Læsetid: 6 min.

De tændte og slukkede

Socialdemokraternes lange vej, TV-A's fremtid og PH igen
30. september 2006

Gallup-tallene er fortsat ikke opløftende for Socialdemokraterne. Skønt vælgerne, hvad angår den fremtidige velfærdspolitik, har mere tillid til Helle Thorning-Schmidt end til statsminister Fogh Rasmussen, fastholder det nuværende regeringsgrundlag fortsat flertallet over for det store gamle arbejderparti, De Radikale, SF og Enhedslisten. Social-demokraterne bevæger sig ikke meget og alt for lidt i forhold til den optimisme, kongressen sidste weekend afspejlede.

Formuleringen er nu: "Vi kan slå Fogh". Oversat: "Vi, der står sammen". Formanden er ikke mere ene om opgaven, og fløjene retter ind. Men Socialdemokraterne har det som manden, der ligger med for kort dyne: Enten fryser han om hovedet eller tæerne. De vælgere, der nu føler tryghed ved S, når det gode liv i landet trues af de falske Venstre-folk med velfærd i mund, men ikke i hjerte, er næppe de samme, som føler ubehag ved partiets følgagtige fremmedpolitik, og de, der savner en mere harsk kritik af regeringens ejendommelige og farlige udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Noget andet er, at Socialdemokraterne utvivlsomt kommer til at indkassere en vælgerdividende, når kommunalreformens mangelfulde forberedelse og finansiering slår fuldt igennem fra nu af, op til og efter årsskiftet. De omfattende aktioner, som B.T.'s uforlignelige lederskribent og regeringstalerør Meier Carlsen fremstillede som forældrenes samvirke med BUPL af angst for, at pædagogerne skal tage deres gulnæbbede små som gidsler (!), taler højere end fuglenes sprog.

Danskerne synes indtil videre at være mindre bekymrede over, at regeringen har rodet landet ud i en håbløs og forkert krig, der ifølge både Danmarks egen og den amerikanske efterretningstjeneste til Bush's forargelse kun øger risikoen for mere terror. Fogh Rasmussen var også forarget og afviste i Jyllands-Posten "påstanden fuldstændigt", men bogførte sig kreativt ud af det åbenlyse dilemma at gå imod sin egen efterretningstjeneste ved siden fuldstændigt at afvise påstanden om fuldstændigt at have afvist den.

Hvad man trods alt skal lægge mærke til, og som de borgerlige blade ikke svælger i, er, at regeringsflertallet nok holder, men snart kun ved fremgang for DF og de konservative. Venstre går jo tilbage. V med vigende gallup har konstant tabt mandater. I den forstand ligner Fogh Rasmussens kurve Poul Schlüters. Den konservative successtatsminister tabte også valgene, mens V dengang gik frem; statsministereffekten var vanskelig at få øje på for andre end den presse, der støttede og bar.

I Fogh Rasmussens tilfælde forstærkes denne negative effekt utvivlsomt, fordi partiet i den grad er identisk med lederen, og kurverne falder med ham. Den dag er måske ikke så fjern, hvor Venstre som New Labour begynder at føle den egenrådige førstemand, der var så ferm til at sikre sig magten og fastholde den, som en belastning. Hvem ved, hvornår førhen så lydige og indordnede Venstre-folk samt de mange gode og dygtige, men vrede Venstre-borgmestre ude omkring begynder at hviske højere i krogene om hullet i kommunekassen samtidig med stort statsoverskud og om magtens uhyggelige arrogance, hvor borgmestre, der opponerer, sammenlignes med landsforrædere. Og så har vi her ikke talt om falske krigsbegrundelser og tvetydige udtalelser om terror. Man kan aldrig vide i politik, hvor en uge som bekendt kan være lang tid.

Skulle have tabt mælet

Blindhed rammer ofte de magtfulde; blindhed, døvhed og ufølsomhed, men sjældent stumhed, medmindre man som regeringens folk vælger den som udvej, når lokummet brænder. Engang vil generaldirektør Kenneth Plummer sikkert ønske, at han havde tabt mæle og skrivekunnen i tide.

Som det nu er, bliver det hver dag værre. Som sagt før er en overskridelse ved et så omfattende byggeri som det nye DR ikke nødvendigvis en katastrofe, men bliver det selvsagt, hvis den øverst ansvarlige ikke har overblik og er ude på at tørre bæen af på andre. Ud fra en almindelig vurdering af ledelse og ansvar er Plummer en færdig mand, medmindre netværket hos de borgerlige holder ham på posten. Det kan man regne med; dag for dag bliver det mere klart, hvor flad, endimensional og uartikuleret Plummers kulturopfattelse egentlig er.

Koncertsalen kan, såfremt man ikke sparer endnu mere på materialer og indretning, blive en stor attraktion og til glæde for generationer. Men hvad nytter det, hvis orkestret er solgt til stanglakrids af en generaldirektør, hvis dannelsesniveau han gerne selv fremstiller som på niveau med Ken og Barbie, og hvis forhold til den store musik sammenfattes af ham selv i ordet "langhåret".

Man må jo skue folk på ordet, som når Plummer skriver i Ekstra Bladet om fremtidens TV-Avis. Helhedsindtrykket af TV-A er gammeldags på grund af gammeldags grafik og dekoration, konstaterer Plummer og må erkende, at TV 2-Nyhederne er langt mere dynamiske. Dynamiske, ja så.

"Vi glæder os alle meget til at forny TV-A med nyt studie og ny grafik og tændte værter", skriver Plummer. Tændte? Hvad er tændte og dynamiske værter? Er det noget seksuelt? Man kan frygte det værre. Og som om de ikke er mere end veloplagte for tiden, hvor netop den opstyltede oplagthed, det hule humør og den pumpede energi synes vigtigere end meddelelserne. Hvad med at slukke lidt mere for dynamikken og til gengæld overveje indholdet og eventuelt komme ud med mere eftertænksomhed.

Om dette har Plummer intet fornuftigt eller velovervejet at sige og har intet udtrykt til dato, der ikke kan stå på bagsiden af et 25-øres frimærke. Nynne er i øvrigt Plummers favorit; en serie, der som dramatik betragtet er som at overvære kaffefløde størkne.

I Plummers tilfælde kan man jævnfør generaldirektørens betragtninger tale om nøjsomhed og den lavere fællesnævner som programerklæring. Tilfældigt er det næppe, at DR, for guderne ved hvilken gang, genudsender Matador, skønt man kan få den på tanken for en slik. Her er det tilvante legitimiteten i dispositionen; tilsyneladende åbner mange, selvom de har serien stående på kaminhylden.

Genudsendelse er ikke mediekulturforvaltning, som er DR's forpligtelse, men dovenskab, foragt for kunderne og kulturkonservatisme, til hvilken man da også af udtalelserne kan læse, at Plummer bekender sig så hjerteligt.

Fordummelse

Poul Henningsen skrev i 1961 om Statsradiofonien og den tendens til behagesyge, konservatisme og opportunisme, der allerede dengang var så at sige indlejret i institutionens mest magtfulde strukturer:

"Der er sket en langsom og metodisk fordummelse af den store lytterskare, fordi man ikke anser den for bedre værd. Det kamufleres med, at sådan vil folk ha' det, men det indeholder en foragt for folket, som en demokrat må protestere imod."

PH, der i disse tider behandles i et længerevarende seminar på Københavns Universitet, vendte sig mod den kyniske fordummelse, som i mellemtiden er blevet værre, fordi den nu sker i konkurrencens effektive og hellige navn. Nu er det, hvad flertallet bestemmer er trygt og godt, der produceres mere og stadig mere af. Som om demokratiet nogensinde kunne defineres som kunstens udfladning i et gennemsnit. PH gjorde opmærksom på, at dermed indfører man folkets censur af udbuddet og afskærer det originale, det kritiske, det kontroversielle og udviklende fra kamera og mikrofon.

Plummer skulle tage at studere PH og få sig en lys idé. PH skrev engang:

"Den dag radioen når så vidt, at den kan sende slikpinde rundt i munden på lytterne, så får de dem." "Magt og uvidenhed," skrev han også, "er en afskyelig blanding."

PH hadede censur og begrænsninger, det siger vel sig selv, men han forsøgte også at definere genrerne.

Hvorfor er for eksempel satirerubrikken i Berlingeren, 'Groft sagt', der på magtens vegne i det rene spytslikkeri gør sig hoven over de for tiden oppositionelle, så konsekvent umorsom, ufarlig og usatirisk?

Til det svarer PH:

"Ikke een humorist har mig bekendt turdet forme den spøg, at verden går frem, når de svage tæver de stærke i stedet for omvendt."

Og så slår PH et sted fast, hvad jo ikke kan siges for tit:

"Vi er ikke et hak, ikke en tøddel, ikke et komma mere værd end noget andet folk på denne jord." Husk det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her