Læsetid: 3 min.

Talerør for idioter

19. april 1997

I TILSYNELADENDE panik over en bekymrende oplagsudvikling i Politikens Hus under ét fortsætter Ekstra Bladet sin opsigtsvækkende læserkampagne, der sådan som det ser ud nu måske giver gevinst. I forgårs udkom avisen således med et forbudsskilt på forsiden: "Nu er det nok, Birte Weiss. Stop for flygtninge. Nødråb fra Nakskov". Kampagnen, hvis indhold hermed er mere end antydet, lanceres under en fast rubrik - "De fremmede" - og skærer uden videre flere kategorier af indvandrede medborgere af flere generationer og med skiftende etnisk baggrund - og især flygtninge af enhver art - over én kam. Kampagnen, som den fremtræder i reklamer og overskrifter lader sig ikke distrahere af kendsgerninger, endsige nuancer.
I samme ånd har bladets redaktion åbnet læserbrevsspalterne for den type af meningstilkendegivere, der i det store og hele forholder sig mistroisk, for ikke at sige direkte fjendtligt over for alt, der syner anderledes i det lokale spinatbed.
Brevene udspringer med andre ord af den uoplyste fordumsfuldhed, hvortil Ekstra Bladet i overskrifter og kampagne direkte appellerer. Angst, mistro, uforsonlighed og had er angiveligt det følelsesmæssige grundlag. Pastor Krarup, som i årevis har bidraget til denne menneskeforagt samt den Danske Forening o.l. må gnide sig i hænderne. Budskabet er gået ind og spiller nu fint sammen med markedsføringsfolkene i Politikens Hus. Netop dem.

EKSTRA BLADET er et særegent fænomen i den danske presseflora og lider jævnligt af moralsk og journalistisk skizofreni. Mere end før er dette tilfældet i denne så usle og dadelværdige læserkampagne. På den ene side skraber markedsføringafdelingen bunden, hvad angår vulgær fremmedangst, dum mistænkeliggørelse og opmaling af grelle fjendebilleder. I den henseende spiller redaktionsekretærerne åbenbart med og producerer gerne overskrifter i overensstemmelse med det valgte eller beordrede toneleje. Læserbrevene trækker som antydet i samme retning og præsenterer dag for dag det samme synspunkt med variationer fra den ene formørkede og paranoide idiot efter den anden.
På den anden side producerer Ekstra Bladets journalister jævnligt under kampagnen journalistisk hæderligt stof. Ekstra Bladet forsøger sagt på en anden måde at lokke svinehunden ud til tango, samtidig med at bladet gerne vil bevare et indre og ydre alibi som organet, der trods alt kan ligge fremme på sofabordet og indgå i en seriøs debat.
Man kan på baggrund af den uro, der som følge af kampagnen uomtvisteligt har bredt sig i Ekstra Bladets korridorer, nemt forestille sig, at journalisterne så meget desto mere som kampagnen viser sit stadig grimmere fjæs har behov for at markere et yderligere mål af faglig rimelighed. Lad os håbe dét. Men på samme tid konstatere, at håbet næppe er tilstrækkeligt, såfremt Politikens Hus skal kunne bevare andres respekt - måske sin egen.
Kampagnen er i sin ydre fremtrædelsesform af en sådan beskaffenhed, at man så småt må begynde at undre sig over, at ingen med ansvar i huset tager åbent afstand fra den. Naturligvis skal en bestyrelse ikke blande sig i redaktionen af en avis, Vorherrebevars. Men dette er ikke ensbetydende med, at bestyrelsesmedlemmer med hjertet på rette sted og utvivlsom dårlig smag i munden - dem er der vel for fanden et par stykker af - ikke kan og bør sætte spørgsmålstegn ved det ønskværdige i en kampagne, der i den grad tegner huset som talerør for det mere end tvivlsomme og for idioterne.

FORRETNINGSMÆSSIGT og på anden måde skal man som bekendt vare sig for uopfordret at give andre gode råd. Men den tanke strejfer nu engang folk i avisfaget, at kampagnen er som at tisse i sengen. Det er således muligt at Ekstra Bladet som anført sælger lidt flere aviser i de dage, hvor formuleringerne er mest ondartede, og nysgerrigheden går over optugtelsen. Således var det vist også de gange avisen bragte privatlivssladder til torvs.
Men købere, der på den måde lader sig lokke ind, er næppe trofaste EB-læsere og forlader butikken igen, når hverdagen vender tilbage. Til gengæld har Ekstra Bladet opnået at miste den sidste sympati blandt dem, der indtil nu - og uanset bladets tidligere udskejelser - har haft dyb og inderlig respekt for bladets periodisk nyttige respektløshed og - til (sjældnere og sjældnere) tider - storartede journalistik.
Den usmagelige kampagne mod de såkaldt fremmede kan alt i alt vise sig at have været en kostbar fejlinvestering - for debatten såvel som for Ekstra Bladet og Politikens Hus.

mtz (Georg Metz)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her