har iklædt sig over for offentligheden. Mere præcist ville det måske være at sige, at det er alle os, som har fulgt ham, som har levet på en løgn - er blevet snydt i årevis, når vi henrykkedes over præstationerne.

Når Jesper Skibby alligevel slipper levende fra sine detaljerede bekendelser og endda kan forvente et omfattende salg af bogen Skibby - Forstå mig ret, så er det fordi han er noget særligt. Han er cykelsportens glade og sympatiske dreng, som altid er klar med en munter bemærkning og en skæv analyse efter dagens strabadser. Bo Hamburger blev slagtet i medierne efter en positiv dopingtest, Bjarne Riis er fortsat under folkelig mistanke efter sine sejre i 90'erne. Men Skibby, som står frem med fuld tilståelse og mere til, vil for mange fortsat være en helt. Sportskommentatorer slår blikket ned og har mest af alt ondt af gadedrengen Jesper Skibby, som fældede en tåre på sit pressemøde og fik kærlige ord med på vejen i aftenens sportsprogrammer. Hvorfor? Fordi han er sympatisk og har en personlig udstråling, som de fleste godt kan lide. Måske er han ikke længere en cykelhelt, men han vil altid være en personlig helt. Samtiden er fuld af den type sympatiske og karismatiske bedragere. I politik, erhvervsliv, i sport, i kunstens verden betyder personlighed og udstråling mere og mere. Tænk blot på entreprenøren Kurt Thorsen eller tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte. De har en tendens til at blive tilgivet og vende tilbage uanset hvad.

For Jesper Skibby er der endda tale om be-kendelser, som ligefrem kan have en positiv effekt på den forkætrede cykelsport - måske - man har da lov at håbe - sætter de en lavine af bekendelser i gang, som kan ende med en ny begyndelse - nye etiske standarder for en sport, som er ved at sande helt til i skandaler. For man kan efter hæderlige Skibbys erindringer ikke lade være med at spørge, hvor mange i sådan et Tour de France felt der i grunden er dopet. Er det dem alle sammen? Halvdelen? Eller hver fjerde? Rent videnskabeligt er det mest sandsynlige, at langt størstedelen af dem er det på den ene eller anden måde. Konkurrencen går i desværre i høj grad går på, hvem der er bedst til at sammensætte de rigtige kemikalier, og hvem der er bedst til ikke at blive opdaget. Skibby valgte selv at tilstå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael A. Olsen

Det der er mest ufattelig ved doping, er at offentligheden ikke ligger 2 0g 2 sammen; Du bliver ca. 10 procent bedere ved, at dope dig, og i verdenseliten handler det om marginaler. Det er åbenlyst, at alle der vinder er dopet. For ellers er vinderen 10 procet bedre end nummer 2!?