Læsetid: 4 min.

Tæt løb i Tjekkiet

Socialdemokraten Jiri Paraubek eller den borgerlige Mirek Topolanek? Ingen af de to kandidater til posten som premierminister i Tjekkiet kan rigtigt sætte vælgernes blod i kog
3. juni 2006

Forud for det tjekkiske valg i denne weekend tyder meningsmålingerne på tæt løb mellem det regerende socialdemokratiske parti og den borgerlig-liberale opposition. De grønne kan blive tungen på vægtskålen, hvis de kommer over spærregrænsen, som er fem procent. Men politiske iagttagere taler allerede om en anden løsning: En stor koalition som i Tyskland.

Jeg havde for nylig fornøjelsen at deltage i en konference i Brno om det forestående valg, og her fik jeg det indtryk, at de to premier-ministerkandidater Jiri Paroubek fra Socialdemokratiet CSSD og Mirek Topolanek fra det borgerlig-liberale parti ODS ikke ligefrem får hårene til at rejse sig på vælgerne, især ikke blandt unge vælgere. Men otte år med socialdemokraterne ved regeringsmagten kan i sig selv få mange til at stemme på oppositionspartierne.

Det tjekkiske Socialdemokrati er et autentisk historisk socialdemokrati, som blev genfødt efter at have været tvangssammenlagt med kommunisterne fra 1948 helt frem til fløjlsrevolutionen i 1989. Partiet havde det svært i de første år efter fløjlsrevolutionen. Der var rod i organisationen og hård konkurrence fra Borgerforum og kommunistpartiet, KSCM. Kommunisterne havde ikke reformeret sig synderligt, men havde en ret fast kernevælgerskare og var derfor sikre på mindst 10 pct. af stemmerne.

Men fra midten af 1990'erne vendte stemningen. Ved valget i 1996 firedoblede socialdemokraterne stemmeandelen og fik ved tre valg i træk 25-30 pct. af stemmerne. Ved valget i 2002 var der et solidt flertal sammen med kommunisterne, men i henhold til en kongresbeslutning fra 1995 måtte socialdemokraterne ikke indgå i et formaliseret samarbejde med kommunisterne og i hvert fald ikke i form af et regeringssamarbejde. Socialdemokraterne måtte derfor søge at finde et andet flertal med mindre borgerlige partier. Det lykkedes gennem et regeringssamarbejde med de kristelige, KDU-CSL, og Frihedsunionen.

Fire turbulente år

De sidste fire år ved regeringsmagten har været yderst turbulente og hårde for socialdemokraterne. Den ret populære, men også meget åbenmundede og derfor kontroversielle Milos Zeman trådte tilbage før valget i 2002 og overlod derefter roret til den tidligere arbejdsminister Vladimir Spidla.

Under hans ledelse drejede politikken væk fra den klassiske socialdemokratiske velfærdspolitik og mod en "moderne" Tony Blair'sk linje med både besparelser og omlægninger på de offentlige budgetter, til stor irritation for Milos Zeman, der oven i købet måtte lide den tort, at flere socialdemokratiske parlamentsmedlemmer ikke stemte på ham som præsident til afløsning for Václav Havel. Den prestigefyldte præsidentpost gik i stedet til den liberale euro-skeptiker Václav Klaus.

Spidla måtte imidlertid forlade posten som partiformand og premierminister på grund af indre splid i partiet og regeringen og stor tilbagegang i meningsmålingerne. Dråben, der fik bægret til at flyde over, var det eklatante valgnederlag ved Europa-parlamentsvalget i juni 2004.

Posten som premierminister gik herefter til den unge Stanislav Gross, der også fik en kort periode. Han blev ramt af en finansiel skandale eller måske snarere en farce, der groft sagt bestod i, at han ikke kunne gøre ordentligt rede for finansieringen af et tidligere lejlighedskøb. Den sag lammede regeringen, og krisen blev først løst, da Gross efter flere måneders tovtrækkeri trak sig tilbage.

Derefter gik posten som premierminister til Jiri Paroubek, der på partikongressen her i foråret også blev valgt som partiets leder. Paroubek er en langt mere robust og håndfast politiker end sine forgængerne. Det er lykkedes ham at forlige sig med den mere traditionalistiske Milos Zeman-fløj og få partiet til at fremstå som forholdsvis forenet op til valget.

Aftale med ærkefjenden

Socialdemokraternes hovedudfordrer er det liberale Borgerdemokratiske Parti, ODS, der blev oprettet efter opløsningen af Borgerforum i 1991. Partiets absolutte leder og arkitekten bag det, Václav Klaus, var premierminister fra 1992 og til slutningen af 1997, hvor han blev tvunget væk fra posten på grund af påstået rod i partiregnskaberne.

ODS klarede sig bedre end forventet ved valget i 1998, men kunne ikke danne regering på grund af alvorlige kontroverser med de andre borgerlige partier. Derfor overlod det regeringsmagten til socialdemokraterne, men sikrede sig til gengæld indflydelse gennem "magtdelingsaftaler" med ærkefjenden.

Václav Klaus forventede et politisk comeback ved valget i 2002, men blev skuffet og trak sig derefter som partiformand. Posten gik til Mirek Topolanek, der således er Jiri Paroubeks hovedudfordrer ved dette valg.

Topolanek er ikke en specielt folkelig politiker og heller ikke nogen særlig stærk debattør, men chancen for, at han vinder valget, eksisterer trods alt. ODS står stærkt lokalt og regionalt og klarede sig godt ved Europaparlamentsvalget.

Tvivl om De Grønne

Alt tyder på, at det kristelige parti KDU-CSL og partiets leder Miroslav Kalousek vil pege på en ODS-ledet regering og også selv gerne vil være med. Men chancen for, at ODS og de kristelige får flertal sammen, er ikke stor.

Valget kan meget vel ende med, at hverken socialdemokraterne og kommunisterne eller ODS og de kristelige har flertal alene. Det sker med stor sandsynlighed, dersom partiet De Grønne klarer spærregrænsen.

Hverken partiets leder Martin Bursik eller partiets parlamentsgruppe har en særlig grøn fortid. Ingen ved rigtigt, hvor gruppen står politisk, men ikke desto mindre har tidligere præsident Václav Havel, der ikke ligefrem elsker de "gamle" partier, luftet sin støtte til De Grønne, og det kan måske gøre udslaget.

Martin Bursik selv har erklæret, at partiet rent ideologisk ligger tættest på socialdemokraterne og ikke elsker Václav Klaus, men de nægter at støtte en socialdemokratisk regering, der på nogen måde er afhængig af kommunistisk støtte. For at undgå flugt af socialdemokratiske vælgere til De Grønne har Jiri Paroubek erklæret, at han under ingen omstændigheder vil forhandle med Martin Bursik efter valget.

Flere regeringskoalitioner kan komme på tale - med eller uden De Grønne i parlamentet. I den tjekkiske politologiske verden udelukker man ikke, at enden på det hele kan blive en stor liberal-socialdemokratisk koalition efter tysk mønster.

Søren Riishøj er lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu