Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre". Det faste citat på forsiden af Kristeligt Dagblad summede i baghovedet mange år på et bud, hver gang hun skulle kæmpe sig op til abonnenten på femte sal. At gå med avis kræver om ikke guddommelige kraft så vilje og udholdenhed. Ellers møder man ikke dag efter dag på arbejde ved midnatstid for at slide kondiskoene tynde i al slags vejr. Ovenikøbet til en løn som ingen kan være misundelig på.
Selv om vilkårene i budbranchen er barske, så virker det dog mærkeligt, at kun ganske få danskere har vist interesse for at omdele de nye gratisaviser Dato og 24timer. I stedet for danske Anne og Michael, så er det nu blevet polske Monika og Lech, der render på trapper med nyskabelserne. Hvor bliver de af de omkring 600-700 ledige medlemmer fra budenes forbund 3F Lager, Post og Service i København? Og hvorfor er der ikke kommet mange ansøgninger fra de ca. 33.000 ledige i Storkøbenhavn eller de i alt 123.000 arbejdsløse på landsplan?
Se det undrer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig over i en sådan grad, at han i denne uge vil kræve en forklaring fra lederne forArbejdsformidlingen (AF), A-kassernes Samvirke og Kommunernes Landsforening. Det er på sin plads, for der er nogle alvorlige systemfejl i vores jobformidling. Fejl, der i værste fald kan sætte det økonomiske boom over styr, fordi der i stigende grad mangler ledige hænder til f.eks. at køre bus, gøre rent, stå i butik, mure og så videre.
ARBEJDSFORMIDLINGEN og A-kasserne har stort set ikke løftet en finger for at skaffe bude, selv om det længe har stået klart, at de nye gratisaviser ville øge efterspørgslen markant på omdelere. Den er åbenbart helt gal med kontakten mellem jobformidlere og erhvervslivet.
Beskæftigelsesminister Hjort lægger op til, at kommuner og A-kasser i højere grad økonomisk skal straffe de ledige, som vægrer sig ved at tage f.eks. budjob. Men det er sandsynligvis en dårlig vej. Dels er det et åbent spørgsmål, hvor meget de i forvejen mange svage ledige, der er tilbage i en tid med høj beskæftigelse, kan eller vil lade sig piske i job. Dels vil yderligere afklapsning trække medarbejdere hos A-kasserne og kommunerne endnu længere over i rollen som bussemænd i forhold til deres 'kunder'. Det i en situation hvor systemets folk i forvejen er dødtrætte af at skulle bruge krudt på bl.a. at få ledige til at lave c.v.'er til det mislykkede Jobnet og meget skriftlighed i deres arbejde.
Hvis Hjort vil fjerne flaskehalsene på arbejdsmarkedet, må han have fodfolket til at arbejde med. Det kan f.eks. ske ved at afbureaukratisere og øge medarbejdernes kontakt til erhvervslivet. Eller ved at give flere penge til efteruddannelse og omskoling.
Når man vender blikket væk fra systemfejlene, kan man glæde sig over, at de polske avisbude samt alle andre østarbejdere er med til at sikre vores velstand. At nogle af dem trykker vores lønninger, er en faglig kamp, som vi må tage. Alt i alt skal polakkerne have tak for at bringe aviser ud og problemer op til overfladen.
