Læsetid: 8 min.

'Det ville han tage med oprejst pande'

PET gjorde sig ihærdige anstrengelser for at bremse professor Bent Jensen forud for hans opsigtsvækkende artikler i Jyllands-Posten i januar, hvor journalist Jørgen Dragsdahl blev udskreget som KGB-agent nr. 1 i Danmark i 1980'erne. Et delvist offentliggjort PET-notat kaster nu lys over nogle hektiske døgn, hvor en bekymret efterretningstjeneste lagde arm med en selvsikker historieprofessor, som statsministeren havde givet vidtgående adgang til arkiverne
12. maj 2007

I det ene ringhjørne: En omstridt professor med skarpe holdninger og statsministerens tilladelse til vidtgående adgang til PET's arkiver...

I det andet ringhjørne: En bekymret efterretningstjeneste, der i dagevis forsøger at få professoren til at rette sig efter reglerne...

Det er hovedaktørerne i en særpræget magtkamp, som et delvist offentliggjort notat fra PET nu kaster lys over. For første gang får offentligheden gennem notatet et dybere indblik i en række kontroverser mellem PET og lederen af Center for Koldkrigsforskning, professor ved Syddansk Universitet Bent Jensen.

Notatet beskriver nemlig efterretningstjenestens mange anstrengelser for at få Jensen til at undlade at offentliggøre fortrolige og klassificerede oplysninger fra PET-arkiverne i dagene op til søndag den 14. januar 2007, hvor Jyllands-Posten over flere sider og i stor opsætning bragte anklagen mod Dragsdahl. Af avisen fremgår det, at PET i 1980'erne overvågede Dragsdahl, og at PET dengang beskrev Dragsdahl som sovjetagent, mens han arbejdede på nærværende dagblad som sikkerhedspolitisk medarbejder.

Tavshed i tynde skiver

Dermed demonstrerer PET-notatet også det retssikkerhedsmæssige problem, som opstår, når en forsker får næsten ubegrænset adgang til efterretningstjenesternes arkiver, sprængfyldt med personfølsomme hemmeligheder, og senere offentliggør disse, selv om det strider mod de vilkår, arkivadgangen er opnået på.

Det er Statsministeriet, der i september 2004 giver Jensen ret til en "vidtgående adgang" til en lang række af statens arkiver, herunder også FE's og PET's.

Baggrunden var, at et flertal i Folketinget -V, K, DF - følte sig utilfreds med resultatet af DIIS-udredningen om Danmark under den kolde krig. Venstrefløjen var sluppet for let, var regeringens holdning. Og da Jensen forinden havde tilbudt at "lade en ad hoc-gruppe af kyndige historikere" undersøge "den indre trussel under Den Kolde Krig", afsatte folketingsflertallet de nødvendige millioner til projektet.

Under et møde hos PET i maj 2005 skriver Jensen derfor under på "samvittighedsfuldt" at ville overholde et såkaldt 'tavshedspålæg', om "ikke uberettiget" at udnytte eller videregive de fortrolige oplysninger.

Efter maj-mødet 2004 hos PET får Jensen en vidtgående adgang til en lang række dokumenter i PET-arkiverne, herunder "dokumenter vedrørende journalist Jørgen Dragsdahl," som PET-notatet oplyser.

Jensen fremsender i september 2006 en tekst til PET og lader forstå, at den skal indgå som et selvstændigt kapitel i en kommende bog om "danske Østagenter under Den Kolde Krig". Jensen bliver derfor indkaldt til et nyt møde hos PET i oktober, hvor professoren - for at kunne få offentliggjort sin tekst -ønsker, at en række af PET-dokumenterne bliver afklassificerede. Det gælder også ifølge PET-notatet "flere dokumenter vedrørende Jørgen Dragsdahl".

På mødet aftales det, at Jensen "efterfølgende" vil få besked fra PET om, hvilke dokumenter, der helt eller delvist kan afklassificeres, og dermed hvilke oplysninger, der kan offentliggøres. Men det mener Jensen åbenbart ikke, at han vil vente på.

Avis med inside-viden

To måneder efter, i december 2006, modtager PET således en begæring om aktindsigt fra Jyllands-Posten - hvor samme Jensen i øvrigt har en fortid som politisk redaktør i perioden 1989-91. Avisen ønsker aktindsigt i alle PET-dokumenter vedrørende Dragsdahl. PET observerer straks en besynderlighed ved Jyllands-Postens aktindsigt: De relevante dokumenter i aktindsigten "blev angivet meget præcist med hensyn til tidspunkt og karakteren af materialet", som PET-notatet skriver. PET svarer, at sagen vil blive behandlet midt i januar.

Men allerede den 11. januar henvender Dragsdahl sig telefonisk til PET. Han er nemlig samme dag blevet kontaktet af Jyllands-Postens redaktionschef, John Hansen, fordi avisen tre dage senere - søndag den 14. januar - vil bringe Jensens artikler "med oplysninger om Dragsdahl, der hidrørte fra de dokumenter, Bent Jensen havde haft adgang til", refererer PET-notatet.

Dragsdahl videresender til PET en mail fra John Hansen med en opsummering af indholdet i Jensens planlagte søndags-artikel. Ifølge PET-notatet indeholder e-mailen "både klassificerede oplysninger og andre oplysninger, som efter forvaltningsloven er fortrolige" - endda så fortrolige, at PET-notatet af samme grund ikke ønsker at gengive indholdet.

Dragsdahls henvendelse tænder alarmklokkerne hos PET, der "fra torsdag aften og det meste af fredagen" forgæves forsøger at få kontakt til Jensen. Sagen opfattes med så stor alvor, at PET omgående orienterer Justitsministeriet, der straks tager kontakt til Statsministeriet.

'Grumset sag'

PET's fortrædeligheder er bare begyndt. Næste dag, fredag den 12. januar, modtager efterretningstjenesten således endnu en videresendt mail, denne gang fra en tidligere PET-vicepolitimester. Den tidligere PET-vicechef er blevet kontaktet af Jyllands-Posten, der anfører, at avisen "har haft lejlighed til at gennemgå PET's arkiver bl.a. vedrørende sagen om Jørgen Dragsdahl", og at "vi kan se af materialet, at du deltog i samtalerne med JD." Samtidig oplyser avisen i mailen ifølge PET-notatet, at "hvad vi nu har fundet i sagsmappen hos PET er, at sagen var lidt mere grumset".

PET vælger derfor at ringe direkte til Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste. PET meddeler, at man forgæves har søgt efter Jensen, fordi de planlagte artikler efter PET's vurdering bl.a. konflikter med "straffelovens § 152 om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger".

Ifølge PET giver Juste "indtryk af at kende sagen", i hvert fald får PET oplyst et mobiltelefonnumer til Jensen, der opholder sig i Italien.

Fredag aften ringer PET's souschef ,Vibeke Christensen, til Jensen og informerer om, at "flere" af oplysningerne i de planlagte artikler "stammede fra klassificerede dokumenter". Jensen bliver derefter, som PET formulerer det, "vejledt om betydningen af sit tavshedspålæg".

Det anfægter dog ikke professoren. Han mener, at alle oplysninger i artiklerne stammer fra afklassificerede dokumenter. Ganske vist havde han i oktober bedt om at få afklassificeret en række PET-dokumenter, men havde ifølge PET-notatets referat af samtalen ikke "tid til at afvente tjenestens stillingtagen."

Oprejst pande

PET gennemgår derefter fredag aften endnu en gang oplysningerne med tættekam og kontakter påny Jensen. Her gentager PET, at flere oplysninger i Jyllands-Postens e-mails til såvel Dragsdahl som den forhenværende vicepolitimester "fortsat ikke sås at fremgå af det afklassificerede materiale" om Dragsdahl.

Men PET's argumenter preller af på Jensen. Professoren fastholder, at oplysningerne i hans artikler stammer fra afklassificerede dokumenter, og hvis PET ikke kan finde dem, må det skyldes, at "disse dokumenter i givet fald måtte være bortkommet eller lagt på en anden sag."

En tredje samtale senere fredag nat fører til, at Jensen indvilliger i næste morgen at give PET endelig besked om, hvorvidt han agter at offentliggøre de planlagte artikler i Jyllands-Postens søndagsudgave.

Lørdag morgen er det så Jensen, der ringer til PET. Han meddeler, at artiklerne som planlagt vil blive bragt næste dag, men at han dog har slettet de oplysninger, som ifølge PET stammede fra klassificerede dokumenter. Souschef Vibeke Christensen fortæller Jensen, at hans svar ikke tilfredsstiller PET.

PET har alene forholdt sig til indholdet af Jyllands-Postens mail til Dragsdahl og den forhenværende vicechef - ikke til Jensens artikel. Påny bliver Jensen "vejledt" om, at "indlægget ville kunne medføre en politianmeldelse" og få betydning for professorens adgang til PET-arkiverne.

PET dæmper kritikken

Men som PET's - sikkert forbløffede -souschef endte med at notere efter samtalen: "Bent Jensen bemærkede hertil, at det ville han tage med oprejst pande."

Jyllands-Postens artikler vækker enorm opsigt og fører til, at Dragsdahl tre uger senere ved retten i Svendborg stævner Jensen og Jyllands-Posten for injurier. Den sag er endnu ikke afgjort.

PET har fra starten valgt at gå aktivt ind i sagen. Tjenesten udarbejder således det omtalte notat den 29. januar, som nu er delvist offentliggjort. Efter en grundig gennemgang af sagsforløbet ender notatet med følgende konklusion: "På den baggrund er det PET's foreløbige opfattelse, at der ikke fra Bent Jensens side har været tale om en berettiget videregivelse."

Og om Jensens artikler i Jyllands-Posten lyder dommen: De indeholder flere oplysninger, som "udelukkende fremgår af det originale klassificerede dokument" samt "fortrolige oplysninger om enkeltpersoners forhold."

I en høringsskrivelse til Jensen varsler PET derfor, at tjenesten vil overveje, om artiklen i Jyllands-Posten "skal have konsekvenser" for professorens "vidtgående arkivadgang" og hans sikkerhedsgodkendelse til dokumenter stemplet "YDERST HEMMELIGT".

Først seks uger senere svarer Jensen med et brev til PET og beklager, at han "ved en beklagelig fejl i et tilfælde har forvekslet oplysninger fra afklassificerede dokumenter med oplysninger fra klassificerede dokumenter." Og professoren uddyber nogle af sine standpunkter en måneds tid senere i en e-mail den 19. april, og ifølge PET holdes også endnu et møde med Jensen.

Den 30. april er PET færdig med sin endelige vurdering af sagen. Interessant nok er kritikken af Jensen nu skruet gevaldigt ned: I den afgørelse, som PET sender til Jensen og også til Retsudvalget, er næsten alle januar-notatets oplysninger om den egenrådige og selvsikre professor fjernet. Og PET udviser nu stor forståelse for, at der "ikke findes klare og entydige regler", som angiver, hvordan der "kan offentliggøres personoplysninger i forbindelse med et forskningsprojekt som dit".

PET fastholder dog, at Jensen har tilsidesat det tavshedspålæg, han selv har understreget. For - som PET skriver - hvis Jensen gør det "igen", så vil det "kunne få alvorlige konsekvenser for din arkivadgang".

Et sådant vink med et aflåst arkivskab ville få de fleste til at holde sig lidt på måtten, ikke mindst hvis man samtidig er stævnet i en injuriesag om offentliggørelse af personfølsomme oplysninger, man ikke har ret til at offentliggøre.

Ikke Jensen. Få dage senere i et interview med Information fastholder han - uden at bruge ordet agent - alligevel anklagen: "Afgørelsen fra PET er betænkelig," siger Jensen således om PET's advarsel til ham, "for hvis man som forsker på grundlag af et statsligt arkiv ikke må skrive, hvordan PET vurderede Jørgen Dragsdahl, er der uendelig meget i parternes ageren under Den Kolde Krig, som offentligheden ikke får kendskab til."

Om PET vil være enig i det udsagn, bliver sandsynligvis et centralt punkt i injuriesagen, om end PET-folk næppe møder frem og sludrer løs om gamle dage. Men for den opmærksomme læser af PET's januar-notat er det til at se, at tjenesten dels lægger afstand til anklagen, som kaldes "angivelig", dels betoner, at Dragsdahl "aldrig er blevet retsforfulgt i denne forbindelse".

Alligevel sætter professoren trumf på, da han i interviewet med Information til sidst bliver spurgt om den kommende injuriesag. I en lignende sag endte Ekstra Bladet i 1992 med at indgå forlig. Men som Jensen siger:

"De havde ikke haft adgang til PET's arkiver. Det har jeg."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her