To af Mellemøstens svage økonomier er ved at bryde sammen under et enormt antal flygtninge
TEL AVIV - De jordanske myndigheder har stadig kortere lunte i deres forhold til irakiske flygtninge. Hvis nogen pågribes uden gyldig opholdstilladelse, fører sagen nu ofte til udvisning til Irak, hvilket er i strid med international lovgivning, men jordanerne siger nu åbent, at flygtningestrømmen har nået et omfang, så de ikke længere ser noget alternativ.
"I Syrien er problemet tilsvarende. Der er også flere flygtninge, end systemet kan bære, og ligesom her begynder syrerne af finde andre udveje," siger den jordanske journalist Francesca Fawalfa.
"Jordan og Syrien er blevet modtagerlande for det store flertal af de irakiske flygtninge, og ingen har indtil nu gjort nogen seriøs indsats for at komme de to lande til hjælp. Af den grund siger både regeringerne og befolkningerne nu stop, og de gør de ved at skrige på hjælp".
Økonomisk byrde
Ved flygtningekonferencen i Genève i denne uge gjorde de syriske og jordanske repræsentanter tydeligt opmærksom på problemet, og de to lande appellerer til navnlig USA og EU om øjeblikkelig hjælp til at finde en løsning.
"Vi, den Syriske Arabiske Republik, står over for en enorm mængde flygtninge," sagde den syriske viceudenrigsminister, Faisal Mekdad på konferencen, hvor han opregnede problemets omfang.
Det anslås, at Syrien nu huser 1,2 mio. flygtninge, hvilket nu svarer til 12 pct. af landets egen befolkning. I Damaskus har myndighederne regnet sig frem til, at der er behov for 256 mio. dollar (1,5 mia. kr.) for at kunne fortsætte med at yde den mest basale nødhjælp sammen med sundhedsydelser og undervisning i de næste par år.
I Jordan, hvor de nu omkring 800.000 flygtninge er endnu mere synlige, fordi landets befolkning er tilsvarende mindre, siger regeringen, at de koster seks mia. kr. om året at tage sig af irakerne.
"Dette er en enorm belastning i en svag økonomi som den jordanske," siger Salim Haddad, der forsker i økonomi og udvikling på Center for Strategiske Studier ved University of Jordan i hovedstaden Amman.
"Hvor flygtningene i starten gav både den jordanske og den syriske økonomi et betragteligt løft, fordi de første var velhavende, er strømmen nu blevet en kolossal økonomisk byrde. De to lande kan ikke mere, og det er bydende nødvendigt at hjælpen kommer udefra".
Iraks udenrigsminister, Hoshiyar Zebari, oplyste på Genève-konferencen, at omkring 50.000 irakere nu forlader deres hjem hver måned: På flugt fra vold, et smuldrende irakisk system, arbejdsløshed og almindelig mistillid til fremtiden, søger disse mennesker i første omgang tilflugt et andet sted i Irak. Men før eller siden vil de søge helt ud af landet, og da søger flertallet mod Jordan eller Syrien.
"Det følger en eller anden indre logik, selv om flygtningene nu ved, at grænserne egentlig er ved at lukke," siger dr. Haddad.
Saudi bygger hegn
Kuwait har lige fra starten reageret på flygtningestrømmen ved at indstille al visumudstedelse til irakere. Den mægtige nabo mod syd Saudi -Arabien har været ligeså afvisende, og dækker sig nu ind ved at investere syv mia. dollar (40 mia. kr.) i et hegn langs grænsen til Irak.
Blandt Iraks øvrige naboer har Iran kun i begrænset omfang taget imod flygtninge, mens Tyrkiet huser et antal. Omkring 60.000 irakere har fundet midlertidigt ophold i Egypten, hvor myndighederne nu har lukket døren. Dette er nu også ved at ske i Jordan og Syrien.
"Landene har hidtil påtaget sig deres humanitære ansvar, idet de forventede at ville få støtte til opgaven," forklarer Salim Haddad videre.
"Her i Jordan tog vi for givet, at i hvert tilfælde USA, som har udløst hele tragedien ved at invadere Irak, ville træde til. Men det er ikke sket, og derfor protesterer vi."
Flygtninge halshugget
En vis støtte er kommet fra uventet hold, nemlig fra menneskeretsbevægelser. Amnesty International udsendte således i denne uge en rapport, der blandt andet indeholder en skarp protest over de jordanske udvisninger af irakere. Men idet Amnesty samtidig forstår, at den jordanske fremgangsmåde er et produkt af den øvrige verdens passivitet, har styret i Amman straks taget rapporten til sig.
"Vi værdsætter Amnesty Internationals opfordring til verdenssamfundet om at tage del i ansvaret for at genhuse irakere fra Jordan i tredjelande og at yde økonomisk og teknisk hjælp til lande, der huser store grupper irakere," sagde den jordanske regeringstalsmand, Nasser Judeh.
Som eksempel på de uheldige følger af Jordans nye udvisningspolitik nævner Amnesty International syv irakere, der blev halshugget, efter at jordanerne havde sendt dem tilbage over grænsen.
"At regeringen anerkender disse anklager og lover samarbejde med Amnesty er i virkeligheden et internationalt nødråb, som bygger på, at der nu er opmærksomhed om sagen," siger en anden jordansk analytiker.
"Regeringen antyder med dette, at hvis verdenssamfundet ikke træder til med hjælp her og nu, vil den føle sig presset til at fortsætte denne praksis, som kan have tragiske konsekvenser for flygtningene".
