Læsetid: 3 min.

Syv små dværge i EU

5. april 2003

HUSKER De EU? Det er den der organisation, som i normale tider plejer at påkalde sig ret stor opmærksomhed i Danmark. P.t. er EU mest omtalt som del af en omfattende tabsliste fra Irak-krigen. Andre ofre inkluderer FN, NATO og den internationale retsorden. Forhåbentlig kan nogle af de institutionelle og organisatoriske ofre (i modsætning til de menneskelige) genoplives. Men det sker ikke uden reformer.
Og når det drejer sig om det europæiske samarbejde, er det ikke nok med diplomatisk sukkertale og kærlige breve over den engelske kanal. Et sådant blev sendt i forgårs af den franske præsident Jacques Chirac, der skrev et forsoningsbrev til Dronning Elisabeth, hvor han undskyldte hærværk mod et monument til ære for de briter, der faldt i Anden Verdenskrig under Frankrigs befrielse.
Stort set samtidig rejste den britiske udenrigsminister Jack Straw på charmetur rundt til sine europæiske ministerkolleger og den tyske kansler gik til kamp for et forstærket europæisk samarbejde og en egentlig europæisk forsvarsunion. Alt dette er imidlertid at ligne med en god gang akut hjertemassage. Det kan nok få liv i patienten igen, men hvordan ligger det med genoptræningen, der som bekendt skal sikre den afkræftede hovedperson et langt liv, når hospitalsopholdet er vel overstået?

TIL netop det formål er der nedsat et europæisk konvent, der lige nu arbejder på højtryk for at blive færdig til juni, hvor en ny europæisk traktat efter planen skal vedtages på et topmøde. Det virker muligvis uvirkeligt nu, mens bomberne falder i Bagdad, men en stærk og levedygtig europæisk union er en af denne verdens bedste garantier for fredelige tider i Europa i hvert fald. Og globalt er det også en fordel, hvis EU’s samarbejdsmodel, som stadig flere europæiske lande vælger at tilslutte sig, vinder frem. Ser man på resultaterne af de folkeafstemninger, der har været i de nye lande, kan man se, at befolkningen godt er klar over modellens fordele. At EU’s kerne handler om fredeligt, juridisk bindende og reguleret samarbejde frem for junglelov og krig
Det er godt for små lande som Danmark at være i et forpligtende samarbejde, i et samarbejde hvor det er lovens ord – traktatens – der tæller.

I ARBEJDET med den nye traktat er der fremsat forslag om en EU-formand eller præsident.
Det er normalt ikke noget, som små lande bryder sig om. Og tirsdag holdt syv EU-lande – der selv kalder sig »de syv små dværge«: Holland, Belgien, Luxembourg, Finland, Østrig, Irland og Portugal – et møde, hvor de udtrykte deres mishag.
Efter mødet tirsdag sagde Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, at en EU-præsident »kun vil styrke Ministerrådet, mens EU-Parlamentet og Kommissionen vil miste indflydelse.« De små lande er nervøse for en svækkelse af EU-Kommissionen, som normalt er garanten for, at de store lande ikke bosser sig igennem i det mellemstatslige Ministerråd.
EU’s store lande vil modsat have en præsident. De tror ikke, at et EU med 25 medlemslande fra 2004 kan styres som nu, hvor medlemmerne på skift indtager formandskabsrollen. Og fordi de store mister magt i et udvidet EU.

TO små EU-lande var ikke med på mødet tirsdag: Danmark og Sverige. Den danske statsminister har – fornuftigt nok – indset, at de store lande simpelthen ikke vil acceptere, at den gamle model fortsætter. Og som den pragmatiker, han (også) er, har han kreeret sit eget forslag i lyset af det tysk-franske forslag. Dette indeholder en valgt præsident for Det Europæiske Råd for enten to et halvt eller fem år ad gangen og at EU-Kommissionens formand fremover skal vælges af de folkevalgte i EU-Parlamentet – det er i sig selv et kompromis mellem en klassisk fransk – mellemstatslig – position og en tysk føderal. Her lægger den danske statsminister sit bud oveni om, at EU-landene inddeles i tre grupper – de store, de mellemstore og de små lande – som på skift skal have posten, hvilket forhindrer de store lande i at sætte sig helt på systemet.
Det er forhandlingsteknisk et godt forslag, eftersom en valgt formand trækker vældigt meget over mod den mellemstatslige pol, men det kan så modereres af en stærk og valgt kommissionsformand. At alle lande dertil ville kunne erhverve sig formandsposten (hvilket ikke er tanken bag de store landes forslag) er vanskeligt at gå åbent op imod i det egalitært tænkende system, som EU er. Og det er vigtigt, at også det store, udvidede EU kan fungere effektivt i fremtiden.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu