Læsetid: 3 min.

Tak til Hedegaard

30. januar 2004

»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.«
Grundloven §77
»Han (Anders Jerichow red.) har nu formuleret sloganet ’ytringsfrihed under ansvar’ – et begreb, der hidtil har været ukendt i dansk lovgiving.«
Lars Hedegaard i Berlingske Tidende 28.1.04

BARE FORDI MAN har lov til at åbne munden, er det vel ikke ensbetydende med, at man kan tillade sig at sige hvad som helst? Eller er det? I så fald bliver man nødt til at være indstillet på, at trangen til at ytre sig kan få konsekvenser.
Enkelte individer eller befolkningsgrupper kan føle sig stødt over visse ytringer, og domstolene kan dømme folk for injurier og ærekrænkende eller racistiske udtalelser. Ytringsfrihed skal derfor ikke forveksles med retten til kvit og frit at ytre sig hvor som helst når som helst om hvem som helst. Ytringsfrihed har en grænse og en konsekvens.
For nylig trak historikeren og journalisten, Lars Hedegaard, sin anmodning om medlemsskab af Dansk PEN tilbage, fordi han opfattede det som en krænkelse af sin ytringsfrihed, at foreningen ikke uden videre ville optage ham som medlem.
Det var Hedegaards ytringer i bogen I krigens hus, som fik medlemmer i PEN’s bestyrelse til at stille spørgsmålstegn ved, om nu også disse holdninger var i overensstemmelse med PEN’s charter, hvori der bl.a. står, at »PEN’s medlemmer skal til enhver tid bruge al deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem nationerne. De forpligter sig til at gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had, og opretholde idealet om én menneskehed i én fredelig verden.«
Nogle betyrelsesmedlemmer mente, at det nok var den forkerte forening, som Hedegaard søgte optagelse i. Størstedelen af foreningens medlemmer, som mødte op til generalforsamlingen onsdag aften, var af samme overbevisning.

BARE FORDI MAN sætter pen til papir, er det vel ikke ensbetydende med, at man har ret til at blive medlem af PEN? Ytringsfrihed er ikke det samme som retten til medlemsskab af en forening, selv om pågældende forening arbejder for lige netop ytringsfrihed. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå, hvad Lars Hedegaard overhovedet ville i en forening, der har et charter, som just ikke ligefrem går igen i
I krigens hus.
I et åbent brev til PEN (Berlingske Tidende 28.1.) skriver Lars Hedegaard bl.a.: »Hvad forestiller I jer skal ske, den dag landet er opdelt i kulturelle eller »etniske« (et forfærdeligt ord, som vi åbenbart skal vende os til) parallelsamfund? Ville det ikke være mere rimeligt at benævne en sådan tilstand monokultur – én kultur hersker, hvor man end befinder sig? Hvad vil I så kalde frugten af jeres indsats?«
Betyder det, at PEN skal være en organisation, som fremover skal kæmpe for at afskaffe ytringsfriheden for visse grupper i samfundet; som skal afgøre hvem, der må ytre sig – og hvem der ikke må? Hedegaards hadefulde angreb på muslimer som samlet gruppe emmer ikke ligefrem af gensidig respekt og et ønske om at fremme en dialog.
På pressemødet efter PEN’s generalforsamling ville en journalist vide, om PEN nu ikke gjorde sig til en sekterisk, venstreorienteret kreds ved at udelukke
Hedegaard.

BARE FORDI MAN ønsker at bekæmpe hadsk tale, er det vel ikke ensbetydende med, at man er godmodig, naiv og venstreorienteret? F.eks. var der var en gang et glimrende begreb, der hed »borgerlig anstændighed«, som her til lands desværre er blevet erstattet af »liberal hensynsløshed«.
Det står enhver frit for at ydmyge de svage, tilsvine de stumme og behandle sin næste nøjagtigt, som det passer en. Og hvis det er muslimer, som forsøger at tage til genmæle, kan de bare holde kæft eller – endnu bedre – tage tilbage, hvor de kommer fra.
Hvis man forsvarer dyder så som at tiltale eller behandle sin næste, som man gerne selv vil tiltales eller behandles, er man reaktionær, bagstræberisk og bør indhegnes i lukkede reservater som enten Lejre Forsøgscenter eller et sted på venstrefløjen.
Ved generalforsamlingens afslutning påpegede Arthur Krasilnikoff, at alle medlemmer burde takke Lars Hedegaard for, at han nu har gjort PEN opmærksom på dets eget charters betydning.
Eller man kunne tilføje: Takket være Lars Hedegaard er PEN blevet opmærksom på, at kampen for ytringsfrihed og imod hadsk tale er en værdig sag, som muligvis virker altmodisch, men som vældig relevant.

kns

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her