Læsetid: 1 min.

De taknemmelige tal

30. juli 2005

Tal er taknemlige, de siger ikke én i mod. Sådan plejede en nærtstående husmand altid at sige, når vi debatterede skriftlige udsagn af statistisk herkomst. I maj udsendte Fødevareministeriet en nyhedsmeddelelse med overskriften "GMO-frit økologisk foder". To linjer længere nede kunne man læse følgende omtale af en kontrol af økologisk foder:
"Resultaterne viser, at 99 procent af det kontrollerede foder har et indhold under den tilladte bagatelgrænse (tærskelværdi) på 0,9 procent." Hvis dette er sandt, så burde overskriften være 'økologisk foder var ikke fri for GMO'. I næste afsnit citeres en chefkonsulent for at udtale at, "foderstof-virksomhederne kan fremstille foder uden indhold af GMO". To afsnit længere nede skrives der "men da det ikke er muligt fuldstændigt at undgå utilsigtet GMO under transport, lagring ovs., har EU indført en bagatelværdi...". Det lyder umiddelbart, som om det forholder sig sådan, for chefkonsulenten "fortæller... at den økologiske foderproduktion lever 100 procent op til reglerne". Sandheden er, at den økologiske foderproduktion i Danmark lever op til alle de i Folketinget vedtagne såvel som uvedtagne regler. I det økologisk foder, der produceres i Danmark, må der godt indgå mængder af GMO. Ministeriet handler altså rigtigt, men det har ikke ret. Det har EU.

Forsvar borgerne i stedet

Intet land vil nogensinde kunne producerer GMO-frit foder, hvor GMO-afgrøder er tilladt.
Så med mindre vi ønsker, at Danmark skal omdannes til et ministeriestyret laboratorium, bør vi ophøre med at tro på, at sameksistensen mellem foder produceret af 'konventionelle afgrøder' og 'GMO-afgrøder'. Ministeriet har klart overtrådt tærskelværdien for anstændig brug af tal. Hvis chefkonsulenten skal tage parti for nogen, burde denne gøre det for menneskerne i civilsamfundet og støtte arbejdet for at gøre Europa til en GMO-fri zone.
For kun på den måde kan Danmark blive det fødevareproducerende landområde, og ministeriet det ministerium, som borgerne her i landet fortjener.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her