Læsetid: 3 min.

Taxameterrorisme

31. juli 2000

NU ER DET som bekendt ikke til at finde ud af, hvad der er progressivt og reaktionært i vore dage, og derfor heller ikke lige til at afgøre, om det er oprørsk eller oprørende, hvad Dansk Industri i denne sommer går og siger om de unge og deres uddannelsesvalg. Men opsigtsvækkende, dét er det.
"Unge skal gøres klart, at uddannelsesvalget ikke kun er et spørgsmål om selvrealisering. Det handler også om samfundets behov," sagde Dansk Industris (DI) forskningschef Bjarne Lundager Jensen, da årets tal for de unges studievalg blev offentliggjort for nylig. "Alt for mange unge opfatter uddannelse som et projekt i selvrealisering," fremturede han og blev fulgt op af DI-konsulent Stina Vrang Elias, der kaldte det "forstemmende", hvis de selvrealiserings-fanatiske unge ikke vil gå ind i de uddannelser, der kan "tilbyde de nødlidende i verden noget reelt." Så nu forlanger DI samfundsstyring af de unges uddannelsesvalg.
Her gik man og troede, at tidens løsen i den globaliserede ny økonomi var unge, individualistiske, fremstormende entreprenører, der drevet af netop selvrealiseringslyst skabte nye virksomheder, ny innovation og ny dynamik i erhvervslivet og derigennem øget indtjening. Men så kommer altså Dansk Industri og beder dem pakke den forkælede attitude sammen og taler om samfundsnytte, solidaritet med de svage og om at redde verden. Man føler sig hensat til 1968, hvor helt andre skumle typer råbte op om forskning og uddannelse for folket.
Baggrunden for DI's meldinger er, hvad man ser som katastrofalt lave tal for de unges søgning til de lange teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, der kan understøtte samfundets materielle produktion - til fordel for stor søgning til bløde, uproduktive uddannelser som humaniora og samfundsfag.

NU KUNNE MAN tage en diskussion, om tallene overhovedet giver belæg for DI's håndfaste udsagn om de selvcentrerede unge, for ikke alene er tallene for humaniora og samfundsfag faktisk gået ned - den stærkt øgede søgning til de korte erhvervsakademiske uddannelser inden for IT, handel og teknik er samtidig større end nedgangen på de lange teknisk-naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Så måske er der i virkeligheden tale om, at de unge er mere ivrige end nogensinde for at komme hurtigt gennem uddannelsessystemet og ud i virkeligheden for at tjene samfundet, mens de tjener penge til sig selv.
Samtidig kunne man tage den påtrængende diskussion om, hvilke uddannelser der egentlig er bedst i stand til at give unge den almendannelse og omverdensforståelse, der er så vigtig for at bevare fodfæstet og evnen til netop samfundsforvaltning frem for rent egotrip i en tid, der er mere omskiftelig, kaotisk og værdipluralistisk end nogensinde. Hvilken balance mellem gensplejsere, datanørder, filosoffer, cand.scient.pol.'er og antropologer er mon den mest frugtbare for et fragmenteret, postmoderne, teknologifixeret samfund?
Men frem for at tage de diskussioner er det nok så frugtbart at give Dansk Industri ret dér, hvor de faktisk har ret: Nemlig at det i sig selv er et problem, at færre unge gider læse fysik, matematik, kemi og ingeniørkunst. Samfundet mangler tusinder af kandidater fra disse fag. Og her er der pludselig opstået den overraskende situation, at alle gode kræfter - fra Dansk Industri og Venstre til SF og Enhedslisten - slår kreds om regeringen og forlanger det forkætrede, såkaldte taxametersystem lavet om.

TAXAMETERSYSTEMET - indført af Venstres undervisningsminister Bertel Haarder i begyndelsen af 1990'erne og siden overtaget af regeringen Nyrup - er et bevillingssystem i pagt med liberal markedstænkning. Læreanstalterne får penge efter, hvor mange færdige kandidater de kan uddanne. Et disciplineringssystem der skulle stimulere omkostningseffektiv produktion ved at presse flest mulige studerende igennem hurtigst muligt, men som - foruden et hårdt studiemiljø - har vist sig at føre til undergravelse af det faglige niveau, fordi elever, der burde være dumpet, får lov at bestå for at sikre tilskuddet til læreanstalten. Samtidig amputeres uddannelsesstedernes beredskab og kompetence, fordi man hele tiden skal skrue op og ned for aktiviteter og bemanding i lyset af antallet af færdiguddannede. År med lav kandidatproduktion afskrækker fra at ansætte faste lærere, hvilket undergraver kontinuiteten og det faglige miljø, samtidig med at det tvinger til at lade undervisning forestå af deltidslærere, der ikke kan levere forskningsbaseret undervisning.
Oven i det hele har regeringen gennemført en nedskæring i taxameter-taksterne, som har udløst fyringer, forringelser og nedskæring af forskning på de teknisk-naturvidenskabelige fag.
"Taxameterordningen er hverken kvalitetssøgende eller samfundsrelevant," siger de konservatives Brian Mikkelsen, og han taler i dag i kor med rektorer, Det Danske Handelskammer, Dansk Industri og - måske - et flertal uden om regeringen.
Spørgsmålet er, om vi nærmer os et opgør med taxameterrorismen - eller om Socialdemokratiet og de radikale stadig tænker som Bertel Haarder i 1990. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu