Læsetid: 3 min.

Den tavse mand talte ud

Det var som John Wayne i filmen 'North to Alaska', da Bjarne Riis endelig skriftede sine synder, og ordet undskyld kom over hans læber. Nu venter vi blot på, om det bliver en lykkelig genopstandelse
26. maj 2007

Det var til at blive katolsk i hovedet over. Bjarne Riis som angrende synder i skriftestolen - og så lige op til pinse! På sin vis et bevægende øjeblik, da cykelhelten sagde det, som mange har gættet på, men ingen kunnet være sikre på: Jo, jeg har dopet mig!

Lidt som John Wayne i filmen North to Alaska, hvor han som inkarneret ungkarl og macho ikke kan få sig selv til at sige, de ord, De ved.

Alle omkring ham opfordrer ham: "Sig det nu! Sig det!" Til sidst slipper det over hans læber:

"I love you!" og jubelen bryder løs. Det er her, man som biografpublikum er lige ved at græde.

Men da Riis kom med sin tilståelse, var der helt stille. Sportsjournalisterne havde ventet det, og TV 2 News havde varmet op til øjeblikket hele dagen.

I baggrunden havde vi kunnet høre tv-journalisten Dennis Ritter sige:

"Det er ligesom dem, der tager til London og ser Les Miserables for 25. gang. Man kender handlingen, men er alligevel en smule spændt."

Stadig stolt

Siddende foran 'ulvene' kom Bjarne Riis relativt roligt med sit statement, som nu er sportshistorie og ude over hele Europa. Drengen fra Herning, som fik tilnavnet Ørnen, var endelig krøbet til bekendelse.

Som jyde sædvanligvis en mand af få ord, men nu talte han længe.

Så var det som om, han alligevel ikke var så angrende endda. Han var stadig stolt af sin sejr i Tour de France i 1996. En mand havde stukket ham en sprøjte i hånden, og først havde han nægtet at tage den, da han ikke vidste, hvad det var. Men snart var han kommet på den. Doping blev en del af hans hverdag, men han ville selv tage det fulde ansvar. Andet skulle man ikke kunne sige. Men faktisk havde han selv lagt det helt bag sig, sagde han også.

Selvfølgelig var han ikke stolt af lige det, - og undskyld! - men så var han stolt af hele det testsystem, han har indført på sit CSC-hold, og som han gerne så implementeret på alle hold. Nu gjaldt det om at se fremad og redde cykelsporten, osv., osv.

Trøjen i kassen

I spørgerunden forsvarede Riis sig med, at mange har noget i deres fortid at skjule. Nogle har været utro, andre har kørt for stærkt i bilen. Trods alt var der ikke tale om, at han havde slået nogen ihjel.

Om han var bange for, at sejren i 1996 nu ville blive annuleret? Nej, det betød mindre. "Den gule trøje ligger hjemme i en papkasse. I er velkommen til at hente den," sagde han, og det lød jo rigtig flot. Oplevelserne og minderne var det, der betød noget.

Anne Dortes sang

Så lad os da mindes, hvad Anne Dorte Michelsen sang, da Bjarne blev hyldet af 40.000 mennesker plus Poul Nyrup dengang i Tivoli:

"Øjne blå som Frankrigs himmel./ Stærk som få og aldrig svimmel./ Jysk af sind men verdensmand/ Ingen er så go' som han/ Han er størst på top og tinde. Ved det selv/ at han kan vinde./Tanken klar og planen stram! Ingen er så sej som ham."

Hun sang også, at "kæden sang ham ind i mål", men nu ved vi, at det ikke kun var kæden, men også EPO'en.

Riis Cykling A/S er en arbejdsplads for 70 mennesker. Hovedkontoret ligger på Firskovvej i Kgs. Lyngby i et rodet kvarter, hvor også BMW og Peugeut har store afdelinger. I samme bygning bor forsikringsselskabet Alm. Brand, og der er også en genbrugsstation.

Nu kan Bjarne Riis & co. afvente, hvordan resten af Europas cykelverden vil reagere. For at blive i religionsterminologien: Bliver der mon tale om en lykkelig genopstandelse?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu