Læsetid: 3 min.

Synet og Styrelsen

Christianias fremtid er et sejt brætspil. Administrativt er Kulturarvsstyrelsen og Det særlige Bygningssyn blevet alvorligt uenige om antallet af fredningsværdige felter. Synet mener, at Christianias fremtræden i 1900-tallets samlede danske billede er af stor politisk og kulturhistorisk betydning. Men det gør Styrelsen åbenbart ikke
14. november 2006

Kulturarvsstyrelsen? - og Det særlige Bygningssyn? Gab! mand... Hvad skulle det være for en uenighed af interesse for en almindelig dødelig?

Åh jo, for eksempel at Bygnings-synet vil frede 55 lokaliteter i Christiania, mens Synets foresatte, Kulturarvsstyrelsen, kun vil frede ti.

Og at Kulturarvsstyrelsens minister, Brian Mikkelsen, på et møde fornylig med Bygningssynet i overværelse af Kulturarvsstyrelsens direktør, an-befalede Synet at sende deres argumentation for at anbefale de 55 Christianiafredninger til Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard. (Og hvorfor så det, monstro? Jo, for hun vil så kunne anbefale sine embedsmænd og Borgerrepræsentationen at vedtage en bevarende lokalplan med henblik på de 55 lokaliteter. Som så ikke bliver fredede, men derved kan få status af bevarings-værdige på linie med andre bebyggelser på stedet, som de ud-pegede 55 kun udgør ti procent af.)

Det overraskende

Hvorfor lægger Kulturninisteren op til den fremgangsmåde? For at slippe aben ud af ministeriet og undgå selv at skulle tage stilling? Eller fordi han gerne vil bevare Christiania? Hvem er det i det hele taget, der stadigvæk vil af med Fristaden? Er det efterhånden kun Slots- og Ejendomsstyrelsens ledelse, som af Finansministeren er blevet pålagt at gennemføre en ny normaliserende og indtægtsgivende bebyggelsesstatus?

Eller er det også Kulturarvs-styrelsen, som gerne vil se voldene ryddede og ført tilbage til år nul, ligesom Kastellet? Og hvad er det derudover, Kulturarvsstyrelsen er uenige om med sit rådgivende organ, Det særlige Bygningssyn?

Styrelsens direktør, Steen Hvass, sagde i en presse-meddelelse for nylig, at han "umiddelbart er overrasket over, at der skulle være så mange bygninger, der er fredningsværdige" - men er iøvrigt indstillet på at arbejde videre med Christiania-sagen.

Direktørens overraskelse fore-kommer temmelig syrlig. Så det vil givetvis blive hårdt fortsat arbejde, fordi uenigheden mellem Syn og Styrelse tydeligvis er af principiel karakter. Kulturarvsstyrelsen vil kræsent frede bygningsanlæg. Bygningssynet lægger i sin indstilling "afgørende vægt på, at bebyggelserne og det kulturmiljø, de er udtryk for, behandles som en samlet kultur-historisk arv. Få kulturhistoriske tildragelser i 1900-tallets Danmark har medført så kraftige politiske diskus-sioner, så voldsom presseeksponering og så vedvarende krav om stilling-tagen." Og:

"Christiania-området er udviklet under så særlige omstændigheder, at området udgør en samlet national beskyttelsesværdig helhed, hvilket kan begrunde en differentieret fredning og bevaring af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der er både ældre og yngre end halvtres år."

Synets indstilling er enstemmig for de 12 medlemmer (der blandt andre tæller Nationalmuseets direktør) og gælder voldanlæggets aktuelle bebyggelser, de militære bygningers genanvendelse, samt den yngre Christiania-bebyggelse som afspejling af væsentlige træk i den samfunds-mæssige udvikling.

Det legale

Udpegningen af de fredningsværdige lokaliteter begrundes med principielle fortilfælde af prægnante kulturmiljøer. Blandt andre: Christiansfeld og danske missionshuse, som bygningsmæssige eksempler på idealistiske tiltag. Nyboder og Kronborg, Glyptoteket og Kgl. Bibliotek som udtryk for kvalificerede lag-på-lag-strukturer gennem senere ombygninger. Samt bygninger, der har skabt et miljø af særlig kvalitet, som f.eks. Læge-foreningens Boliger.

En vigtig del af uenigheden mellem Syn og Styrelse er givetvis også voldanlægget, der allerede er fredet som fortidsminde. At voldene så er nærgående bebygget i kraft af Christianias dengang legale status som fristad, gør kun det hele så delikat, at Slots- og Ejendomsstyrelsens kommende nedrivninger formentlig vil blive standset gennem en kommende retssags opsættende virkning.

Dertil kommer, at Christiania som samlet område under alle omstændigheder skal underlægges en ny lokalplan. Embedsmændene på Københavns Rådhus skal høre både Staten og Christianitterne, og nu formentlig også Det særlige Bygnings-syn. Det kan give anledning til en ny slags bevarende men dynamisk lokalplan.

Inklusive udvalgsbehandling, forelæggelse i Borgerrepræsen-tationen og offentlig høring kommer proceduren nemt til at tage det meste af et år. Så de sidste ord, gab eller vredesudbrud er langt fra fyret af med Christianitternes ja eller nej til Slots- og Ejendomsstyrelsens administrative påbud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu