Læsetid: 3 min.

Taget på sengen

28. april 1998

BORGERSKABETS mere vakse dele er pludselig vågnet op og har opdaget, at det må virke som udsøgt hån, grænsende til det sadistiske, at lade et krav om en ny og sjette ferieuge blive besvaret af et tilbud om at holde fri - juleaften.
Man skulle tro, det var noget, Jan Sonnergaard havde fundet på. Eller Monrad og Rislund.
Som det burde være gået op for ethvert barn i det storkonfliktramte Danmark, overgår virkeligheden dog endnu engang kunsten. Æren for det bizzare indfald tilkommer alene Danmarks korporative klo: Hans Skov Christensen fra Dansk Industri og på den anden side CO Industris faglige klon, bestående af Max Bæhring fra Metalarbejderforbundet og Willy Strube fra Specialarbejderforbundets (SiD's) fabriksgruppe.
Disse tre herrer har i deres vildeste, surrealistiske fantasi forestillet sig, at gode danske kvinder og mænd ville købe den med juleaften som "begyndelsen på en ny og sjette ferieuge".
Nok er drikkevandet forurenet, men så omtåget er danskerne dog ikke blevet endnu.
"Psykologisk var det meget, meget forkert at tilbyde de ansatte en fridag juleaftensdag," sagde administrerende direktør i det Lego-ejede firma Modulex Finn Drachmann i søndags til Berlingske Tidende.
"Latterligt og en klar provokation. Det burde forhandlerne fra arbejdsgiverne og fagbevægelsen ganske enkelt have sagt sig selv."
Men hvorfor sagde den administrerende direktør det ikke selv, før mæglingsforslaget blev sendt ud til afstemning?
Hvorfor blev ganske enkelt hele det danske establishment taget på sengen? Og i BMW'en og ved den celebre kulturbegivenhed og i et eller andet Hilton-hotel i udlandet til en eller anden international konference om et eller andet EU'sk eller globalt? Som om forkastelsen til i fredags havde været komplet utænkelig.
Fordi "journalister og medier arbejder så meget på overfladen, at en stor del af Danmarks befolkning er i gang med et demokratisk opgør, uden at de overhovedet opdager det. Medierne taler nu stort set udelukkende med formelle magthavere, politikere, opinions-analytikere (valgforskere! el) og et par eksperter, men aner ikke, hvad der sker i samfundet."
Konstaterede Informations tidligere chefredaktør Knud Vilby i går her i sin gamle avis. Med noget der lignede sadistisk vellyst.

ØVELSEN består i den nye herskende klasse af symbolanalytikeres gensidige bekræftelse af hinanden. Hvis moderne journalistik da ikke direkte består i, at journalister og mediefolk bare interviewer hinanden. En slags redundans, der overdøver alle andre signaler i det globaliserede og robotiserede informationsteknologiske samfund.
For eksempel holdt SiD's fabriksgruppe landskonference en hel uge før afstemningsresultatet forelå. Meldingen herfra om mæglingsforslagets skæbne var så tydelig, at selv en sengeliggende symbolanalytiker i en BMW på vej til et Hilton-hotel med et tidsskrift om moderne kunst bundet om hovedet kunne have forstået den. Hvis melding fra den slags konferencer ellers havde nogen interesse.
Hvad den ikke har - og pludselig ligger Danmark øde. Det vil sige, pludselig har mere end hvert andet hjem benzin på gamle vinflasker, garagen fyldt med smør og margarine, køleskabet proppet med mel og indersiden af køleskabsdøren stoppet med gær. (Hvad det danske folk imidlertid ikke har taget højde for er affaldsposer! Om kort tid vil der blive katastrofal mangel på affaldsposer. For hvem har hamstret dem i tide?).
Pludselig ligger afstemningsresultatet der. Pludselig melder DIKE og WHO og Erasmus Universitetet om stigende sociale forskelle i menneskers sundhedstilstand med stadig forværret helbred for de forskellige grupper af overførselsindkomstmodtagere i den erhvervsaktive alder, pludselig meldes Mariager Fjord død, pludselig skyder Pia Kjærsgaard frem i meningsmålingerne (og på valgdagen), pludselig rykker det højreekstreme Deutsche Volksunion med 13,1 procent af stemmerne ind i varmen i parlamentet i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Bøh!
"Engang talte man om konsekvensjournalistik, som en journalistik, hvor man beskæftigede sig med de mennesker, der oplever konsekvenserne af samfundsbeslutningerne," skriver Knud Vilby. "Nu taler man kun med pinger og popidoler." Bøh!

HÅBET er, at kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har ret, når hun i dagens avis (for Information udkommer naturligvis) citeres for sin fornemmelse af, at andre værdier presser sig på, f.eks. mere fri tid end mere i lønningsposen.
Og at det er det, det hele dybest set handler om.el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her