Læsetid: 2 min.

Tænk hvis Ifigenia var født på Bali

Tue Biering og Per Nørgård i interessant teater-tvekamp om menneskets urdrift: Hævnen eller freden
1. november 2005

Hvordan var det nu, at europæerne opfandt hævnen som afgørende livskraft – mens Østens folk søgte freden?
To teaterforestillinger lige nu undersøger menneskets natur fra hver sit verdenshjørne.
I Turbinehallerne udlever Tue Biering sin tankevækkende collage Europæerne som en ondskabsgyser for de 15-100 årige, udsat for Christian Friedländers nådesløse rullegræs og campingsstole. Biering hiver de gamle grækeres brutalitet ind på scenen – Ifigenia, der slagtes af sin egen far med kødkniven fra havegrillen – hvorefter han rask væk blander det græske drama med soldaterbrutalitet à la Irak-krigen.

Overalt er kvinden reduceret til et krigsbytte, og både fantasybaben Helle Fagralid og græmmeren Ditte Gråbøl må gennem alverdens fornedrelser fra mændene – indtil kvinderne selv tilegner sig den ydmygende adfærd, så det mangefacetterede mandeensemble skælver: Morten Eisner, Kristian Holm Joensen, Lars Mikkelsen og Mads Wille. Alligevel undgår Biering ikke forudsigeligheden.
Lidt lige som i en stil, hvor man til sidst skriver: ’Derfor håber jeg, at krig fremover kan undgås.’

Ræling til harmonien

Hos Corona La Balance i Vanløse har Per Nørgård og Marie Lalander klaret sig uden om hadet, simpelthen ved at dyrke et østligt univers i vidunderligste harmoni.
I Soldans og Månespil findes kun forundringen over livskraften i sol og måne – og muslingeskallens hemmelighed. Per Nørgård har komponeret musikken for balinesisk slagtøj, for første gang med de 1-4-årige som elitær målgruppe. Ding-ding-ding, dong-dong, dang-dang: Nørgårds enkle toner glider tre-og-to-og-to ind i tilskuerens krop. Imens åbner sig en stor, perleglimtende muslingeskal for enden af det ’skib’, som scenografen Tanja Bovin så smukt har bygget. Det har den fineste ræling til de små; de sidder nemlig på fornemme tæpper i gudebronze og prinseturkis og holder godt fast i fredsarken…

Forestillingen er et kært gensyn med den svenske koreograf Marie Lalander, der fortsat er tro mod sin dyrkelse af det naturligt yndefulde menneske.
Her danser skuespilleren, mens musikeren spiller roller, og danseren spiller musik… Den smukke skuespiller Gertrud Exner har barnlig kådhed i sine ben og øjne, og slagtøjsspilleren Jesper Andersen får et gyldent gudestrejf over sine gonggong’ende arme. Og Maybritt Hämäläinen drejer hovedet, som kun en sand månekvinde kan gøre det.

Muslingeskallens mildhed er kun for de allermindste og deres følelsesladede voksne. Men Soldans og Månespil burde nok netop tilbydes forhærdede borgere såsom politikere, strategikonsulenter og kunstkritikere: Som en sjældent udbudt klogskab om, at lykken kan findes i freden.
Så kan disse verdenskloge altid bagefter opsøge trygheden i Turbinehallernes krigsvirkelighed...

’Europæerne’. Idé og iscenesættelse: Tue Biering. Scenografi: Christian Friedländer. Lys (syret-flot): Antonio Rodrigues Andersen. Musik (kynisk-præcis): Mikkel Hess. Turbinehallerne til 10. dec.
www.kglteater.dk

’Soldans og månespil’. Koreografi: Marie Lalander. Musik: Per Nørgård. Scenografi: Tanja Bovin. Lys (guddommeligt): Pernille Plantener. Smedehallen, Kastanie Allé 14 i Vanløse til 5. nov. Tlf. 38 77 38 88.
www.corona-la-balance.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her