Læsetid: 3 min.

Tænksom tænkepause

Efter de to gange nej til EU-forfatningen hersker der en lettere rådvild stemning blandt EU-ledere, når spørgsmålet falder på konsekvenserne. Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, maner til tænkepause - for at tænke
17. juni 2005

BRUXELLES - Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen har fuld forståelse for, at det lige nu kan være svært for Frankrig og Holland at give en klar melding om, hvad deres næste skridt skal være, efter EU-forfatningen blev nedstemt af befolkningerne i de to lande.

"Det er fornuftigt med en pause," sagde han op til EU-topmødet i går. "Vi skal bruge tiden som tænkepause."

- Hvad skal tænkepausen så bruges til?

"Ja, det må vi så tænke over. Det kan vi ikke afgøre i dag," lød svaret og lidt efter uddybede Fogh:

"Vi skal bruge tiden til at tænke over tingene på en kvalificeret måde."

"Vi må have en detaljeret overvejelse for at engagere den europæiske offentlighed, for at engagere hver enkelt borger i debatten om Europas fremtid. Afstanden mellem den politiske elite og borgerne er blevet for stor," sagde han.

Desuden handler det om at tage fat på de europæiske borgeres ægte bekymringer.

"Vi skal tale om politik i stedet for om institutioner. Det er vejen frem for at opbygge mere tillid," sagde Fogh.

Analyse

Også Fogh Rasmussens liberale kollega, den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt, foreslår at udnytte krisen til at debattere EU.

"Vil vi have et samarbejde om en række politikområder, eller vil vi have en politisk union? Vil vi have en politisk union med en social dimension, med en ægte forsvarspolitik, sin egen udenrigstjeneste og med sin egen indenrigs- og justitspolitik," lyder hans bud på den kommende tids debat.

- Jamen, var det ikke det, EU-Konventet brugte halvandet år på at diskutere med forfatningen som resultat?

"Forfatningstraktaten er et kompromis. Det er meget svært at lade offentligheden tage stilling til sådan et kompromis," svarer Verhofstadt.

Lige nu gælder det om at finde ud af, hvorfor hollænderne og franskmændene egentlig stemte nej.

Forskellige nej'er

"Resten af året og begyndelsen af næste år må vi bruge på at analysere de to lande, og så tage debatten om, hvad slags Europa vi vil have," siger Verhofstadt, der selv spillede en vigtig rolle i arbejdet med at forberede den forfatning, som nu ser ud til at være lagt på is forlød det ifølge danske embedsmandskilder lige før redaktionens slutning.

De første Eurobarometer-analyser af nej'et i Frankrig og Holland er netop kommet. De viser nogle ligheder, men også store forskelle på de to nej'er.

En ting går igen hos hollandske og franske nej-stemmere ifølge tallene fra EU-Kommissionens eget analyseinstitut: Kun ni procent vender sig imod en yderligere udvidelse generelt eller en udvidelse med Tyrkiet i særdeleshed. Det er et andet billede end de til tider meget nationalistiske toner under kampagnerne i de to lande.

Men forskellene er også markante. Kun fem procent af de franske nej-sigere stemte nej af frygt for den nationale suverænitet, mens 19 procent af de hollandske nej-stemmer var bekymret for suveræniteten, og yderligere tre procent var bange for at miste deres hollandske identitet.

I Frankrig var den sociale bekymring fremherskende. 31 procent af nej-siden i Frankrig mente, at forfatningen ville have truet arbejdspladser i Frankrig, 26 procent mente, at den økonomiske situation i Frankrig er for dårlig og at der er for megen arbejdsløshed i forvejen, og yderligere 19 procent mente, at forfatningen er for liberal. To procent af nej-siden vender sig desuden konkret mod service-direktivet. Men blot fordi der er kritik af de sociale aspekter, er franskmændene ikke nødvendigvis mod EU. Hele 16 procent sagde nej til forfatningen, fordi den ikke indeholder nok 'socialt Europa', viser undersøgelsen.

I Holland derimod stemte en tredjedel af befolkningen imod forfatningen, fordi de ikke syntes, de vidste nok. Derimod mente kun fem procent af de franske nej-sigere, at de manglede informationer.

I begge lande var der mindre grupper af vælgere, der mente, at EU-integrationen er gået for stærkt, at EU ikke er demokratisk nok eller at de ikke stoler på Bruxelles.

Endelig endte mange med at stemme nej på grund af utilfredshed med regeringerne: 14 procent af hollænderne og 18 procent af franskmændene protesterede mod deres egne regeringer ved at stemme nej. Apropos afstanden mellem de politiske eliter og borgerne, som Anders Fogh Rasmussen talte om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her