Læsetid: 3 min.

Tænkeboksen

I gårsdagens afsnit handlede det om vejret og Villy Sørensens vejrdage. Selvfølgelig var det solskin den 9. april 1940, og da Rifbjerg blev gift 15 år senere var det også solskin...
29. juni 2005

Under min søgen og tumlen i optakten til giftermålet havde jeg haft sporadisk kontakt med presseverdenen. Jeg havde oven i købet 'publiceret', selv om det ikke beløb sig til andet end tilfældige skriblerier. I anledning af brylluppet fandt jeg ud af, at det ville være passende at få en professionel fotograf til at forevige begivenheden og søgte forbindelse til et billedbureau, hvor jeg kendte nogen.

Jeg havde ærligt talt glemt aftalen, men der dukkede faktisk en fotograf op på græsplænen midt i det hele. Det mærkelige ved ham var imidlertid, at ingen tilsyneladende lagde mærke til ham, selv om han var temmelig opsigtsvækkende. Det var en lille mand i en tilsølet cottoncoat og med flere rifter i hovedet og blod på hagen. Man skulle ikke være kender for at indse, at han var beruset, men da han som forklaring på sin forsinkelse meddelte, at han for at komme hurtigt til fotograferingen havde lånt en tandemknallert, som han undervejs var forulykket med, kunne hans usikre gang måske tilskrives denne kendsgerning.

Vist vintervejen

Mens han bevægede sig rundt og tog billeder, vendte de tilstedeværende sig lydigt og smilede til kameraet. Så snart han var gået videre til den næste gruppe, der opførte sig på samme måde, var han glemt. Man tolererede ham, men han var samtidig med al sin åbenlyse anderledeshed ikke til at have med at gøre.

Han blev ikke bortvist - i hvert fald ikke før senere på aftenen, hvor han dukkede op til den stilfulde bryllupsmiddag. Rundt om bordet sad onkler og tanter og søstre og svogre og fætre og kusiner i deres bedste tøj. Måske fordi min svigerfar anede, at den fremmede (han var kendeligt mere perialiseret end før) ville ende med hovedet i lagkagen, blev han diskret vist vintervejen, og jeg har aldrig set ham siden. Men han blev først og fremmest smidt ud, fordi han så åbenlyst ikke hørte til.

Han var en del af menneskeheden, som i de år befandt sig i periferien af det gode selskab. Han var sammen med værtshusgæster og kunstnere og journalister henvist til særlige reservater, som man godt vidste fandtes og af og til færdedes i kanten af, men som man forstod, man aldrig rigtig kunne blive en del af. Han var for så vidt en forrider for hele den eskadre af outsidere, der senere foldede sig ud under flower-power-bevægelsens faner, men det, han repræsenterede dengang, var en særlig modstandsbevægelse, som med slet skjult ubehag accepteredes af borgerskabet, men kun under forudsætning af, at den blev, hvor den var, og ikke udfordrede nogen for alvor.

Anonyme homofile

Det var i den periode, at man fandt døddrukne journalister rundt omkring på redaktionskontorerne og hånd i hånd med dem en serie originaler, hvis farvepragt ikke altid stod mål med det, de præsterede i avisen.

Der var i 50'er-samfundet plads til dem, bare de var klar over, hvor de hørte til. Det var i fuldemandsvittighedernes florissante epoke (som i øvrigt i hyppighed lå på linje med den skrappe svigermor og konen med kagerullen), og det var dengang de homoseksuelle var yndlingsofre i revyerne og de frigjorte repræsentanter blandt bøsserne (hvad man absolut ikke måtte kalde dem!) satte en ære i at demonstrere deres inklination så voldsomt, at man kunne få fornemmelsen af, at der var tale om et fastelavnsoptog, når man stødte på dem.

Det var typer som teaterkritikeren Svend Kragh-Jacobsen og modeskaberen Holger Blom, der førte sig frem med en storslået, ofte meget vittig, men et eller andet sted også melankolsk pondus i rollen, som det de var. Der skulle ikke være nogen tvivl. Der var naturligvis tale om et forsvar som angreb, og man kan udmærket tænke sig til de blandede følelser, der må have besat hærskarer af anonyme homofile, som ikke hverken drømte om eller vovede at springe ud, men stod som tilskuere til al den kønslige festivitas, der bestemt var underholdende, men også undertrykkende, selvundertrykkende.

Fortsætter i morgen...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu