Læsetid: 5 min.

Tæerne fik fri på dannelseskonference i Berlin

Fuglene sang, og solen skinnede, mens Information var med en flok konstruktivt kritiske lærere og pædagoger til konference i Berlin børnenes ve og vel af Henriette HarrisInformations korrespondent
Fuglene sang, og solen skinnede, mens Information var med en flok konstruktivt kritiske lærere og pædagoger til konference i Berlin
børnenes ve og vel
af Henriette HarrisInformations korrespondent
4. juni 2007

BERLIN - Berlin er nu noget særligt. For det er faktisk lidt svært at forestille sig et lignende arrangement i Øregårdsparken i Hellerup. Fredag formiddag har et par hundrede mennesker forsamlet sig på græsplænen på den chikke Käthe Kollwitz Platz i Prenzlauer Berg i Berlin. Mange af dem ligner med deres rygsække og fornuftige sandaler med bare tæer til forveksling danske pædagoger og lærere. Og det er lige, hvad de er.

De deltager i konferencen ConCrit (Constructive Criticism), som er en alternativ konference om uddannelse og pædagogik. Men de heldige asener skal ikke ind at svede i en konferencesal på et dødssygt hotel med syntetiske gulvtæpper og bitterklam kaffemaskinekaffe. De skal i stedet i to dage sidde i solen på det grønne græs under træerne og høre fuglene synge, mens de lytter til oplæg om og diskuterer emner som:'Det nye karaktersystems indflydelse på de demokratiske principper og mentaliteten i den danske uddannelse.'

Når de senere på dagen skal i workshop-grupper, står det dem frit for at vælge mellem de mange caféer, der ligger rundt omkring pladsen. Et lille telt er stillet op midt på plænen, og mikrofonforholdene er forbløffende checkede. Ind i mellem kommer en gruppe nysgerrige børnehavebørn forbi.

Ikke alle deltagerne er danskere. Der er også tyskere og en gruppe spaniere så stor, at de har deres egen tolk, der oversætter fra engelsk til spansk for dem. Som Claus Jensen, en af arrangørerne siger, blev idéen til ConCrit født i Danmark, da diskussionen af PISA-undersøgelsen var på sit højeste.

"Vi var meget kritiske over for PISA-undersøgelsen," siger Claus Jensen. "Vi mener, at den opfordrer til konkurrence mellem de enkelte lande og underordnet mellem landenes enkelte skoler. Man skulle hellere samarbejde landene imellem," siger han. Den første ConCrit-konference fandt sted sidste år i Barcelona.

Danske skolebørn smiler

Lidia Jacques er 30 år og lærer i Barcelona. Hun underviser 6-12-årige i spansk og katalansk på en skole, hvor 95 procent af børnene kommer fra Bangladesh, Pakistan, Latinamerika og de arabiske lande.

"Mange af mine elever kender ikke engang det latinske alfabet, når de begynder på skolen," siger hun til Information.

"Derfor er det svært at føle sig presset over PISA-undersøgelser, der hvor jeg underviser. Når så mange af børnene er udlændinge, er det fuldkommen umuligt, at skolen kommer ud med et godt resultat," siger hun.

Hun er her sammen med organistationen Associació Rosa Sensat, som stiftede ConCrit sammen med danskerne på konferencen i Barcelona sidste år. Bo Jensen fra Århus, synes heller ikke, at PISA-undersøgelser giver noget særlig imponerende overblik over danske børns evner.

"Man slår ned bestemte steder i undersøgelsen og beklager sig over, at danske børn på enkelte punkter ikke kan det samme som børn i andre lande. Men hvad med det faktum, at danske børn hører til dem, der er gladest for at gå i skole? Man forsøger at måle børnene med en slags virksomhedsmålestok, hvor fokus er på produktet og ikke på processen. Det er en forkert tilgang, når man arbejder med mennesker," siger Bo Jensen til Information.

Bo Jensen har været pædagog i fem år og arbejder i en fritidsinstitution. Han kan godt mærke, at børnene, der efter skole kommer i institutionen, i højere grad er stressede. "De har mere brug for at være sig selv, når de kommer. De er presset af handleplaner og læseplaner, så hos os har de brug for at holde fri," siger han.

Da de indledende talere er færdige, er der musikalsk indslag med berlinergruppen 'Der Singende Tresen' (Den syngende bardisk). En klarinet, en guitar, en kontrabas og en forsangerinde, der straks får hele pladsen til at svinge med ægte berlinerkabaretstemning. Flere hundeluftere stopper op og lytter med.

Forældrenes mistro

Efter musikken taler Jörg Ramseger, der er professor ved Freie Universität i Berlin, om offentlige og private skoler. Sidstnævnte har aldrig spillet den store rolle i Tyskland, for selve grundlaget for dem er ofte blevet obstrueret af bureaukrati. For eksempel skal en privat skole klare sine tre første leveår helt uden offentlige midler.

"Men siden årtusindeskiftet er forældrenes mistro til de offentlige skoler vokset," siger Ramseger. "I dag går hver 14. barn i Berlin i privatskole, hvor det for ti år siden kun var hvert 20.," siger han og fortæller om dårlig vedligeholdelse af offentlige skoler, forsømmelig rengøring af deres toiletter og uforholdsmæssigt høje klassekvotienter. Berlin er en ludfattig by, og det kan mærkes på skolerne.

"De private skoler har et effektivt management-præg over sig. De hedder ikke længere Astrid Lindgren-skolen eller Solsikkeskolen som før i tiden, men nu f.eks. Berlin Kids International School. Og nogle skoler fungerer som aktieselskaber, som skal give grundlæggerne et pay off, som tilfældet er med den internationale skole Phorms her i Berlin," siger han og betegner den stigende privatisering af skolerne som et tilbageskridt for demokratiet. "Mange privatskolelærere ansættes efter, hvordan de præsenterer sig selv og ikke efter, hvordan de interagerer med børnene. Faren for at ende i vulgaritet er stor," siger han.

Kontrol frem for proces

Dorte Grene, der er lektor på Frederiksberg Seminarium, fortæller Information, at hun er taget med på konferencen, fordi hun trænger til at holde fast i sit eget engagement i undervisningspolitik.

"I Danmark oplever jeg en resignation over for den topstyring, der finder sted af de pædagogiske institutioner. Lærerne bliver udbrændte. Når man vælger at blive lærer, er det blandt andet, fordi man gerne vil betyde noget for eleverne, og den betydning bliver udhulet af den centrale styring," siger Dorte Grene, der har været seminarielektor i otte år og underviser i psykologi og pædagogiske fag. Før det var hun gymnasielærer.

"Næste år skal den nye læreruddannelse træde i kraft, og jeg er med til at lave læseplanerne. De pædagogiske fag bliver halveret, og den studerendes karakterer i hvert enkelt fag kommer til at have stor betydning. Der bliver mindre tid til processen. Kontrollen er blevet vigtigere. Politikerne skulle hellere tage at glæde sig over, at der overhovedet er nogle, der gider at være lærere. Det varer nemlig ikke ved," siger Dorte Grene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her