Læsetid: 3 min.

Tænkeboksen

Man kan blive lige så træt af at få serveret pik, kusse, fisse og nosser både til forret og efterret, som man i sin tid tørstede efter at få ordene brugt i deres rette sammenhæng
21. juli 2005

Det er muligt, som nogen påstår, at der slet ikke skete en egentlig nyorientering i litteraturen efter 1960, men det står fast, at i hvert fald opfattelsen af, hvad kunst og en kunstner er, skiftede. Man kunne være både bardus og konfus, men med patossen var det forbi. Den overlevede måske i farvandet omkring en så indflydelsesrig kritiker som Poul Borum, men ellers var det adiós. Tiden var klar til en Benny Andersen og en Leif Panduro, for slet ikke at tale om dem, der gjorde sig gældende i generationen efter med Per Højholt, Hans- Jørgen Nielsen, Erik Thygesen, Peter Laugesen, Dan Tùrell og håndfulde af andre i spidsen. Attituderelativismen var et umuligt fundament for klassisk patos, selvom den naturligvis også, når den tog sin egen relativisme alt for højtideligt, kunne virke ufrivilligt komisk. Sådan er det med alle retninger.

Men det var vidunderligt at blive befriet for al det gamle klister man pr. dekret eller pga. åndelig dovenskab havde været vant til at acceptere som naturgivent. Det var skønt at få lukket vinduerne op til en verden, hvor ikke kun tyngden var et præro-gativ for kunsten, men også letheden, flirten, fandeni-voldskheden som den f.eks. var at se i de ny film fra Frankrig, hvor det både var tilladt at skyde på pianisten og være åndeløs. Der var en anden form for åben erotik i luften, end man havde forestillet sig muligt, men også et andet sprog, frisprog kunne man kalde det. Alt, hvad man hidtil ikke havde kunnet sige, kunne heller ikke siges endnu, men en del. At det vakte po-styr, kan man gætte sig til, og hvis man vil have syn for sagn, kan man blot slå tilbage i gamle numre af Information, hvor karakteristisk forargede læserbreve besværer sig over det ny frisprog, den uforskammede tone, jargonen etc. etc. Som teateranmelder blev jeg i flere omgang lovet korporlige tæsk, fordi jeg skrev, hvad jeg mente om den og den skuespiller og det og det stykke. Der var annonceboykot i Politiken, fordi jeg havde skrevet i avisen, at årets Cirkusrevy var noget lort. Ikke med de ord, naturligvis, for det kunne man stadigvæk ikke i tresserne. Men meningen var god nok.

Nu er vi så - tilsyneladende - nået til den anden yderpol, hvor alt bliver skrevet og kan skrives, uden at man dog lægger mærke til, at selve sliddet på det, der engang var tabu, ikke blot har ført til en vulgarisering, men forvandlet den oprindelige friskhed til kliché. , som det skete hos Henry Miller allerede i trediverne.

Dansk op til gællerne

Måske giver det et andet syn på Danmark og danskere, hvis man har boet en årrække i udlandet. Jeg ved det ikke, og jeg er slet ikke sikker. Ibsen sad i Tyskland i årevis og er vel så norsk som nogen. Jeg kan ikke tænke mig selv ud af Danmarksbilledet eller min intime forbindelse med nationen og alt hvad der er dansk. Jeg er dansk helt op til gællerne. Til gengæld kan jeg udmærket se, hvor vi adskiller os fra spanierne og hvor vi ligner - sådan som alle mennesker ligner hinanden.

Da jeg besøgte Spanien første gang, var landet ikke et sted, man sådan rejste hen. Det var i begyndelsen af halvtredserne, og det var ikke kun Pyrenæerne, der stod som en mur mellem landet og resten af Europa. Spanien var regeret af en fascistisk diktator, og når man som jeg var opdraget med Herluf Bidstrups tegninger af Franco med en dryppende blodappelsin i den ene hånd og en kniv i den anden, lå det ikke lige for, at Spanien var et sted, man skulle hen. Men det kunne ikke afholde mig fra at få syn for sagn. Der var simpelthen for meget underholdning i sagen til, at jeg kunne holde mig, så mange spørgsmål hverken bøger eller andre kilder kunne besvare, at jeg måtte af sted. Resultatet var uden overdrivelse overvældende.

Fortsættes i morgen...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu