Læsetid: 2 min.

Om tanker og omtanker

14. marts 2006

Lars Qvortrup kan ikke lide Anders Fogh Rasmussen og alt hans strammeri (Information den 7. marts). Til gengæld kan han godt lide Luhmanns stramme teoretiseren og forkærlighed for tvedelinger. Derfor deles ytringsfriheden op "i to versioner: En pragmatisk og en fanatisk."

Det pragmatiske viser sig at være en del af noget større, nogle universelle rettigheder, et princip, der skal bruges med omtanke. Det fanatiske er et princip, der bruges uden omtanke, altså et godt princip og et skidt. Omtanke og viden er forskellen. Folk, Lars Qvortrup er uenig med, er fanatiske, stramrøvede og tankeløse principryttere. For pragmatikerne - det er dem med både princip og tanke - er der ikke nogen modsætning mellem ytringsfrihed og omtanke, hedder det. Oversat betyder det, at den omtanke, der ligner Qvortrups, principielt ikke står i modsætning til ytringsfriheden, selvom den qvortrupske tanke skulle betyde, at ytringsfriheden rent pragmatisk skal beskæres.

Ord som omtanke, respekt og social omsorg for de små eller undertrykte i samfundet er netop tolkelige ord. De er mål for sociale og politiske kampe. Quortrups, Henrik Zahles, Søren Krarups og Foghs omtanke er ikke den samme. Derfor kan den ytringsfrihed, der er rammen om slagsmålet om ordenes sociale betydning ikke være pragmatisk, dvs. bøjelig, men må være så vid eller absolut som muligt. (For tiden kun begrænset af opfordringer til vold, forfølgelse og had.) Ellers bøjer den nogens tanker efter andres omtanker.

Qvortrup gør sig lystig over, at ytringsfriheden for fanatikere, tankeløst gøres til et uantageligt, sakrosant princip.

Men der er intet helligt ved den, forstået som guddommeligt. Ytringsfriheden er altafgørende for fastholdelsen af et demokratisk, pluralistisk samfund med bl.a. religionsfrihed og politisk frihed. Den kan ikke bøjes af praktiske, uskrevne, respektfulde eller tænksomme hensyn, der jo er karakteriseret ved at være personlige og ikke generelt gældende

Retten til at ytre sin mening og sige sine tanker højt er en universel menneskeret, som er grundlæggende for alle demokratiske, dvs. folkesuverænitetsbaserede i modsætning til samfund, hvor Gud sidder inde med suveræniteten i sidste instans. Denne ret er i Europa gennem domspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev fastlagt som overordnet en række andre rettigheder, herunder retten til religionsudøvelse. Og den praksis afspejler igen en politisk praksis i Europa. Qvortrup kan mene, at det er en fanatisk, tankeløs principrideskole. Det viser kun, at begrebet omtanke er en meget personlig egenskab, ligesom uvidenhed er det.

En af verdens førende tankeløse, stramrøvede principryttere, den engelsk-amerikanske retsteoretiker Ronald Dworkin, har i en kommentar Retten til latterliggørelse, blandt andet skrevet, at selvfølgelig skal vi kritisere folk, der sidestiller Islam og terrorisme. "Men Religion skal overholde demokratiets principper, ikke den anden vej rundt. Ingen religion kan få tilladelse til at lovgive for enhver om, hvad der kan eller ikke kan tegnes, lige så lidt som om, hvad der må eller ikke må spises. Det er utænkeligt at nogens religiøse overbevisninger kan trumfe den frihed, der gør demokratiet muligt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her