Læsetid: 3 min.

Tab og vind i Japan

27. juni 2000

Jeg anerkender, at der er kritik af mig, men andre mennesker i LDP har gjort det godt
Japans ministerpræsident Yoshiro Mori

JAPANS MINISTERPRÆSIDENT hedder fortsat Yoshiro Mori. Efter en række kontroversielle udtalelser, der bl.a. vækkede minder om landets militaristiske fortid, og en del medierapporter om tidligere forbindelser til japanske yakuza-gangstere var der ellers til det sidste tvivl om Moris skæbne ved søndagens parlamentsvalg i Japan. Men Mori og det regerende parti, Det Liberale Demokratiske Parti, LDP, slap nogenlunde helskindet fra mødet med vælgerne og beholdt sammen med koalitionspartnerne fra Ny Komeito og Det Nye Konservative Parti flertallet i det japanske parlament.
"Det er folkets vilje, at de tre partier fortsat skal danne regering," lød det i går fra en tydeligt udmattet Mori, der som antydet i indledningen også erkendte sit personlige ansvar for, at valget på mange måder gik skidt for LDP. Partiet, der har domineret japansk politik gennem mere end fire årtier, mistede sit fler-tal i parlamentets underhus og sidder nu kun fast i sadlen ved hjælp af de to andre partier, som i øvrigt også gik tilbage ved valget. Men samlet har de tre partier 271 af parlamentets 480 pladser og dermed flertal.
ALTSÅ BÅDE et nederlag og en sejr for den siddende regering og især LDP. Et nederlag i form af et gult kort fra vælgerne og endda et rødt fra vælgerne i Tokyo og andre storbyer, hvor LDP fuldstændig tabte terræn til oppositionen, især Japans Demokratiske Parti, der blev valgets vinder med en fremgang på 32 mandater. Men også en sejr for LDP i partiets kerneområder, provinserne, hvor en konstant gaveregn og et effektivt partiapparat har sikret den tætte forbindelse til lokalbefolkningen. Eksempelvis vandt en yngre bror til nyligt afdøde, tidligere ministerpræsident, Noboru Takeshita, sikkert i familiens gamle valgkreds, Shimane. En anden 'arving', afdøde ministerpræsident Keizo Obuchis datter, Yuko, opnåede også et sikkert valg inden for et system, hvor en tredjedel af pladserne i det tidligere parlament var gået i arv.
Med dette brogede billede efter valget og med LDP's fortsatte, omend svækkede politiske lederskab ventes den økonomiske politik at fortsætte. Det vil sige, at regeringen fortsat vil pøse penge ind i økonomien for at få landet ud af den stilstand, som Japan har kæmpet med i nu mere end et årti, og som landet kun langsomt, uendelig langsomt er ved at vriste sig løs af, uden dog på nogen måde at virke overbevisende.

IMENS FORANDRER Japan sig på alle måder. Livstidsstillingerne forsvinder, og arbejdsløsheden vokser. Individualismen er in, og der sættes spørgsmålstegn ved gamle værdier, mens nye tager form. Der tales om en både langsommelig og dramatisk proces, hvor intet længere er helligt eller sikkert.
Med andre ord er det omtumlede år også for japanerne, der føler sig mere og mere usikre på fremtiden. Derfor også denne besynderlige tendens blandt vælgerne til trods alt at holde fast i det sikre og gammelkendte, her LDP, samtidig med at forandringerne også langsomt er ved at afspejle sig i vælgernes dom - LDP er på få år gået fra at have absolut flertal i begge parlamentets kamre til dagens mere svækkede position.
Så skal man tolke valgresultatet positivt, må det blive, at storbyens beboere har signaleret, at de ønsker forandring. Men at denne forandring ikke skal bestå i at vende tilbage til førkrigstidens værdier, som ministerpræsident Mori ellers flittigt har henvist til, eksempelvis den kejserlige forordning om moral og etik i undervisningen. Forhåbentlig kan vælgernes dom også tolkes som en afvisning af Moris andre forsøg på at puste til nationalistiske kræfter i det japanske samfund.
Japan er fortsat nummer to på den økonomiske verdensrangliste og dermed en økonomisk kæmpe, men på det politiske plan en dværg, der endnu ikke har fundet sine egne ben i det internationale samfund. Heller ikke i Østasien med et stadig stærkere Kina og et Korea, der viser tegn på fremtidig genforening, og som dermed måske varsler fremkomsten af endnu en stærk nation i området.
Japan har taget forsigtigt hul på denne fremtid, bl.a. ved at indlede arbejdet med en fremtidig ændring af den forfatning, der forhindrer landet i at spille en militær rolle i regionen. Arbejdet er langsigtet, men viser, at Japan er på vej, omend i et adstadigt tempo. Men i ovennævnte situation ville det være stærkt foruroligende, hvis nationalistiske kræfter skulle få mere vind i sejlene, og derfor vækker Moris udtalelser om Japan som "en guddommelig nation med kejseren i centrum" naturligt nok bekymring. Forhåbentlig var det også den retorik, vælgerne straffede, selv om dommen langt fra var entydig. veb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her