Læsetid: 4 min.

Tal dansk, din hund!

3. juni 2000

Danske filmskabere er højt anskrevne internationalt. Derfor er der nu en række fremmed (og især engelsk)-sprogede projekter på vej af bl.a. folk som Thomas Vinterberg, Bille August, Susanne Bier, Nicolas Winding Refn, Ole Bornedal og Lars von Trier. Der er naturligvis store mængder udenlandsk kapital i disse produktioner, men hidtil har de danske produktionsselskaber også kunnet regne med en pæn slant i støtte fra Det Danske Filminstitut. Lars von Triers Dancer in the Dark fik f.eks. 12 millioner i Institutstøtte.
Sådan bliver det efter al sandsynlighed ikke ved med at være. Filminstituttets konsulenter, Vinca Wiedemann og Gert Duve Skovlund, har besluttet kun at åbne støttekassen på klem til disse produktioner. Det vil sige maksimalt at yde tre millioner til hver. Begrundelsen er, at støtteansøgninger til fremmedsprogede projekter er så overvældende, at de risikerer at skubbe de dansksprogede film helt ud af systemet, så man kan forestille hele biografsæsoner uden film, hvor der tales dansk af danske skuespillere. "Støttede vi alle disse gode engelsksprogede projekter, ville der ikke være penge til de rent danske projekter og nye talenter ville ikke komme til," siger Vinca Wiedemann, der ikke har taget den principielle beslutning af lyst, men af nød. Hun har små 25 millioner at gøre godt med på årsbasis, hvilket svarer til igangsættelse af højst tre-fire film.

Konsulenternes holdning, der bakkes af Filminstituttets direktion, har vakt ophedet diskussion og bliver i næste uge taget op af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og Filminstituttets bestyrelse. Man forstår godt opstandelsen. Er det ikke lidt fattigt, at dansk film f.eks. kun kan mønstre en støtte på under fire procent af budgettet til dansk films unge komet Thomas Vinterberg og hans første film efter Festen - et værk, hvis kæmpemæssige internationale publikums- og prestigesucces har gjort så meget for dansk films ry i udlandet? Jo, det er for fattigt, må svaret blive. Tre millioner danske kroner til Vinterberg og hans nye film It's All About Love, der koster 80 millioner - det ligner en hån.
Her skal ikke primært tages stilling til Vinterberg-sagen, hvis kerne er speciel: nemlig at instruktøren og hans producent Birgitte Hald mener, at Filminstituttet løber fra mundtlige løfter om en støtte på 10 millioner. Hvilket selvfølgelig er uacceptabelt. Men rent principielt er der - som sagerne står nu - god fornuft i konsulenternes udspil om nedprioriteret støtte til udenlandsksprogede film. For det første er det langt lettere for de instruktører, der skifter til engelsk, at skaffe privatkapital, fordi de - i modsætning til 'de dansktalende' - primært henvender sig til et verdensmarked. Det ændrer selvfølgelig de økonomiske vilkår radikalt. For det andet er det Filmlovens hensigt først og fremmest (men ikke nødvendigvis udelukkende) at støtte dansksprogede film. Det handler om noget så elementært som national identitet, og det på to fronter:
1. Den udenlandske involvering kan true identiteten, når fremmede investorer og interesser får den indflydelse, som penge i reglen giver. Hedder man ikke lige Lars von Trier, kan co-produktioner let være det kunstneriske banesår for film, der erfaringsmæssigt trives bedst i national jordbund. Se bare på Bille Augusts karriere.
2. Vores filmproduktion styrker og udvikler det danske sprog. Vist er film billeder, men også sprog - jævnt talesprog, digterisk sprog eller retorisk sprog, alle variationer er jo mulige. Dialekter (Nils Malmros' århusianske!) kan gøres specielt udtryksfulde og bevares for eftertiden, danske skuespillere kan beånde tidens slang eller særlige talemåder. Sproget kan på film opleves i sin fulde spontane udtryksfuldhed, og de dansktalende film sætter et uudsletteligt minde om, hvordan vi talte i en bestemt historisk periode.
"Et sprogs rigdom afspejler et folks dimensioner. Primærsproget er det redskab, vi bruger, når vi skal differentiere og begribe verden. Desto skarpere og præcisere dette redskab er, desto bedre er man til at begribe og analysere, hvad der foregår," skriver forfatteren Peter Poulsen i det nyeste nummer af bladet Kulturkontakten. Ord, det er værd at lægge sig på sinde.

Det er både nødvendigt og klogt af filmkonsulenterne at værne om denne del af den danske kultur. Og det er så op til de ansvarlige i Kultur- og Erhvervsministerium at skaffe den rimelige opbakning til udenlandsksprogede, men ellers danske filmfremstød, som Filminstituttet ikke har kapacitet til at gå tilstrækkeligt ind i med de nuværende bevillinger.
Det er i virkeligheden et rigdomsproblem mere end noget andet. Thomas Vinterberg bør selvfølgelig ikke føle sig tvunget ud af landet på grund af manglende midler. Der bør være plads til både en engelsksproget produktion af netop dette kæmpetalent og til den uomgængelige opdyrkning af nye rent danske projekter. Ved at udelukke det ene for det andet gør vi blot os selv fattigere. pim

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu