Læsetid: 3 min.

Syrien styrker anti-vestlig linje

Med omfattende regeringsomdannelse ruster præsident Bashar al Assad sig til endnu et opgør med Vesten
13. februar 2006

TEL AVIV - Syriens præsident Bashar al Assad udnævnte i weekenden landets mangeårige udenrigsminister, Farouk a Sharaa til vicepræsident. Det skete i forbindelse med en omfattende ministerrokade, der beskrives som den største politiske ommøblering, siden Assad overtog magten ved sin fars død i år 2000 og tillige skærper modsætningerne mellem Syrien og vesten.

Formelt udfylder omstruktureringen nogle vigtige huller i ledelsen. Farouk a Sharaa indtræder i embedet i stedet for den hidtidige vicepræsident, Abdel-Halim Khaddam, der for nogen tid siden flygtede til Paris, hvor han nu er i færd med at danne en syrisk eksilregering. Som ny udenrigsminister kommer Syriens tidligere FN-ambassadør Walid Moallem ind på en politisk centralposition, mens brigadegeneral Bassam Abdul-Majid bliver indenrigsminister i stedet for Ghazi Kenaan, der omkom ved et sandsynligt selvmord i slutningen af sidste år.

Det pæne ansigt

Alle de nye ministre - og der er flere end de, som her er blevet nævnt - står for den hårde anti-vestlige linje i Syriens politiske landskab, og dermed passer regeringsomdannelsen ind i flere aktuelle sammenhænge.

Særligt interessant er Farouk a Sharaa. Han har været Syriens udenrigsminister siden 1984 og var i mange år landets pæne ansigt udadtil. En fortid som destinationschef for Syrian Airlines i London har givet ham et poleret engelsk, og takket været sin intime viden om Vesten blev han også den, der på vegne af den tidligere præsident Hafez al Assad skabte landets relativt gode forhold til både USA og Europa.

Dette holdt sig helt til skæbneåret 2000, hvor den allerede syge Hafez al Assad forsøgte sig med et fredsudspil over for Israel. Det slog helt fejl, og mens israelerne siden da har haft hænderne fulde af den palæstinensiske intifada og i tilsvarende grad har mistet interessen for det syriske spor, har den tydelige skuffelse fået Damaskus til at slå ind på en stadigt klarere anti-vestlig linje, tilsyneladende med den før så venskabelige A Sharaa som drivende kraft. Helt centralt i dennes politiske tænkning blev nu kravet på de af Israel besatte Golanhøjder og spørgsmålet om Libanon, der nåede en foreløbig kulmination med attentatet på den libanesiske leder Rafik Hariri for nøjagtig et år siden og Syriens tvungne rømning af nabolandet kort efter.

Gemmer på viden

Den FN-bestaltede Hariri-undersøgelse, som i december fik endnu seks måneders mandat, søger at afdække Syriens eventuelle rolle i attentatet, og de foreløbige resultater mere end antyder, at ansvaret ligger helt i den politiske top. Således blev Farouk a Sharaa også afhørt i oktober sidste år, og de efterfølgende konklusioner har stillet meget store spørgsmålstegn ved sandheden i hans udtalelser.

Derfor er undersøgelsens nye leder, belgieren Serge Brammertz, meget interesseret i at få Farouk a Sharaa i tale igen. Men ved at rykke ham helt op som vicepræsident giver Bashar al Assad ham den underforståede immunitet over for vestlige forhørsledere, som han selv nyder, og derved forstærker han det indtryk af afvisning over for undersøgelsen, som i forvejen er ganske stærkt.

Farouk a Sharaa ligger inde med en viden, som Assad ikke ønsker kommer ud, siger flere analytikere allerede, og holder dette stik, tjener regeringsomdannelsen dels til at værne om denne viden, og dels til at stå op imod de amerikanske krav om sanktioner mod Syrien. Analytikerne siger videre, at mens Syriens eneste tilbageværende forbundsfælle aktuelt er under hård belejring fra omverden, ruster styret i Damaskus sig på denne måde til endnu et opgør med Vesten.

Profettegningerne

Regeringsomdannelsen skal samtidig lægge afstand til Abdel-Halim Khaddam, der i Damaskus er blevet stemplet som forræder på grund af sine udtalelser om styrets andel i Hariri-mordet. Dermed bliver den en bekræftelse af en atmosfære, der for en uge siden førte til afbrændingen af den danske ambassade i Damaskus under protestdemonstrationer mod profettegningerne. På det tidspunkt spurgte mange iagttagere, hvorfor de syriske myndigheder, som ellers plejer at sætte en hårdhændet stopper for enhver upassende demonstration, lod det komme så vidt, og selvom det er farligt at drage slutninger, passer det hele alligevel ind i sammenhængen.

Demonstrationerne i Damaskus var udslag af anti-vestlige følelser, som bølger gennem hele den islamiske verden, og ved denne nye ministerliste, som alle er af samme politiske observans, signalerer syrerne stædig modstand mod vesten. Og måske sker dette i et håb om at kunne bryde landets isolation og indtage en ny rolle i Mellemøstens anti-vestlige strømninger.

20060212-213945-pic-79765560.jpgFarouk a Sharaa
Foto: Bassem Tellawi/AP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her