Læsetid: 2 min.

Talebans nye magtcentrum

Oprørsstyrkerne har skiftet taktik i Helmand-provinsen i Afghanistan. Her har de bl.a. overtaget irakernes selvmordsbombninger af bløde mål
14. februar 2006

Taleban blev aldrig rigtig besejret i Helmandprovinsen. Mens resten af verden fejrede afslutningen på talebanregimet efter Kandahars fald i 2001, havde taleban stadig kontrollen over det meste af Helmand. Det var hertil den talebanske leder, mullah Mohammed Omar flygtede efter Kandahars fald, og hvorfra han menes at have iscenesat sin dramatiske flugt på motorcykel i starten af 2002. I 2003 hævdede talebanerne endog, at verdens mest eftersøgte mand, Osama bin Laden havde tilbragt noget tid ved grænsen mellem Helmand og naboprovinsen Nimroz, lige for næsen af de amerikanske styrker.

Da en britisk sikkerhedsagent med våbenmagt blev tvunget ud af sin bil, ført op i bjergene og halshugget i den nærliggende provins Farah sidste år, blev det rapporteret, at de ansvarlige talebanoprørere kom fra Helmand.

I løbet af det sidste år har Helmand udviklet sig til et af hovedcentrene for det talebanske oprør. Selv om provinsen først nu er kommet i verdens søgelys, har det talebanske oprør raset her lige siden de amerikansk ledede troppers oprindelige sejr i Afghanistan i 2001. Allerede i 2002 forsøgte oprørerne at snigmyrde den afghanske efterretningschef her i området. I marts 2003 faldt to amerikanske soldater i baghold og blev dræbt af talebanske oprørere i provinsen.

Men i løbet af det seneste år er oprøret vokset hastigt i intensitet, ikke mindst efter indførelsen af irakisk taktik i området. Der har været en strøm af selvmordsbomber, halshugninger og angreb på bløde mål, hvor talebanerne tidligere foretrak at angribe amerikanske og afghanske tropper direkte.

Baggrunden for, at amerikanske styrker ikke har været i stand til at rette et afgørende angreb på talebanerne i Helmand, er en kombination af områdets beskaffenhed og Hamid Karzais amerikansk støttede regerings manglende evne til at genopbygge det. De fleste ngo'er tør ikke færdes i den farlige provins.

Ulig Kunarprovinsen mod øst, et andet centrum for oprørerne, har Helmand ikke en uvejsom og vanskeligt kontrollerbar grænse til Pakistan. Det meste af grænselandet udgøres af flad og ensformig ørken. Og det har altid været et let gennemtrængeligt område. Narkotikasmuglere har kunnet krydse området uhindret og betalt afghanske og pakistanske grænsevagter for at vende ryggen til. Medlemmer af den samme pashtun-stamme bor på begge sider af grænsen.

I Helmand produceres der mere råopium end noget andet sted i verden. Det er hele grundlaget for områdets økonomi. Før den sovjetiske invasion var Helmand et rigt landbrugsområde, men van-dingssystemerne brød sammen i årene med den hellige krig mod Sovjet, og i dag er opiumvalmuen den eneste levedygtige afgrøde.

© The Independent og Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her