Læsetid: 3 min.

Take the A-train

Endnu en gang følger vi med H.C. Andersen på rejse. Denne gang med Henrik Wivel, der har foretaget sin valfart til det naturskønne Portugal, Det jordiske paradis, som Andersen besøgte for netop 150 år siden. Det blev hans sidste store rejse
18. maj 2006

At H.C. Andersen har sat sig spor, kan man ikke være i tvivl om. Og at følge ham i sporet har læsere og forskere i store mængder jo gjort, hvad både hans liv og digt angår. Men også i bogstavelig forstand er det blevet en sport at fatte vandringsstaven, sætte sig på cyklen, tage bil, tog og fly for at følge den vidt berejste digters ruter og beskrive dem endnu engang, som han selv gjorde i breve, dagbøger og rejseskildringer, og konstatere, hvordan virkeligheden nu ser ud.

Det gælder da om at gøre dette geografiske og kulturelle detektivarbejde spændende i sig selv under moderne rejsers noget mere bekvemme strabadser og i bedste fald bidrage med nye momenter til A-forskningen.

Således er hans seks Sverigesrejser samlet til én underholdende rundtur af Helge V Qvistorff i På rejse i Sverige med H.C. Andersen (1996). Og sidste år foretog Lars Handesten sin rejse i Europa med H.C. Andersen. Harzen, Italien og den store bazar-tur i Balkan og hjem ad Donau, en livfuld og fint dobbelteksponeret, litterær udflugt med titlen Rejsekammerater.

Paradis

Som stedkendt Portugal-elsker har Henrik Wivel nu foretaget sin valfart til dette naturskønne land, Det jordiske paradis, som Andersen besøgte for netop 150 år siden, den sidste store rejse, der også blev til en bog, nu fulgt op af Wivel med en lignende dobbelt hensigt.

Andersen var da for længst et 'verdensmenneske', som Goethe kaldte den, der udsætter sin personlighed for rejsens dannende påvirkninger, selv optændt af sit Italiensophold, som Henrik Wivel tidligere sammen med Morten Beiter og Jakob Levinsen har studeret i Goethe i Italien 1786-88.

'Min dobbelte natur af frygt for fare og lyst til at prøve den', var Andersens egen formel for rejsedriften, og begge dele får han erfaret her undervejs, hvor han giver sig tid til mellemophold og foretrækker landjorden frem for den risikable sørejse Bordeaux-Lissabon. Den vælger han dog til hjemturen, der da også byder på hele registret af følelsesudsving. Ellers tilkæmper han sig en mere afslappet rolighed under tilsyn af brødrene Carlos og Jorge O'Neills gæstfrihed, dansktalende ungdomsvenner fra København, nu velhavere med skønne godser omkring Lissabon.

Denne journalistisk vidtfavnende reportage af Andersen har været regnet for mindre betydelig, men har fået fornyet status i disse års udgivelser og nu en fin opvurdering af den velskrivende Wivel, der her har bearbejdet sine egne reportager derom fra Weekendavisen.

De gamle steder er delvis affortryllet siden da af byudvidelser, men det lykkes ham egentlig godt at trylle konfrontationerne op med nutidens særlige atmosfære og egne skønhedsindtryk og genskabe den ro, som også digteren fandt midt i sin hektiske performance og uendelige trang til selvbekræftelse i byger af visitkort, portrætfotos, besøg i betydende kredse, hos digtere og fyrster. Et anstrengende liv med at se og blive set for den gamle, påpasselige velhaver, der kunne blive uenig med vennerne om en beskeden udgift til drosje.

Hans skriveri efterses, blandt andet Andersens indlevede skildring af en grotte, han ikke besøgte, hans inspiration til eventyret Skruptudsen, hans svime over hjemligheden i Sintra, naturen med allehånde vækster, der trives i skyggefulde haver og på bjergets skrænter, en vild frodighed, synteseskabende øjeblikke, der her atter gør indtryk i mødet med den mærkeligt hjemløse digter.

Historisk øjeblik

Noget nyt til forskningen skal man ikke vente at finde, men et morsomt 'historisk øjeblik' byder turen på, da to efterkommere af O'Neill-familien i deres gemmer hver har fundet et overrevet papirark og nu mødes med danskeren om disse klenodier fra Andersens besøg. Det ene bærer digterens signerede oversættelse af en lille strofe af nationaldigteren Camoës, der hylder landets skønhed. På det andet står Jorge O'Neills lille personlig vers til den bortdragende, således lydende i oversættelse:

Giv mig! Nordens lysende stjerne

kun en tåre af din gråd,

da tror jeg, at Portugal

vil leve i lyset af din

berømmelse.

Dengang rev de to papiret midt over som en pudsig venskabspagt. I et langt øjeblik efter 140 års adskillelse mødes nu de to dele på bordet, føjet sammen af en dansk og en portugisisk hånd. Effektivt fortalt.

Henrik Wivel: Det jordiske paradis. Med H.C. Andersen på rejse i Portugal. 144 s. ill. 150 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-04423-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu