Læsetid: 3 min.

Her taler vi dansk

Behovet for hænder er for mange virksomheder langt vigtigere end hændernes farve. Når først nydanskere er ansat, skal de leve op til danske normer
25. november 2006

Kvickly, Post Danmark og Danish Crown mangler folk, og når man ikke kan få etniske danskere, så ansætter man folk med anden etnisk baggrund. Det er altså ønsket om arbejdskraft snarere end ønsket om kulturel diversitet, der får virksomhederne til at ansætte nydanskere. Når først Abdi og Esma er kommet ind bag disken, så må de følge de danske spilleregler.

Det billede bliver tegnet i en ny rapport fra konsulentfirmaet LG Insight. Men tre virksomheder, Information har talt med, mener ikke, at de spinder deres ansatte ind i et regeltyranni.

I Post Danmark har ca. 7 procent af de 20.000 ansatte anden etnisk baggrund end dansk. Virksomhedens personaledirektør Hans Erik Nielsen siger:

"Vi har brug for arbejdskraft, men vi gør ikke noget specielt for at tiltrække indvandrere. Og jeg tror også, at det er løn og arbejdsvilkår, der er afgørende for dem, snarere end om vi lige har bederum og halalslagtet kød i kantinen."

Hans Erik Nielsen fortæller, at ud over det altid eksisterende krav om uniformering i Post Danmark, så har virksomheder ikke detaljerede krav i forhold til adfærd over for kunder og kolleger.

"Vi ser dog helst, at vores ansatte taler dansk med hinanden og kunderne. Men det er ikke sådan, at nogle får reprimander, hvis de f.eks. taler tyrkisk sammen. Jeg har indtryk af, at man ude i landet er meget gode til at finde pragmatiske løsninger på de problemer, der måtte være mellem kulturerne," siger Hans Erik Nielsen.

I Coop Danmark, hvori bl.a. kæderne SuperBrugsen, Fakta og Kvickly indgår, er man imødekommende i forhold til det i stigende grad multikulturelle personale. Rekrutteringschef Claus Kjeldsen siger:

"Vi har lavet et specielt tørklæde til vores butikspersonale, som kvinderne så kan bruge. Og vi har lige indgået et samarbejde med Dansk Flygtningehælp, som bl.a. går ud på at lære os at håndtere forskellige kulturbaggrunde. Eksempelvis at nogle nydanskere har en opfattelse af, at de altid skal vente på ordrer fra chefen, før de går i gang med næste opgave, og at chefen altid har ret."

Tørklæder ok

I modsætning til Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto) som er kendt for ret stramme beklædnings- og adfærdsregler, så er det relativt afslappet i Coop Danmark.

"Vi ønsker ikke denne her Rip-, Rap- og Rup-personaleopførsel og -sammensætning. Vores butikker skal afspejle befolkningssammensætningen," siger Claus Kjeldsen fra Coop Danmark.

Nogle af koncernens butikschefer vil strække sig langt for at beholde forskellige etniske grupper.

"Jeg har hørt et enkelt eksempel på, at en mandlig nydansker havde svært ved at acceptere at få ordrer fra en kvindelig chef. I det tilfælde valgte butikschefen at flytte nydanskeren til en anden afdeling for at kunne beholde ham," siger Claus Kjeldsen.

Forleden på en konference fortalte personaledirektør i Danish Crown, Jan Winther, at omkring 14 procent af slagterikoncernens ca. 10.000 ansatte er nydanskere.

"Vi har en politik om, at medarbejderne indbyrdes skal tale dansk sammen. Men jeg må tilstå, at det ikke alle steder lykkes at leve op til den," siger Jan Winther.

Ifølge Jan Winther er Danish Crown ret gode til at integrere folk. Han fortæller, at da slagteriet i Grindsted, hvor hver fjerde var nydansker, blev lukket, så fik de fleste ret hurtigt job igen.

"Grunden til vores succes med nydanskere er nok, at vi ikke tager specielle hensyn til dem. Hvis de kan stå op om morgenen og passe deres arbejde, så kan de blive hos os," siger Jan Winther.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her