Læsetid: 3 min.

Tag jer dog sammen

19. november 2002

MAN KAN roligt sige, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen står temmelig alene i sin kamp for at sikre Socialdemokraterne fornyet styrke. Siden hans forsøg på at forny partiets ledelse i sensommeren slog fejl, har partiformanden i udpræget grad været alene i verden.
De fleste iagttagere synes enige om, at Nyrup burde træde tilbage – og den samme sang synges (anonymt, forstås) af en stor del af partiets folketingsmedlemmer. Der er også mange, som har påpeget, at Nyrup holder sit parti som gidsel ved ikke selv at kunne finde ud af at træde tilbage og give plads til andre. Man kunne også sige, at folketingsgruppen holder Nyrup og partiet som gidsler ved at modarbejde tiltag til nytænkning.

DEN BYGE af politisk nytænkning og konkrete udspil, som socialdemokraterne lovede hinanden at bruge efteråret på, er udeblevet. Løftet kom fra det store flertal af folkevalgte og andre tillidsfolk, som bremsede den fornyelse, Nyrup havde ønsket. Organisatorisk blev partiformanden presset til at beholde Viborgs amtsborgmester, Bent Hansen, som sin næstformand – selv om ingen i partiet kan komme i tanke om noget pænt om at sige om ham. På de afgørende poster i folketingsgruppen blev der stort set ikke lavet om, idet især den politiske ordfører, Mogens Lykketoft, satte bremserne i. Det gjorde Lykketoft mest, fordi han var uenig i de navne, som Nyrup foreslog, men i virkeligheden havde han selv udtrykt ønske om at kunne træde lidt tilbage. Det samlede resultat af de manglende udskiftninger i partiledelsen er imidlertid det største problem for Socialdemokraterne i dag. Rundt om Nyrup sidder en gruppe politikere, der slet ikke er parate til at yde den nødvendige indsats – tværtimod virker de modløse, vrangvillige og direkte modarbejdende.

DET KAN UNDRE, at de socialdemokrater, der må være lige så interesserede i at vinde regeringsmagten tilbage som Poul Nyrup Rasmussen, gør så lidt for at profilere partiet. De eneste to, der for alvor synes at gøre en indsats for at markere partiet er socialordfører Karen Jespersen og uddannelsesordfører Frank Jensen. De fleste øvrige holder sig pænt væk fra rampelyset. Mogens Lykketoft, der også er udenrigsordfører, har længe opholdt sig i New York og har derfor været fraværende i den hjemlige politiske debat. Pia Gjellerup, der er finansordfører, har sandt for dyden slet ikke markeret sig under ugers finanslovsdebat – ud over som sur vogter over gamle resultater. Ritt Bjerregaard er helt forsvundet – ligesom Svend Auken. To af Nyrups angiveligt nære støtter, de tidligere ministre Jan Trøjborg og Henrik Dam Kristensen, er helt forstummet. Det er ærligt talt uforståeligt, at ingen af disse politikere, der alle nød godt af ministerposter, da Nyrup var statsminister, nu slapper af – og tilsyneladende slet ikke magter at kæmpe sig ud af modgang. Tiden er faktisk inde til, at man kan tillade sig at kræve, at de her nævnte (foruden alle de anonyme) snart tager sig sammen og træffer et valg: Vil I beholde Nyrup? Hvis ja, så bak ham dog op med det, som I lovede, nemlig hårdt politisk arbejde. Hvis nej, så tag dog konsekvensen og vælt ham.

DET FEDTSPIL, der nu i ugevis har tegnet sig i partitoppen blandt Nyrups kritikere, er uværdigt. Det er, som om den øvrige ledelse i partiet helt har glemt, at også den har et stort ansvar for valgnederlaget – som ikke udelukkende, men bestemt også, var Nyrups skyld. Lykketoft gennemførte ændringerne af efterlønnen. Auken stod bag de blandt socialdemokratiske vælgere så forhadte grønne afgifter. Gjellerup hindrede som finansminister partiet i at komme med populære tiltag med sin benhårde sparekurs. Tiden er kommet til, at alle de ledende socialdemokrater erkender et medansvar for krisen – og arbejder sig frem mod den helt nødvendige politiske fornyelse.
Nyrup kan hjælpe ved at foreslå en ny topledelse af folketingsgruppen – i erkendelse af, at det kompromis, der nu sidder, har vist sig ikke at virke. Med i toppen bør indgå Frank Jensen, Henrik Dam Kristensen og Pia Gjellerup – og så må man forvente, at de allesammen arbejder sammen og kæmper for deres partis fremgang. Med et fortsat svækket Socialdemokraterne, hvor toplederne modarbejder hinanden, kan statsminister Anders Fogh Rasmussen slappe af ved udsigten til næste valg.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu