Læsetid: 4 min.

Tænk hvis...

Den danske regering har serveret en energiplan, som fylder syv sider plus nogle faktaark, som slet ikke lever op til den miljømæssige udfordring og moralske forpligtelse, og som ikke rummer nogen sammenhængende og operativ køreplan for de nødvendige investeringer, systemomlægninger og infrastrukturforandringer. Tænk hvis Danmarks politiske ledere for en gangs skyld vovede at tænke stort, handle konsekvent i lyset af de faktiske realiteter om klodens tilstand og i pagt med egne visioner. Tænk hvis Danmarks politiske ledere greb chancen og formulerede et nationalt projekt, båret af begejstring, håb og følelsen af for en gangs skyld at gøre det rigtige. Tænk hvis det var Danmark, der kom først med et energisystem, en samfundsstruktur og en livsform, der ikke bare er mulig som et privilegium for et par generationer, der grådigt tærer på undergrundens svindende energireserver og atmosfærens økologiske råderum, men som også er holdbar for børn, børnebørn og tiptipoldebørn. Tænk hvis danskerne for en gangs skyld fik et projekt at samles om og være stolte af.
22. januar 2007

SAGT UDEN ironi: Anders Fogh Rasmussen fortjener at gå over i historien som statsmanden, der besluttede, at Danmark skulle forlade de fossile brændslers æra til fordel for de bæredygtige, CO2-fri, vedvarende energikilder. Og Connie Hede-gaard skal huskes som ministeren, der holdt ham fast i processen og hindrede, at visionsforladte, snæversynede og underinformerede ministerkolleger væltede visionen, før den overhovedet blev knæsat. Et opmuntrende parløb mellem stats- og miljøministeren.

Når det er sagt, er resten bekymring. Nok lyder det - med statsministeren og miljøministerens ord - "ambitiøst og visionært", at andelen af vedvarende energi skal fordobles til 30 pct. i 2025, at energispareindsatsen skal øges til 1,25 pct. besparelser pr. år, og at forbruget af fossile brændsler skal reduceres med 15 pct. Og ingen tvivl om, at det kræver initiativ at realisere det.

Men tal er taknemmelige. Regeringens egne tal afslører, at 30 pct.-målet for vedvarende energi nås ved en årlig udbygning, der er mindre end hidtil. Hvor de vedvarende energikilder siden 1995 i snit er udbygget med 6,7 PetaJoule om året, så lægger den ny plan op til en årlig udbygning med 6,0 PetaJoule. Vi skal altså ifølge statsministeren gøre, som vi plejer - næsten. Hvor ambitiøst er det?

Når det gælder energibesparelser - som ifølge al sagkundskab er den billigste måde at mindske den fossile afhængighed - så betyder en årlig besparelse på 1,25 pct. ikke, at forbruget falder. Regeringen benytter et vildledende dobbeltsprog, når den således i spørgsmål om CO2 konsekvent taler om reduktioner i forhold til et bestemt basisår - 1990 - alt mens den i spørgsmål om energibesparelser taler om reduktioner i forhold til, hvad udviklingen ellers ville have været. Så årlige besparelser på 1,25 pct. betyder reelt, at vi i 2025 stadig har et energiforbrug på dagens høje niveau. Hvor ambitiøst er det?

DET VIGTIGSTE parameter for energipolitikken er, hvor meget afhængigheden af kul, olie og gas mindskes. Det bestemmer Danmarks sårbarhed i forhold til politisk ustabile leverandørlande og internationale energikonflikter, og det bestemmer, hvor meget CO2 danskerne belaster drivhuset med. Det er godt, at regeringen for første gang sætter mål for nedskæring af den fossile afhængighed. Det faktiske mål om 15 pct. reduktion betyder imidlertid, at vi i 2025 stadig sikrer 70 pct. af energiforsyningen med kul, olie og gas. Og at det bliver år 2120, før Danmark er ude af den fossile æra. Først statsministerens tiptipoldebørn vil se hans vision realiseret. Hvor ambitiøst er det?

Det er pokkers ærgerligt, at den flotte vision nu er udmøntet i et - med energiprofessor Henrik Lunds ord - "halvhjertet kompromis." Ærgerligt, at man ikke har brugt de energiplaner udarbejdet for Teknologirådet og Ingeniørforeningen af den ypperste ekspertise, som dokumenterer, at Danmark - med samfundsøkonomisk fordel - kan nedbringe CO2-udledningerne med 60 pct. i 2025-30 og omstille helt til vedvarende energi midt i århundredet.

Det er dobbelt ærgerligt, fordi der nu rykkes massivt andre steder på den internationale scene. "Næsten hver dag hører vi om nye initiativer på lokalt, nationalt og endog internationalt niveau," sagde miljøministeren forleden. I dag har f.eks. 10 af USA's største industrivirksomheder og tre af de største miljøorganisationer bebudet en fælles appel om lovgivning, der forpligter USA til at skære CO2-udledningerne med 10-30 pct. de næste 15 år og 20-40 pct. inden 2050. Ikke nok i forhold til klimaeksperternes advarsler, men helt nye signaler, der kan sætte fart i den nødvendige teknologiudvikling og omstilling til bæredygtighed.

Connie Hedegaard sagde også, at "jo mere man ved om klimaudfordringen, desto mere motiveres man til at handle" - i tråd med Al Gores budskab til danskerne om, at når først man har set i øjnene, at den globale opvarmning har skabt en planetær krise uden fortilfælde i menneskehedens historie, så kan man ikke længere undslippe en moralsk forpligtelse til at handle i overensstemmelse med denne indsigt.

DEN DANSKE regering har serveret en energiplan, som fylder syv sider plus nogle faktaark, som slet ikke lever op til den miljømæssige udfordring og moralske forpligtelse, og som ikke rummer nogen sammenhængende og operativ køreplan for de nødvendige investeringer, systemomlægninger og infrastrukturforandringer.

Tænk hvis Danmarks politiske ledere for en gangs skyld vovede at tænke stort, handle konsekvent i lyset af de faktiske realiteter om klodens tilstand og i pagt med egne visioner. Tænk hvis Danmarks politiske ledere greb chancen og formulerede et nationalt projekt, båret af begejstring, håb og følelsen af for en gangs skyld at gøre det rigtige. Tænk hvis det var Danmark, der kom først med et energisystem, en samfundsstruktur og en livsform, der ikke bare er mulig som et privilegium for et par generationer, der grådigt tærer på undergrundens svindende energireserver og atmosfærens økologiske råderum, men som også er holdbar for børn, børnebørn og tiptipoldebørn.

Tænk hvis danskerne for en gangs skyld fik et projekt at samles om og være stolte af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her